… sådan var det, da Oles farfar døde
Monica Gydal og Thomas Danielsson
Illustreret af Mats Andersson
Oversat af Inge-Lise Hauerslev
30 sider
Carlsen 1977
En gammel svend.
På et loppemarked faldt jeg over denne klassiker. Jeg huskede den kun svagt fra min barndom; eller også forveksler jeg den med en anden bog fra “Oles verden”-serien.
Den beskriver med stor indlevelse og nænsomhed et gammelt og stadig aktuelt emne: Døden. Hvordan de forskellige mennesker omkring farfar reagerer på først hans sygdom, derefter på hans død. En pointe i historien er, at de døde stadig er her, for de er i vore tanker. Derfor er det synd for Oles nye hund, som han får sidst i bogen: Den har jo aldrig kendt farfar.
“Sådan var det, da Oles farfar døde” bærer naturligvis præg af at være 40 år gammel. Tøj og frisurer ligner ikke nutidens, og der stilles en kontrast op mellem højhuset, hvor Ole bor, og villaen, hvor farmor og farfar bor – i øvrigt uden biler, som “vist slet ikke kan finde derud.”