Tag-arkiv: 11 år

Ørnbøls ABC

Ørnbøls ABCØrnbøls ABC

Brian Ørnbøl
Illustrator: Rune Johansen
66 sider
DreamLitt 2016

 

 

 

 

Referencerne til Halfdans ABC ligger ikke kun i titlen. Flere af versene kunne være skrevet af Halfdan Rasmussen, både ud fra tematik, rytme og ordvalg. Ørnbøls ABC har et stort potentiale. Den kan læses af en bred aldersgruppe, og den voksne (højt)læser vil også trække på smilebåndet undervejs.

På hvert opslag er der to tegnede bogstaver (hhv. det lille og det store bogstav), et vers og en stor farveillustration. Motiverne i Rune Johansens illustrationer er både sjove og spændende, men jeg kunne godt ønske mig en stil med lidt mere kant.

Det er oplagt at fremhæve enkelte sider i alfabetisk rækkefølge:

B

Børge piller altid næse
med sin næsepillerfinger (…)
Bag ved Børges ene tand
lever nu en bussemand
.

Den skal nok vække jubel, og tegningen viser Børge siddende på sit scateboard med den ene næsepillerfinger godt oppe næsen og den anden beklædt med grøn bussemand.

F

Her bliver det endnu mere halfdansk, så vi tager hele verset:

Fisken Frode og hans søn
var på vej til Thyborøn
Så en fladfisk, der var spættet
Så dog ikke fiskenettet
De kom ej til Thyborøn
Fisken Frode og hans søn

Den fortjener at blive en klassiker. En kort fortælling med både anslag, midte og afslutning. Gode rim og lidt ordspil.

J

Ordspil er der også her, hvor jordbærplanten Baldrian møder isen Peter. Som Snemand Frost og frøken Tø ender de i hinandens arme som jordbæris.

K

Min personlige favorit, første gang jeg fik lov at læse teksterne, var den om kaninen, som kysser og kysser og kysser. Kameler og mænd med seler. Og moralen var, at kaninen håber på om mange dage / alle kysser ham tilbage. Tegningen er en sjov kanin omgivet af kyssemærkede dyr og mennesker. Lidt for sødt, lidt for meget læbestift, men det appellerer helt sikkert til de yngste læsere i målgruppen.

L

Læserappeal har historien om hunden og katten, som laver så meget lort på loftet, at lortebjerget bliver større end den største dværg.

N

… er fortællingen om nøglen til skuffen, som er inde i huset, mens nøglen til dørens hængelås er inde i skuffen. Logikken er ikke helt gennemført, for nøglen til skuffen kunne jo være hvor som helst, når man ikke kan komme ind og bruge den. Desuden kunne en lampe på kommoden med fordel have været erstattet af førnævnte hængelåsnøgle, så man faktisk kunne se den.

O

Dette vers adskiller sig fra de øvrige ved ikke at have noget rim. Til gengæld vrimler tegningen af O’er, og det er gOdt!

R

Vi kommer hurtigt tilbage til den vante form med Dorte (et yndet navn i Halfdans børnerim), som rimer på borte:

Rikke Rimsmed skrev et rim
med usynligt blæk
Da hun ville læse det
var det hele væk
Da hun viste det til Dorte
var og blev det ganske borte
Heldigvis var teksten noget
Rikke havde i sit hoved.

Det indeholder jo både lune og visdom.

S

Her viser illustratoren sit bedste: Teksten fortæller, at hvis “mange nok” små fisk spræller, plasker de som hvaler. Illustrationen er en masse fisk, som tilsammen danner formen af en hval. Ssssssuper.

V

Brian Ørnbøl vender den gamle kliche på hovedet og fortæller om vaskekonens mand, som ikke sorterer vasketøjet. I denne udgave bliver det hele hvidt som pudder.

Æ

Bennys bukser har ikke brændt forgæves. Her er det ælling og kælling, der indgår i en forvekslingskomedie:

Lille ælling gik til tælling
Fald i gulvet med det vons
da den sloges med en kælling
i et fint karatekluns
Ælling lå nu foran kælling
kælling væltede over ælling
Kælling var nu helt besvimet
Ælling vandt og lå og grinede.

Å

Det er et litterært greb at henvende sig direkte til læseren, og det sker på det sidsteBetalæser - Ørnbøls ABC opslag:

Hvis du er nået til denne side (…)
Så lærer du alt fra A til Å.

For god ordens skyld skal jeg fortælle, at jeg har været betalæser på Ørnbøls ABC og derfor ikke kan anmelde den helt uvildigt. Klik på billedet for at se forstørrelse.

Julius Cæsar

Julius CæsarJulius Cæsar

William Shakespeare
Genfortalt på engelsk af Timothy Knapman
Dansk tekst af Allan Poulsen
Illustrator: Yaniv Shimony
47 sider
Forlaget Bolden 2016

 

 

 

Mange børn kender nok primært Cæsar fra Asterix-tegneserierne, men her møder de ham i en anden udgave. Man kommer ikke langt ind i fortællingen, inden Julius Cæsar frygter for sit liv. Og med rette, for han er ved at føre republikken Rom ind i et diktatur. Det koster ham livet og kaster Rom ud i en borgerkrig.

I modsætning til, hvad man skulle tro, står Cæsars drabsmænd ved deres handlinger. De dypper deres hænder i den døde leders blod for at markere det. Sådan var deres æresbegreber: Når man handler for at standse noget ondt, kan man også stå ved det.

Det æresbegreb kan give anledning til mange gode samtaler. Helliger formålet virkeligt midlet? Læsningen af Julius Cæsar fremkalder også andre etiske spørgsmål: Er man f.eks. bundet af et løfte, hvis det er afgivet under tvang? Eller kan man gøre som Antonius, som bryder sit løfte om ikke at sige noget dårligt om Brutus og de andre drabsmænd til Cæsars begravelse? Et løfte han gav for at redde sig selv.

JAGOO skrev jeg om serien:

“400-året for William Shakespeares død har sat fokus på hans værker. Forlaget Bolden har udgivet en serie med genfortællinger på moderne dansk af Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet.

De fire titler fra Forlaget Bolden holder, hvad de lover: De gamle fortællinger i et sprog, som kan læses og forstås i 2016 uden at miste det præg af agtværdig ælde, som de fortjener. Læseren får adgang til et flydende sprog i stedet for et forsøg på at ”oversætte” ord for ord til nudansk. Ønsker man lidt mere patina, er der med løs hånd drysset citater ud på siderne, som er hentet fra Johannes Sløks oversættelser fra 1970’erne. De er sat ind i tegninger af skriftruller og indgår således i de enkle og informative tegninger, som bøgerne er rigt forsynet med.”

Andre bøger i serien:

Hamlet

HamletHamlet

William Shakespeare
Genfortalt på engelsk af Timothy Knapman
Dansk tekst af Vibeke Arildsen
Illustrator: Yaniv Shimony
47 sider
Forlaget Bolden 2016

 

 

 

Hamlet er kommet hjem til begravelsen af sin far. Den gamle konges dovne og grådige bror, Claudius, har taget tronen, og kort efter fortæller Hamlets mor, at hun skal giftes med Claudius. Da Hamlet finder ud af, at Claudius har dræbt sin bror for at blive konge, beslutter han sig for at tage hævn. Det går dog ikke som forventet, og han dræber den forkerte.

Som straf sendes han til England, hvor han kun med list undgår at blive myrdet af kongens loyale Rosenkrans og Gyldenstjerne. I stedet vender han tilbage til Danmark, hvor det store opgør ender med et sandt blodbad, som dræber stort set alle de tilbageværende karakterer.

Det er altså et tæt og blodigt drama med mange personnavne. Den store fortælling er kogt ned til få sider, men det er lykkedes virkeligt godt at ramme et nutidigt dansk, uden at ødelægge den stemning af gamle dage, som historien fortjener.

JAGOO skrev jeg om serien:

“400-året for William Shakespeares død har sat fokus på hans værker. Forlaget Bolden har udgivet en serie med genfortællinger på moderne dansk af Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet.

De fire titler fra Forlaget Bolden holder, hvad de lover: De gamle fortællinger i et sprog, som kan læses og forstås i 2016 uden at miste det præg af agtværdig ælde, som de fortjener. Læseren får adgang til et flydende sprog i stedet for et forsøg på at ”oversætte” ord for ord til nudansk. Ønsker man lidt mere patina, er der med løs hånd drysset citater ud på siderne, som er hentet fra Johannes Sløks oversættelser fra 1970’erne. De er sat ind i tegninger af skriftruller og indgår således i de enkle og informative tegninger, som bøgerne er rigt forsynet med.”

Andre bøger i serien:

Macbeth

MacbethMacbeth

William Shakespeare
Genfortalt på engelsk af C.A. Plaisted
Dansk tekst af Allan Poulsen
Illustrator: Yaniv Shimony
48 sider
Bolden 2016

 

 

 

Aktive kvindelige karakterer er ikke et element, som kun findes i nyere bøger. I Macbeth er det Lady Macbeth, som er trækker i trådene. Ganske vist bruger hun sin mand til alt det grove, men det er hende, som får ham til det. Hun får vagterne til at falde i søvn, så hendes mand kan slå kongen ihjel. Han fjumrer i det, så Lady Macbeth må tilbage med de blodige knive og placere dem hos de sovende vagter for at udstille dem som mordere.

Læsere af fantasy vil kunne se paraleller. F.eks. bliver Heksekongen i Ringenes Herre dræbt af en hobbit og en kvinde. Han var blevet spået, at “ingen mand skal fælde ham”, men havde overset muligheden af, at andre kunne træde til. I Macbeth er titelpersonen (altså manden) blevet spået, at “ingen født af en kvinde kan skade Macbeth!” Det beroliger ham, men han har ikke hørt om kejsersnit…

JAGOO skrev jeg om serien:

“400-året for William Shakespeares død har sat fokus på hans værker. Forlaget Bolden har udgivet en serie med genfortællinger på moderne dansk af Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet.

De fire titler fra Forlaget Bolden holder, hvad de lover: De gamle fortællinger i et sprog, som kan læses og forstås i 2016 uden at miste det præg af agtværdig ælde, som de fortjener. Læseren får adgang til et flydende sprog i stedet for et forsøg på at ”oversætte” ord for ord til nudansk. Ønsker man lidt mere patina, er der med løs hånd drysset citater ud på siderne, som er hentet fra Johannes Sløks oversættelser fra 1970’erne. De er sat ind i tegninger af skriftruller og indgår således i de enkle og informative tegninger, som bøgerne er rigt forsynet med.”

Andre bøger i serien:

Romeo og Julie

Romeo og JulieRomeo og Julie

William Shakespeare
Genfortalt på engelsk af C.A. Plaisted
Dansk tekst af Fanny Bruun
Illustrator: Yaniv Shimony
48 sider
Bolden 2016

 

 

 

De to familier Mantague og Capulet ligger i en blodig strid, og det elskende par Romeo og Julie må gøre op med traditioner og kultur for at få hinanden. Desværre ender deres forsøg på at leve et liv fri for deres baggrund dramatisk.

Med nutidige øjne handler Romeo og Julie også om kønsroller og børns rolle i familien. 14-årige Julie har lov at protestere mod et arrangeret ægteskab, men kan ikke frit vælge den Romeo, hun hellere vil have. Det er ikke kun et tema i Shakespeares tid.

JAGOO skrev jeg om serien:

“400-året for William Shakespeares død har sat fokus på hans værker. Forlaget Bolden har udgivet en serie med genfortællinger på moderne dansk af Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet.

De fire titler fra Forlaget Bolden holder, hvad de lover: De gamle fortællinger i et sprog, som kan læses og forstås i 2016 uden at miste det præg af agtværdig ælde, som de fortjener. Læseren får adgang til et flydende sprog i stedet for et forsøg på at ”oversætte” ord for ord til nudansk. Ønsker man lidt mere patina, er der med løs hånd drysset citater ud på siderne, som er hentet fra Johannes Sløks oversættelser fra 1970’erne. De er sat ind i tegninger af skriftruller og indgår således i de enkle og informative tegninger, som bøgerne er rigt forsynet med.”

Andre bøger i serien:

Den faldne djævel

Den faldne djævelDen faldne djævel

(Den Store Djævlekrig bind 6)
Kenneth Bøgh Andersen
304 sider
Høst & Søn 2016

 

 

 

Seriens sidste bind indeholder naturligvis det store opgør mellem Filip og Aziel. Det er nok også det eneste, som er rigtigt forudsigeligt i Den faldne djævel. Aziel udløser det nordiske Ragnarok og giver det en drejning, som ikke var spået i myterne. Det giver ham nogle af de stærkeste våben fra asernes verden, og dem bruger han mod Jahve og mod Djævelen. Han får endda Jesu søn (som hedder Josef efter den anden af sine farfædre) til at give en hånd med.

Man står tilbage med mange dystre tanker, når man har læst bogens sidste ord, “tilgiv.” Døden fylder meget i Den faldne djævel. Gudernes død og menneskenes død. Djævlenes død? Hvad med Døden selv, personificeret af Mortimer og hans “kolleger” fra andre mytologier; kan Døden dø? Et større spørgsmål drejer sig om, hvorvidt døden altid er en dårlig begivenhed. Den kan også genforene elskede. Det bliver dog aldrig en bog, som hylder selvmordet. Tværtimod må karaktererne flere gange gribe ind for at hente allerede døde tilbage. De løber en stor risiko, for det er ikke sikkert, at Dødsriget vil give slip på nogen uden at tage en anden.

Særligt grusomt bliver det, da Aziel får Filip til at dræbe en af sine allerkæreste. Det siges ofte, at det største offer, man kan bringe i en krig, er sit liv. Personligt vil jeg mene, at det er et vilkår for alle, at de skal dø og at de mister nogen, de holder af. Filip betaler en endnu højere pris, han skal leve med erindringen om, at han har dræbt nogen.

Guderne (og dermed Jahve og Djævelen) er derimod udødelige, så længe de bliver husket. Aziel benytter vand fra Lethe, som er en biflod til det græske Dødsriges flod, Styx. Han vil være den eneste, som er tilbage, så menneskene vil tro på ham alene. ”En djævelsk gud og en guddommelig djævel”, som han ubeskedent kalder det.

Som i resten af serien er der masser af humor. Bibelen – som Fanden læser den er titlen på en bog, som dukker op flere gange. Der er også mange ordspil omkring det gode og det onde, for hvordan gør man det op, når man er i Helvede og har det godt der?

JAGOO skrev jeg, at “Kenneth Bøgh Andersen skriver djævelsk godt” og brugte dette eksempel, hvor Filip som så ofte før kommer i tvivl om, hvad hans sanser (eller hans tanker?) fortæller ham: ”Han ser sin fars hytte, som er brændt ned til grunden. I det, der engang var stuen, ligger de forkullede lig af hans forældre. De sortsvedne kraniers munde, som står vidåbne, som om de stadig prøver at skrige og…”

Det er ikke den eneste gang, hvor Filip måske – måske ikke – er offer for et mareridt eller en illusion. Han har oplevet så megen gru gennem nu 6 bind, at han ikke længere kan stole på, om han virkeligt får skåret øjenlågene af. Om han i al evighed skal være fanget i Helvede? Bliver Satinas hals skåret over, eller er det et mareridt, som slutter, når han vågner? Filip og læseren får svarene undervejs.

Hvis man kan sine kristne, nordiske og græske myter, får man mest ud af de mange referencer, men man kan sagtens klare sig uden. Det var netop nogle dele af Bibelen, som fik Kenneth Bøgh Andersen til at genoplive (!) serien, efter han ellers mente at have afsluttet den med bind 4, Ondskabens engel. Vi hører en version af Jobs bog, hvor Jobs kvaler blev skudt igang af et væddemål mellem Jahve og Djævelen. Heller ikke historierne om korsfæstelsen og genopstandelsen vil være den samme efter at man har læst Den faldne djævel.

Bind 4, Ondskabens engel, var tænkt som sidste bind i Den Store Djævlekrig. Men Kenneth Bøgh Andersen indså, at han ikke var færdig med den. Det blev til to bind mere. Heldigvis. Denne gang er det endegyldigt slut. Desværre. Så husker jeg bogens afsluttende ord, “tilgiv”. Og gør det.

Læs også:

Plan B

Plan BPlan B

(Gustav og Raktebroderskabet 5)
Frank Madsen

Illustrator: Sussi Bech
64 sider
Eudor 2016

 

 

 

Vi er nu nået halvvejs i serien om Gustav og Raketfabrikken. Den kiksede drengebande Hell Boyz følger Gustavs søster Astrid, som følger den intergallaktiske grønne pige Stella, som leder efter Gustav. Gustav er blevet fanget af Beriah, som er chef for det hemmelige politi på Stellas hjemplanet.

Serien skal læses i rækkefølge, og det er en dårlig ide at dumpe ind midt i det hele. Så går man glip af den rolige udvidelse af persongalleriet, for der er efterhånden mange navne at holde styr på. Som jeg skrev på JAGOO: “Det bliver mere og mere indviklet, og man skal da også have læst de fire foregående bind i serien for at få det fulde udbytte. Det kan man også roligt gøre, for der er humor, action, en grøn rumpige og robotnørderi at hente hos serien om Gustav og Raketbroderskabet.”

Beriah er en skummel fyr og vist ikke helt til at stole på… eller? I hvert fald fortæller han Gustav, at det er Stella og hendes far, som startede krigen på hjemplaneten for at få fat i alle de fem “sten”, som Den Store Programmør har fordelt. Beriah fortæller også, at Stella slet ikke kan blive hans (Gustavs) kæreste, for hun er allerede lovet væk på sin hjemplanet. Derfor tilbyder Beriah at hjælpe Gustav i kampen mod Stellas stedmoder.

Stellas far ved ikke, at hans datter er taget efter Gustav. Han gør sammen med sin assistent Igor klar til at forlade Jorden og opdager først 15 minutter før start, at Stella er væk. Samtidig bliver han opsøgt af kommunens folk, som Gustavs far har kontaktet. Især en bureaukratisk hennafarvet mand, som med seriens sædvanlige humor viser sig at være “Rikke fra kommunen.”

Da Gustav med Stellas hjælp flygter fra Beriah, vender de tre børn tilbage til Stellas hjem. Hell Boyz fanger Beriah i den tro, at det er Gustav, og i næste bind får vi nok afsløret, om den maskerede Miss X også vil give et års forbrug af chokofanter for en officer fra en anden planet, selv om det var en dreng fra Jorden, hun havde ønsket.

I Stellas hjem vil Rikke “sørge for, at du bliver anbragt på et godt hjem, hvor du ikke behøver at stikke af!” Det siger hun, mens “en trøstende og let fugtig hånd lagde sig på Stellas skulder.”

Astrid foreslår i stedet, at Stella flytter ind hos hendes familie, og sådan bliver det. Plan B har en åben slutning, hvor noget nærmer sig Jorden. Et par rumskibe? Det finder vi nok ud af i 6’eren, Xenia. Jeg skal i hvert fald nok følge med, for Gustav og Raketbroderskabet er morsom og har højt fortælletempo, perspektivskift og gode illustrationer. Et perfekt forslag til læsning for børn, som går død i længere og mere teksttunge bøger.

Til bøgerne hører et spil, som kan hentes på www.eudor.dk/raket/hentspil.

 

Malala – pigen som kæmper med ord

Malala - pigen som kæmper med ordMalala – pigen som kæmper med ord

Karen Leggett Abouraya
Illustreret af L.C. Wheatley
Oversat af Vagn Plenge
40 sider
Hjulet 2014

 

 

 

Malala Yousafzai er et forbillede for mange børn i verden – især piger i områder, hvor piger ikke har ret til at “kæmpe med ord”, sådan som hun har gjort det. Denne smukke billedbog fortæller historien bag Malala, som modtog Nobels Fredspris i 2014. Hendes tidlige barndom i Swat-dalen i det nordlige Pakistan. Hendes debut som blogger som 11-årig. Talebanernes magtovertagelse og de konsekvenser, det fik for hendes påklædning, hendes sociale muligheder og ikke mindst hendes skolegang.

I 2009 betød de åbne kampe mellem Pakistans hær og talebanerne, at Malavis familie flygtede fra Swat. Da de vendte tilbage, var byen ødelagt. “Ødelæggelserne i byen fik dem til at græde. Alt var ét kaos. Hendes brødres kyllinger var døde. Men mirakuløst nok var bøgerne i hendes værelse urørt.”

JAGOO skrev jeg om Malala – pigen som kæmper med ord:  “De følsomme og alsidige papirklip viser kontrasten mellem den farvestrålende kultur og natur, som er Malalas, og den grå og triste verden, talebanerne skabte for hende. Særligt ansigterne er vellykkede, og på opslaget om talebanernes strenge regler er alle ansigter formummede. Et godt visuelt greb.”

Malala modtog i 2011 Pakistans nationale fredspris for unge, da den blev uddelt første gang. Året efter bliver hun skudt af en talibaner og bragt til England for at blive behandlet. 2014 modtager hun Nobels fredspris som den yngste nogensinde.

Børnehavebørn vil kunne begejstres over fortællingen om et barn, som gør så stor forskel. Men også ældre børn vil kunne bruge bogen. De sidste sider i Malala – pigen som kæmper med ord fortæller om Pakistans historie og andre fakta. Denne tekst er ikke egnet til børnehavebørn, men det gør ikke bogen ringere. Det springer man bare over ved højtlæsning. De ældste læsere vil her kunne få ekstra viden og henvisninger til, hvor de kan læse mere.

 

Bare en ond drøm

Bare en ond drømBare en ond drøm

Aino og Ville Tietäväinen
Oversat af: Siri Nordborg Møller

47 sider
Høst & Søn 2016

 

 

Ville Tietäväinen har sammen med sin datter Aino Tietäväinen skabt en billedbog, som bygger på Ainos drømme, da hun var 3-6 år. Børnetegninger blander sig med voksentegninger og giver læseren indblik i både de onde drømme og en fars måde at håndtere datterens angst på.

“Fortæl nu bare. Når man snakker med sin far om den onde drøm lige med det samme, så behøver man ikke længere være bange for den.” Sådan siger faren. “Det hjælper ikke at fortælle. Man kommer bare i tanke om den igen og igen,” svarer datteren meget fornuftigt, men faren åbner for genfortællingen med den sætning, som også lægger ord til titlen: “Så ved du, at det bare er en ond drøm.”

Bare en ond drøm er en blanding af mange genre. Det er en billedbog for børn. Den kan også læses som en guide til at håndtere børns onde drømme. I kraft af de titler og angivelsen af barnets alder, børnetegningerne har fået, fungerer den også som et indblik i, hvordan børn tænker og tegner.

Ville Tietäväinen har tilføjet små tegneserier i grå nuancer om farens og datterens fællesskab. En smuk detalje.

JAGOO skrev jeg: “Ord og fragmenter af sætninger er brugt som virkemidler, bl.a. som skygger i baggrunden. Det pirrer nysgerrigheden, at de er bevaret på finsk, og de fleste læsere må lade sig trøste med, at det må være et bevidst valg – og i øvrigt leve med ikke at forstå ordene. Man får dog den oplysning, at det er finske drømmetydninger. Resten af teksten er oversat af Siri Nordborg Møller og rummer både den uhygge og den trøst, som illustrationerne også formidler.”

Hvis man undskylder ordspillet, kan man kalde Bare en ond drøm en våd drøm for en freudianer. Bogen myldrer med orme og slanger. Vand og ild. Nøgenheden er formidlet i en form, som ikke afskærer børn fra at læse med. Bare gå i gang med at tolke. Har man som læser brug for hjælp til det, kan man gå på opdagelse i kildeliste til drømmetydningerne (også noget af en sjældenhed i en billedbog. Nye drømmetyder kan begynde her!

I pædagogisk sammenhæng skal man naturligvis overveje, hvordan Bare en ond drøm bruges blandt børn. For de fleste vil det være en velkommen lejlighed til at bearbejde sine egne onde drømme, men for nogle kan det naturligvis give føde til fornyet angst.

Det vil være oplagt at pege på, at Bare en ond drøm giver et eksempel på, hvordan barnets tegninger kan bruges i en kontekts, hvor de tages alvorligt og bidrager til en bog, som slet ikke kunne være lavet uden. Man kan jo overveje at bruge ideen i sin egen praksis.

Beriah

BeriahBeriah

Frank Madsen
Illustrator: Sussi Bech
63 sider
Eudor 2015

 

 

I fjerde del af serien om Gustav og raketbroderskabet fortsætter Gustavs forsøg på at finde hoved og hale i begivenhederne i Grødby. Nye læsere bliver hjulpet af Stella, som fortæller om sin flugt fra stjernebilledet Orion. Sammen med sin far skjuler hun sig for Beriah, som er chef for det hemmelige politi på Stellas planet. Ved at ændre sin hudfarve fra den naturlige grønne farve kan de blande sig ubemærket med jordboerne. Næsten ubemærket.

Beriah dukker der flere bipersoner op. Særligt interesserer Gustav sig for en stedmor, som Stella har, og især en prins, som stedmoren åbenbart har udsøgt til Stella. Måske finder han svar i kommende bind i serien, for Beriah slutter med, at Gustav bliver taget til fange af Beriah, som vist ikke er så fysisk stor og stærk, som hans fremtoning ellers lader tro.

Med Gustavs passivitet bliver der plads til flere af bifigurerne. Lillesøster Astrid får en mere fremtrædende rolle. Hell Boyz, den lokale drengebande, får besøg af en mystisk kvinde. Læseren vil nok tro, at det er Isabella-Victoria fra klassen, men Kenned, Laurits, Niklas og Patrick kender hende kun som Miss X.

Det større spillerum til bipersonerne giver læseren flere at identificere sig med, og det løfter Gustav og raketbroderskabet. Med dette bind har serien også fået den action og humor tilbage, som kendetegnede den fra starten.

JAGOO skrev jeg bl.a. om en særligt velfortalt episode: “Fysiklæreren Dynamit-Jens, som også er hjemmeværnsmand, går intetanende rundt i sit hus og pakker sit udstyr. Teksten fortæller ikke om noget unormalt, men på billederne ser vi en mumielignende skikkelse liste rundt imens (…) Historien er igen kommet op i tempo, og det lille tvist med at lade billede og tekst komplimentere hinanden er vellykket. Teksten er skrevet med Dynamit-Jens’ perspektiv, illustrationerne viser skikkelsens oplevelse af samme situation.”

Humoren ses bl.a. i en scene, hvor Stellas far og Astrid braser ind på værelset hos Gustav og Stella. Stella har netop fortalt Gustav om sin oprindelse:

Hendes hudfarve skiftede tilbage til normal. Altså normal for jordboere.
I samme nu blev døren til Stellas værelse revet op:
”Haha! Hvad sagde jeg?” råbte Astrid triumferende. ”De sidder og kysser!”
”Vel gør vi ej!” råbte Gustav vredt. Hans hudfarve skiftede hastigt til rød, hvilket var helt normalt. I hvert fald for Gustav.

Som i de tidligere bind i serien slutter Beriah med nogle sider med fakta og forslag til aktiviteter og lege. Denne gang er emnet robotter – en opfølgning på bind tre af samme navn. Den korte gennemgang af robotter før, nu og i fremtiden er god. Derimod er vejledningen i at bygge sin egen robot bare et forslag til at lave en fastelavnsdragt.

 

Der er planlagt i alt 10 bind i serien Gustav og raketbroderskabet, og bind 5, Plan B, er lige på trapperne.