Pssst!

PssstPssst!

Annette Herzog
Illustrator: Katrine Clante
96 sider
Høst & Søn 2014

 

 

Pssst! er både en god historie, godt fortalt og en bog som vil hjælpe unge med at forstå sig selv. Ikke rigtigt tegneserie, ikke rigtigt roman, men helt rigtigt som værk, også i pædagogisk sammenhæng. Det er en bog, som man kan læse mange gange. Man kan vende tilbage til de kapitler, som sagde én mest – eller de, som man ikke helt forstod, da man læste dem første gang. Jeg kan varmt anbefale den.

I min boganmeldelse på JAGOO gav jeg seks stjerner af seks mulige og skrev bl.a.: “Det er sjældent, at man møder så gennemført og helstøbt en bog. Tekst og illustration fletter sig ind i hinanden. Kapitlerne har forskelligt særpræg og alligevel er der en rød tråd i Pssst!, som handler om Viola på 12 år, som gør sig tanker om den helt store og den helt lille verden. Litteratur på højt plan – og så er den overordentligt anvendelig i pædagogisk sammenhæng. (…) Når jeg er helt oppe at ringe over begejstring, er det, fordi Pssst! vil kunne give et vigtigt bidrag til børn og unge, som har brug for en bog at bladre i og fordybe sig i. Det vil de gøre med Pssst! På BogForum 2014 fortalte de to kvinder bag bogen, at også drenge har taget godt imod den. Umiddelbart kunne man tro, at de bliver afskrækket af det pigeunivers, bogen beskriver, men det gør måske bare drengene så meget mere nysgerrige?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.