Victoria Roses to liv

Gitte Løkkegaard
Illustrationer: Jan Solheim
195 sider
Carlsen 2015

Victoria Roses to liv serverer en skarp satire med stor humor: Victoria Rose og vennen Storm bliver trætte af, at de hver uge skal flytte mellem deres respektive forældre. I stedet bruger de Farfars kolonihavehus til en konstruktion, hvor det er forældrene, som flytter frem og tilbage mellem de “fastboende” børn.

Farfar er på plejehjem og har efterladt en skattejagt til de to børn. De har altså rigeligt at gøre med at få de utraditionelt sammenbragte familier til at enes, samtidig med at de løser opgaver. Det bliver ikke nemmere af, at kolonihavehuset er til salg, og de to børn gør, hvad de kan, for at beholde det.

Der er byttet om på rollerne mellem børn og voksne. I min boganmeldelse på JAGOO formulerede jeg det sådan: “I konkrete konfliktsituationer træder de to børn i karakter som de ”voksne”, der kan få enderne til at mødes. Helt overordnet har de også påtaget sig den rolle, der ellers tilfalder forældrene i sammenbragte familier: At prøve at lave en fordeling af værelser, huslige pligter og normer. De går så vidt, at reglerne skifter hver anden uge, alt efter hvilken sammensætning af voksne der er. Det kan læses som en kommentar til moderne familier, som lader børnene bestemme og dermed lader de (fastboende) forældre stå tilbage i magtesløshed.”

Victorias og Storms familier består af tilsammen 19 personer. Alle fire forældre har fundet nye partnere, og der er kommet nye børn til, både fra tidligere forhold og de fælles. “Mine, dine og vores”. Heldigvis er der billeder af de mange karakterer, som man kan slå op på, når overblikket svigter – og det gør det.

Til gengæld får man en spændende historie og et godt grin af og til.

Tilføjelse:
I januar 2016 kom Victoria Roses to liv i 2. udgaven
med et citat fra min JAGOO-anmeldelse.