Filosofi til tiden

Filosofi til tidenFilosofi til tiden

Bo Rasmussen
71 sider
Nyt Askov 2015

 

 

Filosoffen og teologen Bo Rasmussen har samlet en række af sine tekster fra bl.a. kronikker og debatindlæg. Han argumenterer for kolonihavefilosofien, som en lang række navne havde tilsluttet sig, hvis de havde kendt begrebet: Rosseau, Martin A. Hansen, Jorn, Heerup, Grundtvig osv. Bo Rasmussen kan sin kulturhistorie og deler gavmildt ud af den.

Stærkest står et såkaldt kolonihavefilosofisk manifest med ti teser.  Et lille udpluk af teserne: Frihed og fællesskab er grundlæggende menneskelige behov (tese 2), kolonihavefilosofisk politik er hævet over ideologier og partipolitik (tese 4), kolonihavefilosofi er en religion, der endnu ikke er blevet til en religion (tese 6) og kolonihavefilosofi skal indlæres i en lille virkelighed (tese 10).

Som eksempel på tese 10 giver Filosofi til tiden, at generaler under 1. verdenskrig måtte fjerne de tyske og allierede soldater fra hinanden, som havde holdt jul sammen i skyttegravene, fordi de havde rørt ved hinanden og set hinanden i øjnene.

Der er stor afstand mellem kolonihavefilosofi og brugen af kolonihaven som eksempel på Dansk Folkepartis danskhed, pointerer Bo Rasmussen flere gange. Han skriver, at han “vil forsøge, som Margrethe Vestager vist nok også har forsøgt at gøre det, at rive kolonihavehuset og kolonihavelivet ud af hænderne på Pia Kjærsgaard.” Kolonihavefilosofi må bruges som “et politisk brækjern, som må bruges på tværs af den midte, hvor den politiske sammenhængskraft lige nu er kapitalistisk og markedsorienteret.

Det er ikke altid lige klart, hvad der skal sættes i stedet for den materialisme, Bo Rasmussen tager afstand fra. Det giver lidt billige point at erklære, at “kolonihavefilosofi er en jordfilosofi, der sætter almindelige jordiske ord på en filosofi, der interesserer sig for det banale hverdagsliv i glæde og sorg, kærlighed og aggressivitet og vil tale om fællesskab uden at foreskrive sig hverken til det nationale stammefællesskab eller til ideologier, der gør mennesket til fortaler for et fællesskab, der hverken er indfældet i naturen, eller lever i et så jordnært fællesskab, at det er livet om at gøre at nyde en svalende bajer sammen i kolonihavehuset.

Da Filosofi til tiden er en samling af tekster forskellige steder fra, er der en del gentagelser af eksempler og argumenter. Det gør egentlig ikke noget, for sproget er flydende og budskabet vedkommende. Fanger man det ikke første gang, er det rart at få det én gang til. Man er i godt selskab med Bo Rasmussen og alle hans litterære forbilleder.