Kategoriarkiv: Formidling

Forfatteraften med en lynkineser

Forfatteraften med en lynkineser

(Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout her.)

Det var en mørk og stormfuld nat … Det var i hvert fald silende regnvejr, da et halvt hundrede spændte deltagere gik ned i lastrummet på ”Samka” af Marstal, som er Bibiana Danmarks skib. Vi ventede alle på et andet navn fra Marstal, Jesper Wung-Sung, som bød på et intimt arrangement i de utraditionelle rammer, hvor han var i samtale med Søren Fanø.

Et af Søren Fanøs første spørgsmål gik på, hvordan Jesper Wung-Sung kan holde det imponerende tempo med flere titler årligt, hvor andre forfattere har flere år mellem deres udgivelser. Andre forfattere føler stor træthed, når de har udgivet en ny bog, men Jesper Wung-Sungs hemmelighed ligger i, at han får en masse energi i stedet. Den energi omsætter han i tekst.

”Marstal har været et perfekt udgangspunkt for det store forfatterskab,” fortalte Jesper Wung-Sung. ”Man behøver kun ét værtshus for at drikke sig fuld, en havn for at føle udlængsel, én fodboldbane for at spille fodbold og én pige for at blive forelsket.” Er han ikke bekymret for at tage af hovedstolen, når han skriver med udgangspunkt i eget liv? ”Næh, ikke med mindre man har en meget lille hovedstol!” mente forfatteren.

Atmosfære

Undervejs blev samtalen afbrudt af støj fra varmeapparatet, og vi kunne høre regnens trommen på presenningen og på dækket oven over os. Det gav en ganske særlig stemning, vi ikke ville have fået i Dokk1, som lagde kaj til skibet. Uden at underkende bibliotekets mange kvaliteter.

Bogblogger Eva Lucia var med til forfatteraftenen, og hun skrev bagefter til Klods Hans: “Der er ingen tvivl om at Jesper Wung-Sung er en storyteller. Uanset om man har læst hans romaner eller ej, så er der ingen tvivl om, at vi præsenteres for en forfatter, som inspirerer og har kuglepennen i sin hule hånd. Han bringer de hjerteskærende og ærlige beretninger ind i sine fortællinger, og viser samtidig universel forståelse, åbenhed og en bred litterær viden”.

Om forfatterskabet

Søren Fanø er godt inde i Jesper Wung-Sungs forfatterskab og har blandt andet skrevet en bog om forfatteren og hans tekster. Denne aften blev anekdoter og analyser suppleret med oplæsning af udvalgte tekstuddrag. De illustrerede bøger fik en særlig plads, og Jesper Wung-Sung fortalte, at det er særligt spændende, når han får illustrationerne at se. F.eks. nævnte han, at lillefingeren i bogen af samme navn blev ”større og bedre”, da Otto Dickmeiss tog sig af den.

Mange af bøgerne er blevet fremhævet for deres intertekstualitet, men det er ikke et bevidst greb. ”Jeg skriver på ryggen af alle mulige, som skrev meget bedre end mig,” blev det beskedent afvist med. F.eks. er der i Zam en hund, der bliver ædt. Først efter udgivelsen gik det op for Jesper Wung-Sung, at det er hans måde at give den grimme ælling hævn for den ultimative ydmygelse, den måtte døje, da hunden ikke ville æde den, fordi den var for grim.

Jesper Wung-Sungs bøger bliver også udgivet i udlandet, og det glædede forfatteren sig over, fordi det forlænger og forstørrer kommunikationen. ”Det er derfor, vi læser: Vi kan sætte os ind i et andet køn, en anden kultur osv. Det er empati.”

Han lovede at fortsætte sit arbejde som forfatter. Og stilen vil også blive holdt: ”Jeg vil til enhver tid hellere have en sætning, som ligger godt i munden, end en mere litterær én med fire indskudte sætninger.”

Efter samtalen mellem Jesper Wung-Sung og Søren Fanø var der mulighed for at stille spørgsmål, inden Bibiana bød på skibsøl og chips i den anden ende af lastrummet. Tak til Bibiana for det!

Ny app sætter navn på dyrene

Ny app sætter navn på dyrene

Den erfarne naturskribent Peter Thisted fik en god ide. Han ville lave en app med de almindelige danske pattedyr. Det skulle vise sig at tage halvandet år. Han har tidligere udviklet FugleApp, som efterhånden er nået ud til 30-35.000, blandt andet mange skoleklasser. App’enp er praktisk: Man har den lige ved hånden, og man behøver ikke være online for at være aktiv.

Artiklen har været bragt i NATUR nr. 1-2017, udgivet af Landsforeningen Natur & Ungdom. Læs artiklen i sit oprindelige layout ved at klikke her.

Det har ikke været helt let at vælge, hvilke dyr der skulle med. ”Hvor går grænsen?” spørger Peter Thisted. Man skulle gerne kunne bruge den til de mest almindelige dyr. Samtidig måtte der ikke komme så mange med, at det bliver uoverskueligt. Resultatet er blevet, at man med få klik kan finde frem til det dyr, man møder i naturen. Eller man kan bestemme dyret ud fra de spor, det har efterladt.

En ekstra lille feature er en ”find tilbage funktion”, hvor man via telefonens GPS kan gemme en position, som man gerne vil kunne finde tilbage til. Det kunne være dér, hvor man har stillet sin cykel.

App’en kan bruges fra 9 år, og der er ingen grænse opad. Formålet er at motivere til at holde øje med dyr og dyrespor, når man bevæger sig i naturen. Samt at lære at se forskel, så man ikke skal sige: ”Det finder vi ud af, når vi kommer hjem.”

Næste projekt er måske en app om træer og buske.

Arbejdet bag

Peter Thisted har selv taget en del af fotografierne, og så har han fået fotos gratis og købt resten, bl.a. af fotografen Michael Sand, som han kendte i forvejen gennem onlinemediet netnatur.dk. Teksten har han haft en ”fræk aftale” med Naturstyrelsen om: Han måtte bruge en del af deres tekster. Som grafisk uddannet har Peter Thisted selv arbejdet med udseendet af DyreApp.

Det med teksterne viste sig at være lidt mere besværligt end ventet. Peter Thisted måtte skrive meget om for at målrette det mod børn.

Friluftsrådet har givet tilskud og anbefalede et samarbejde med andre organisationer. Peter Thisted har været aktiv i Natur og Ungdom, så det var naturligt for ham at vende øjet den vej. Nu er der indgange i app’en til Natur og Ungdoms facebookside og foreningens hjemmeside.

Her begyndte det hele

Peter Thisted fortæller om sin egen naturinteresse, som blev grundlagt i hans barndom på landet. Han fortæller om en lærer, som ”fik os til at stå op kl. 3 om natten og se på fugle”, som var det, der fangede. En anden erindring var, da familien slagtede en påkørt hare. Senere kom medlemskabet af Natur og Ungdom. Han bor nu selv med 8½ ha omkring huset.

FAKTABOKS:

DyreApp findes til både iPhone/iPad og Android/Tablets og er gratis. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

Søg på ”DyreApp” eller find linket på www.netnatur.dk/apps-fra-netnatur-med-dig-overalt.

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor står børnebogen i dag? Deltagerne på Statusseminar 2017 fik fire veloplagte foredrag med gode bud på tendenser i børnelitteraturen og mange konkrete eksempler på titler, som er værd at holde øje med.

 

Artiklen er oprindeligt bragt i Klods Hans nr. 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.

En komplet litteraturliste og andet bonusmateriale findes her.

Tre typer børnebøger

Betina Falsing delte billedbøgerne op i tre kategorier: Kunstneriske, pædagogiske og markedsorienterede bøger. Hun havde spurgt en gruppe børn om, hvilken bog de bedst kunne lide.

Stod valget mellem Lili laver cirkus, Hvad og De bedste historier (om Thomas Tog), valgte langt de fleste Hvad, som er en repræsentant for de pædagogiske bøger. Ingen valgte De bedste historier, hvilket undrede Betina Falsing, for som markedsorienteret bog burde den netop appellere til en stor målgruppe.

I anden spørgerunde valgte hun andre titler, og her var det den markedsorienterede De bedste historier (et andet bind), som var favoritten. Forskellen på de to Thomas Tog-titler var sproget. I den første var sproget svært, i den anden flød det.

Dommedagsstemning

Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Bodil Christensens lune indlæg om tween-litteraturen blev rammesat af Jeppe Tangs dystre digt fra 1865, ”for så er vi ligesom i gang!” Hun ved, at man alligevel kun kan høre efter i 12 minutter, så hun dem brugte hun på at anbefale Hjertestorm – Stormhjerte. Der er mange genrer på billedsiden, og billeder betyder meget i tween-litteraturen.

Tween-litteratur kan også være god læsning for forældre: ”Nå, er det godt nok så svært?” Mange af bøgerne har referencer til litterære citater, klassikere og filosoffer. ”Det er dejligt at være dansklærer,” kan man sige.

Young Adults er ikke nyt

Erik Blichfeldt og Nanna Foss kunne fortælle, at YA slet ikke er nyt. Begrebet er fra 1802, men blev først en genre med Susan Hintons Outsideren fra 1967 (i USA med titlen The Outsiders, red.). Det store gennembrud for YA kom i 2005 med Twilight-serien.

Der er forskellige opfattelser af, hvad YA er. Nogle genretræk, som går igen, er: Letfordøjelig/fast food (især i avisanmelderes øjne), omhandler emner som LGBT, uden at det dog nødvendigvis er hovedtemaet. Især omkring seksualitet er der en forskel på amerikanske og danske YA-bøger: Herhjemme er vi ikke så bange for eksplicit beskrivelse af sex.

Andre kendetegn er genreblanding, mytologi, nyfortolkning og nye perspektiver (andre folkeslag, religioner, racisme osv.). Den såkaldte sick-litt står også stærkt: Selvskade, handicap, stalking, omsorgssvigt, sygdomme og død. ”En bog som Hjertet er 1 organ var sådan en type bog, jeg (Emil Blichfeldt) hadede som barn.” Nu er der fokus på personerne, mens samfundet træder tilbage, så det ikke bliver socialrealisme.

50 år med faglitteratur

Hans-Christian Uth fortalte om faglitteraturen til børn, som også gennemgik en revolution omkring 1967.

(Fag)bogen kan ikke sige alt om sit emne, men den kan give læseren alle de relevante tilgange til emnet, han/hun har brug for. ”Det er godt at have, inden man begynder at google.”

Med engelskundervisning fra 1. klasse stiger behovet for engelsksprogede bøger til den målgruppe. Også fagbøger. En dansk produktion af bøger på engelsk giver andre bøger end engelske bøger tilpasset det danske marked.

Hans-Christian Uth rundede af med en betragtning om, at drenge ikke elsker at læse bøger. De elsker at læse i bøger, altså springe lidt rundt i bogen, og det kan man netop med fagbøger.

Se mere om Statusseminaret, hvor oplæggene om børnelitteraturen i dag blev holdt.

Festtale: Arven fra 1967

Festtale: Arven fra 1967

I anledning af jubilæumsåret holdt Torben Weinreich en festtale over temaet ”Arven fra 1967”. Torben Weinreich er professor i børnelitteratur – Danmarks eneste. Her gengives hovedpunkter i festtalen. Klods Hans har stillet Torben Weinreich nogle opfølgende spørgsmål.

(Artiklen har været bragt i tidsskriftet Klods Hans 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.)

I tiden op til 1967 var børnelitteraturen degenereret. Der skete ikke meget nyt. Men så fik fem forfattere banebrydende ideer til nye børnebøger, som ikke alene udkom det samme år. De kom alle i en femugers periode omkring oktober til november 1967. Det er forfattere, som stort set ikke havde skrevet for børn før. Med undtagelse af Silas og den sorte hoppe er de alle illustrerede og kan med lidt god vilje kategoriseres som billedbøger.

Det nye er både indhold og sprog. På indholdssiden er det både miljøet og persongalleriet, hvor f.eks. en Silas og en lille Virgil ikke var set før. Sproget var nyt og kraftigt: ”I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået lov at bo der – lige til det en dag faldt sammen. For bageren var en rar mand, som bagte brød, kager og æbletærter hele dagen, og det selv om folk i byen næsten aldrig køber noget. Folk i byen købte kun to eller tre brød om dagen. Alle kagerne, æbletærterne og rosinbrødene spiste bageren selv…” Sådan var der ikke nogen, der havde begyndt en dansk børnebog før.

Silas var opsigtsvækkende ved, at han søgte konfrontationen med de voksne, og det gjorde dem usikre og bange. Lidt højtravende kan man sige, at Silas er det første individ i dansk børnelitteratur.

Ikke alle bøger holder

Tre af bøgerne vil også fortsat stå distancen. Lille Virgil er allerede nævnt. Cykelmyggen Egon bliver omtalt senere på Statusseminaret af forfatteren. Halfdans ABC vil være en af de bøger, som også læses om 20, ja om 50 år. Både ordvalg og miljø er tidløst. ”Bennys bukser brændte…” er et af de bedste digte, som er skrevet på dansk. Det gælder dog ikke Snøvsen og Eigil og katten i sækken. De sproglige formuleringer, Benny Andersen har gjort morsomme, er ikke kendt af børnene i dag. Silas og den sorte hoppe overholder klassiske træk for romaner, men sådan skrives romaner til børn ikke i dag.

KH: Dumrian, levertran og havegærde kender min mobils stavekontrol ikke. Børn anno 2017 ved næppe, hvad et gæstebud er, og hvor ligger Trekroner? Kan man ikke forestille sig, at også Halfdans ABC vil blive fortrængt af nyere ABC’er – og i så fald hvilke?

TW: Det at børn ikke kender alle ord og begreber, betyder ikke noget, når det kun er en endog ganske begrænset del af det samlede ordforråd i teksten. Der er jo kommet en del ABC’er siden Halfdan Rasmussens, og der vil komme yderligere en del. Flere af de udkomne er både gode og originale. Så selve genren lever og har det godt. Det betyder blot, at mængden af tekster indenfor genren udvides hele tiden, også gode tekster. Men Halfdans ABC vil stadig være der – det er jeg sikker på. Den er så original i sin leg med sproget og dettes kobling til indholdet, at den ikke forsvinder i mængden.

Store oplag årene inden 1967

Når man læser børnelitteraturen fra 1950’erne og 1960’erne er det som om, den bare bliver dårligere og dårligere for hvert år, der går. Det bliver kedeligere og kedeligere. Andre har kaldt det ”nøjsomhedsprosa” og ”uden poesi”.

Men det solgte godt: Jan-bøgerne og Puk-bøgerne er alle skrevet af Knud Meister og Carlo Andersen. Ordet ”alle” skal tages helt bogstaveligt. Fra 1943 til 1964 udkom i alt 139 titler i de to serier. Det vil sige, at der i gennemsnit er skrevet en bog hver anden måned. De er alle på 78 sider. Hvis I finder en, som er fire sider længere, så gi’r jeg en omgang (latter blandt publikum). Hvis I finder en, som er fire sider kortere, så gi’r jeg også en omgang (mere latter). Der blev solgt 700.000 Jan-bøger i de kun otte måneder, der gik, fra nr. 1 til nr. 7 udkom.

1976 og 2017

Hvis man skal trække linjer frem i tiden fra 1967, så sker der noget ca. ti år senere. Det er ikke lige så stort, men her kom Bjarne B. Reuter og Bent Haller med hhv. Kidnapning (den første af bøgerne om Bertram, 1975) og Katamaranen (1976).

I dag vil man nok pege på Jakob Martin Striid og Kim Fupz Aakeson som arvtagere, og en forfatter som Mette Hegnhøj har med Ella er mit navn – vil du købe det vist, at man stadig kan lege med børnebogens form på nye måder. I Kim Leines Skovpigen Skærv diskuterer forfatteren med en tænkt læser.

Man kan derfor sige, at 1967 ikke er der længere, men den er der alligevel.

Der er tre væsentlige aktører, som gør en bog mulig: Forfatteren, forlæggeren og formidleren. Og de skal sige det samme: ”Det her nye vil vi!” Det kunne være spændende at vide, om der er sendt bøger til forlag, som er blevet afvist, hvor vi er gået glip af ”det nye skelsættende”. Jeg tror det næppe, forlagsverdenen er så mangfoldig og forfatterne har også muligheden for at selvudgive.

KH: Har du noget bud på, hvordan karaktererne, miljøet og sproget (de tre faktorer, du nævnte i indledningen) bevæger sig hen?

TW: Jeg har ikke noget bud på, i hvilken retning dansk børnelitteratur bevæger sig. Men jeg kan konstatere, at der hele tiden sker noget, også noget nyt, og endda yderst originalt.

Det er Hegnhøj og Leines to bøger gode eksempler på. Det er endog meget originale og anderledes nye bøger, udkommet inden for et års tid.

Læs også om Statusseminaret, hvor Torben Weinreich holdt sin tale.

Venindebogen

VenindebogenVenindebogen

En børnegruppe har lavet en pakkeleg, hvor der hver dag trækkes et eller to navne på børn, som vælger en pakke. Glæden var stor, da en af børnene trak en venindebog (egentlig et pudsigt navn til en bog, som alle børn kan bruge) og resten af dagen gik med at få veninderne til at skrive. Det fik mig til at tænke på tre ting:

  1. Var det ikke sådan tidligere, at man gik hjem, tænkte sig godt om og så skrev? I dag er det ”instant messaging” og hurtigt videre til den næste. Lige i dette tilfælde er det nok ikke så dårligt. ”Hvad er din umiddelbare tanke?” er ikke et dårligt spørgsmål.
  2. Hvor man i min barndom sad alene og overvejede (evt. med hjælp fra en forælder), er det i dag en social begivenhed. Pigerne sad i en gruppe og diskuterede. Gruppepres eller samarbejde? En spændende udvikling, som igen afspejler helt generelle tendenser i tiden.
  3. Den tredje tanke var: ”Hvorfor gør voksne ikke det hér?” Fortæl dog dine omgivelser, hvilke positive tanker du har om dem. Hvad kan du miste? Hvad kan du miste ved ikke at gøre det? På et kursus for mange, mange år siden med Carsten Sommerskov sluttede vi af med at skrive få ord om hver af de andre kursister. Jeg har ”mine” ord endnu og tager dem frem en gang i mellem og ser på, hvordan andre tænkte om den dengang meget grønne pædagog. Ordene ses på fotoet.

Carsten Sommerskov er i mellemtiden blevet en etableret foredragsholder mm. Læs om ham her eller læs om to af hans bøger

Giv mig retten til mit fagsprog

Uforståelige breveGiv mig retten til mit fagsprog

Efter endnu et kursus, hvor budskabet er “pædagoger skal tale, så alle kan forstå det”, fandt jeg tre breve i min postkasse. Det ene var en længere udredning fra min a-kasse om efterløn, de to andre var fra min bank.

A-kassens hæfte var langt og svært. Bankens breve var korte, men indeholdt ord, jeg ikke kendte. Det var sikkert i et forsøg på at forklare sig præcist, men jeg er ikke økonom.

Fagsprog er skabt til at udveksle viden mellem fagfæller. Det er det, man har fagsprog til: fagsproget indeholder de nødvendige nuancer. Uden det kan man ikke forklare væsentlige forskelle. Hvis du ikke kender begreberne selvfølelse og selvværd, hvordan skal du så kunne fatte forskellen? Ligesom jægerstenaldermanden sikkert havde brug for at udvikle to ord for hhv. spyd og pil, har jeg som pædagog brug for både assimilation og akkomodation som begrebet, når jeg skal forklare Piagets teori om, hvordan vi tilegner os nu viden.

Uden fagsproget er jeg bare en fortidspædagog.
Med fagsprog er jeg forhåbentlig en del af fremtiden.

I faglige sammenhænge vil jeg have lov at bruge det fagsprog, jeg har. Fordi det er præcist og nuanceret. Når jeg taler med forældre, forventer jeg, at de har en vis vilje til at sætte sig ind i deres barns udvikling. Om banken kan forvente det samme af mig, skal jeg lade være usagt. Det er jo døde ting, selv om de også gør deres til at sikre en sund udvikling, men der holder sammenligningen også op.

Jeg er træt af at få at vide, at jeg ikke må være med til at udvikle sproget på det pædagogiske område. Hvis ikke stenalderjægeren havde holdt fast i, at der er forskel på et spyd og en pil, ville vi stadig kalde begge dele en spids pind! Dengang var våben utvivlsomt vigtige. De var døren til fremtiden.Uden datidens våben havde samfundet sikkert ikke udviklet sig til det, vi har i dag.

Jeg tror på, at i dag er pædagogikken døren til fremtiden. Jeg vil håbe, at mit fagsprog en dag indgår som en helt naturlig del af hverdagssproget. Fordi nuancerne i sproget afspejler nuancerne i det, vi forstår. Så vil jeg ikke længere være nødt til at sidde til en forældresamtale og forklare, at der er forskel på, om deres barn er dominerende eller bare aktivt deltagende.

Så kom ikke og fortæl mig, at jeg ikke må bruge et fagsprog, som giver mig mulighed for at forklare det, jeg ved. Uden fagsproget er jeg bare en fortidspædagog. Med fagsprog er jeg forhåbentlig en del af fremtiden.

(Ovenstående er en let redigeret udgave af en blog, jeg skrev på Vores virkelighed 1. april 2012.)

Forfatterens guide til sociale medier

Forfatterens guide til sociale medierForfatterens guide til sociale medier

Abelone Glahn
197 sider
Forlaget Amedia 2016

 

Det centrale begreb i Forfatterens guide til sociale medier er stammen. Det betegner den gruppe mennesker, som er interesseret i at følge dig på din profil på Facebook, LinkedIn eller hvor du færdes virtuelt. Frem for at bygge en ny stamme op for dig selv, skal du blande dig, der hvor stammen allerede er.

Efter de indledende kapitler behandles blogs og seks sociale medier i hver sit kapitel. Podcast og tidsforbrug for også berettiget et kapitel. Efter hvert kapitel er der en opsamling i form af fem centrale overvejelser, som læseren kan stoppe op ved og finde sine egne svar på. Der er endda plads til at skrive i bogen, hvis man ønsker det.

Som titlen fortæller, er bogens primære målgruppe forfattere. Den vil dog også med god mening kunne bruges af pædagoger og andre, som ønsker, at deres (faglige) tekster får et større publikum. Alt efter temperament kan man jo læse hurtigt hen over de dele, som handler om salg.

LinkedIn bliver ikke brugt meget til pædagogfaglige tekster viste min research til en artikel om sociale medier. Forfatterens guide til sociale medier giver hjælp til at lave en virksomhedsside og giver helt konkrete vejledninger til f.eks. at lave LongPosts, som svarer til blogindlæg.

Facebook er den dominerende platform, når pædagoger udveksler viden, holdninger og aktivitetsforslag. I bogen får kapitlet om Facebook god plads, og forfatteren anbefaler kraftigt, at man blander sig i andre(s) grupper og sider: ”Tænk samtalerne over i den fysiske verden: Hvis du møder en, som alene taler om egne fortræffeligheder, kun nævner egne bøger, kun fremhæver de fede anmeldelser, bliver samtalen hurtigt kedelig. Når du bevæger dig på de sociale medier, her Facebook, skal du selvfølgelig også interagere med andre – følge andres sider og profiler, tage del i deres samtaler, dele og bidrage, hvor du kan og være til stede, hvor andre færdes, ikke kun på dit eget ”territorium”. Det er det, sociale medier handler om – at være social, ikke et tågehorn for dig selv.”

Youtube vil for mange være nyt land som platform for at dele egne produkter. Forfatterens guide til sociale medier deler brugeren af Youtube op i tre typer: 1) Et arkiv for andres produkter, 2) En kanal, hvor man lejlighedsvist kan dele egne produkter (som på ethvert andet socialt medie) og 3) De egentlige youtubere har en væsentlig indtægt gennem deres kanaler.

Blandt rådene til Youtube-videoer er, at de skal kunne køre uden lyd. Mange har ikke lyden slået til. Desuden skal hovedbudskabet komme i løbet af de første fem sekunder, altså inden der zappes videre til noget andet.

Pinterest kan være en mulighed for f.eks. boganmeldelser. Podcast er egentlig ikke et socialt medie og kræver dels et stort tidsforbrug, dels at man regelmæssigt optager/udgiver afsnit.

Hvis man som pædagog har mod på at bruge sociale medier i en faglig sammenhæng, byder Forfatterens guide til sociale medier på interessant læsning.

Pædagoger er stadig mest til Facebook

Pædagoger er stadig mest til FacebookPædagoger er stadig mest til Facebook

Sociale medier er stedet, hvor man kan udveksle viden, holdninger og aktivitetsforslag. Et Slaraffenland for pædagoger. Eller hvad? Når der er valgkamp eller konflikt, er Twitter hurtigst, men ellers er det Facebook, der vinder kampen om pædagogernes professionelle brug af sociale medier.

(Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 1/2017. Klik på billedet for at læse artiklen i sin oprindelige opsætning eller læs hele bladet her.)

Når pædagoger går på sociale medier med faglige hensigter, er Facebook fortsat det foretrukne valg. Den dominerende gruppe hedder ”Pædagog :o)” og har over 25.000 medlemmer. Det er pædagoger, studerende og pædagogmedhjælpere, som bl.a. bruger gruppen til at stille spørgsmål om aktiviteter, regler, ansættelsesforhold, mm. Alt efter temperament kan man glæde sig over eller beklage, at der også kommer en del opslag fra forældre, som stiller spørgsmål til opdragelse eller til forhold i deres barns institution. Som andre steder er det også på Facebook de aktive, der sætter kursen.

Det har medfødt nogle ”udbrydergrupper”, f.eks. ”De Åbne Pædagoger 🙂”, som er en gruppe på et par tusind medlemmer, hvor man skal være pædagog eller pædagogstuderende for at blive medlem. Her er der længere mellem opslagene, til gengæld er der en pædagogfaglig vinkel på dem alle. BUPL’s egne pædagogiske meningsdannere står bag en facebookgruppe af samme navn, som har samlet små tusind medlemmer. Her er der flere holdninger og ikke så meget udveksling af ideer til pædagogiske aktiviteter.

Andre sociale medier

Jeg havde forventet, at LinkedIn ville blive et populært socialt medie til opslag med stor saglighed. Der ligger helt sikkert et stort potentiale dér, men LinkedIn bliver ikke brugt meget af pædagoger, i hvert fald ikke til pædagogfaglig udveksling af viden, holdninger og aktivitetsforslag.

Jeg har spurgt Lise B. Petersen (pædagog, medlem af Århus Pædagoger redaktionen) om hendes pædagogfaglige brug af Twitter. Hun mener, Twitter kræver en introduktion, som hun selv fik gennem sin uddannelse som pædagogisk meningsdanner. Det gav hende indsigt i, hvad # betyder, og hvem det er godt at følge mm. Når det er sagt, er det et godt forum, hvor man kommer tættere på politikere. Det sker ofte, at politiske tiltag og beslutninger kommer på Twitter før andre steder. Som pædagog har man muligheder for at kommentere på diverse budskaber eller lave retweets, som kan sammenlignes med ’synes godt om’ på Facebook.

Skriv selv!

Et er at følge en facebookgruppe. Noget andet er at skrive selv. Sidste år kom Forfatterens guide til sociale medier (forfatter Abelone Glahn). De mange råd kan bruges af alle, der ønsker at udbrede kendskabet til sine tekster – uanset om man er forfatter eller pædagog. F.eks. forklares forskellen på en profil, en side og en gruppe. Profilen er dit personlige område, en side er god til at formidle fra én pædagog til en gruppe følgere, og en gruppe er god til symmetrisk kommunikation.

Abelone Glahn opfordrer til, at man er sig selv, når man skriver. For pædagoger betyder det at give eksempler fra sit eget hverdagsliv og at skabe billeder hos læseren. Naturligvis under hensynstagen til sin tavshedspligt og fagets etik.

Læs mere:

Abelone Glahn: Forfatterens guide til sociale medier. Amedia 2016.

Peter Hyldgård (red.): Slip din viden løs. Forlaget Ajour & videnskab.dk 2013.

Mikkel Kamp: Pædagog med noget på hjerte: Find inspiration i blogs – og prøv selv at blogge (artikel i Børn&Unge 2/2017 side 34-37).

 

Gratis pakker med tidsskrifter

Gratis pakker med tidsskrifter

Jeg vil gerne have flere abonnenter på mit nyhedsbrev. Jeg har en kasse med tidsskrifter, jeg vil forære gratis væk. Derfor har jeg lavet et tilbud, som løser begge “problemer”. Alle abonnenter kan ønske en eller flere pakker. Fredag d. 5. februar 2016 trækker jeg lod blandt de ønsker, som er kommet ind senest kl. 6 om morgenen og sender pakkerne til de heldige vindere. Gratis.

Skriv i kommentarsporet nederst i opslaget, hvilke pakker du ønsker. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede har gjort det. Nyhedsbrevet kan når som helst afmeldes igen. Du skal også skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig for at få postadressen, hvis du vinder.

Se pakkerne her:


PraksispakkenPraksispakken

Tidsskrifter til pædagogen om hverdagen i daginstitutioner og andre pædagogiske arbejdspladser.

  • 21 numre af Børn&Unge, udgivet af BUPL.
  • 5 numre af Århus Pædagoger, udgivet af BUPL Århus.
  • 9 numre af Børns hverdag, udgivet af Daginstitutionernes Landsorganisation.

 

 


UddannelsespakkenUddannelsespakken

Tidsskrifter om forskning og om efter/videreuddannelse.

  • 5 numre af Asterisk, udgivet af DPU.
  • 6 numre af Forskning, udgivet af BUPL.
  • 1 nummer af UCC magasin, udgivet af UCC.
  • 1 nummer af Bakspejlet, udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut.

 

 


BogpakkenBogpakken

Tidsskrifter med omtale af pædagogisk faglitteratur og (børne)bøger.

  • 4 medlemsblade fra Frydenlunds bogklub.
  • 14 medlemsblade fra Pædagogisk Bogklub.
  • 3 medlemsblade fra Gyldendals Børnebogklub.
  • 1 medlemsblad fra Lærerbogklubben.
  • 2 numre af Børn & Bøger fra Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
  • 4 numre af Nyt for bogvenner fra Foreningen for Boghåndværk.

NaturpakkenNaturpakken

Tidsskrifter om natur, miljø og dyr.

  • 4 numre af Natur & miljø, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 1 nummer af Avisen, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 5 numre af Natur, udgivet af Natur og Ungdom.
  • 3 numre af Zoonyt, udgivet af Zoologisk Have i København.
  • 1 nummer af Naturli, udgivet af Mediegruppen.

CyklistpakkenCyklistpakken

Til dig, som cykler.

  • 12 numre af Cyklister, udgivet af Cyklistforbundet.
  • 3 numre af Cyklister i Aarhus, udgivet af Cyklistforbundet i Aarhus.

 

 

 


Blandede bolsjerBlandede bolsjer

“Blandede bolsjer” er ikke en samlet pakke. Skriv i kommentarsporet, hvilke tidsskrifter du ønsker.

  • 5 numre af Ressource, udgivet af Bedre psykiatri.
  • 5 numre af Pengevirke, udgivet af Merkur Andelskasse.
  • 4 numre af Social forskning, udgivet af SFI.
  • 1 nummer af UD & Se, udgivet af DSB.
  • 1 nummer af Journalisten, udgivet af Dansk Journalistforbund.

Bøgerne ud til børnene

Bøgerne ud til børneneBøgerne ud til børnene

2200 Godnathistorier er en sammenslutning af frivillige højtlæsere, som har taget litteraturformidlingen helt derud, hvor deres målgruppe er. Det vil sige udenfor på pladser og i parker, baggårde og folkekøkkener, hvor mange børn og unge færdes, også om aftenen.

Som navnet antyder, har 2200 Godnathistorier sine rødder på Nørrebro i København, nærmere bestemt de socialt belastede boligområder på ydre Nørrebro. Her er læsning ikke en del af mange familiers hverdag, fortæller Stine Josefine Dige, der har besøgt i hundredevis af hjem som bogstartsmedarbejder. Fællesskabet lider under bandekonflikter, terrorsagen, sproglige og sociale skel og deraf følgende utryghed. Bogudlånet og bogsalget er tilsvarende lavt. Det er ikke nok at slå et arrangement op på biblioteket og forvente, at publikum kommer. Til gengæld har det vist sig nemt at rekruttere frivillige, der ønsker at gøre en forskel.

Aktiviteterne foregår sjældent i de kommunale bygninger. Tværtimod er det et kendetegn for 2200 Godnathistorier, at de fleste aktiviteter foregår i badeanstalten, på plejehjemmet, i beboerforeningen og sportshallen. En sidegevinst har været at få de lokale aktører til at arbejde sammen på nye måder.

Kultur af og med børn

Eksempelvis afviklede 2200 Godnathistorier et stort arrangement i Nørrebroparken i 2015 i forbindelse med skabelsen af deres findebog med arbejdstitlen Find Finn & Fatima. Ud over oplæsning af bøger for børn i et telt med ægte tæpper på ”gulvet” blev deltagerne budt på en kinesisk drage, trommespil, vandkamp, dance hall og indisk dans. Sidst på dagen kom en kran, så der kunne tages et billede af alle deltagerne siddende i en hjerteform i parken. Billedet bliver forsiden på børnebogen, som udkommer til september 2016 og laves sammen med børn, familier og etniske foreninger på Nørrebro.

De utraditionelle arrangementer afstedkommer nogle ret specielle opfordringer. Forud for en Halloween-fest kunne man bl.a. læse: ”Kunstnere søges til at skære 100 græskar ud med børnene på lørdag”. En anden gang efterlyste de en kamel til en tredages oplæsning af 1001 nats eventyr i forbindelse med Nørrebro Kulturfestival, hvis der lige var en, som havde sådan en. ”Det lykkedes faktisk at skaffe hele to kameler,” fortæller Stine Josefine Dige.

Da Vitello bygger en monsterfælde blev læst op, kunne børnene bagefter selv være med til at bygge en monsterfælde og fange en af de frivillige forklædt som monster og give ham buksevand. Når Alfons og Mille binder sløjfer, skal børnene naturligvis selv i gang med snørebåndene. Kroppen lærer, og 2200 Godnathistorier bruger kroppen og byrummet, når børnelitteraturen formidles, og historierne bliver bragt til live med børnenes hjælp.

Små fælleskaber i fællesskabet

Frivilligheden bærer initiativet. Da 2200 Godnathistorier modtog Klods Hans-prisen af Selskabet for Børnelitteratur ved BogForum 2015, blev der lagt vægt på, at de med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen. I begrundelsen hed det bl.a., at det ”lykkedes at mobilisere både de læse- og fortællestemmer, vi ellers ikke hører, og kendte stemmer, som kan være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet.” Det er ikke kultur for børn, det er kultur af og med børn.

Der er mange forskellige måder at gøre mennesker aktive omkring bøger og fortællinger på. Det er en form for formidling ud over det sædvanlige. På den måde ”fanger” man de læsere, som tilfældigt kommer forbi på en tur i parken. Aktive er også de, som har meldt sig til at læse for børn (og i øvrigt også voksne og ældre, som andre arrangementer retter sig mod). Ikke mindst er der den faste gruppe frivillige, som står med planlægningen.

2200 Godnathistorier modtog også Fællesskabsprisen i 2014. I begrundelsen hedder det bl.a., at ”2200 Godnathistorier skaber meget konkrete små fællesskaber i fællesskaberne. Det er helt forskellige mennesker, fra ældre på plejehjem til unge i baggårde og børn på lektiecaféer, der sidder og lytter til en god historie. Det er så dansk og det er så typisk for fællesskabet, at folk på tværs af alt, er sammen, og derfor modtager 2200 Godnathistorier Fællesskabsprisen 2014.”

Frivillige bærer

Tovholderen i 2200 Godnathistorier er ildsjælen Stine Josefine Dige, som læser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har selv skrevet børnebøger om en marginaliseret gruppe børn: Hendes billedbøger om Niller Pilfinger giver et indblik i en hverdag for de børn, som lever i regnbuefamilier. Niller er en nysgerrig dreng, en Emil fra Lønneberg i en moderne kontekst. At han har to mødre er ikke noget hovedtema i bøgerne. Hans oplevelser kunne lige så godt beskrive et barn i en kernefamilie og normaliserer derfor det at være medlem af en regnbuefamilie. Bøgerne er oversat til engelsk, tysk, svensk og norsk, og den oversatte tekst kan gratis hentes på www.nillerpilfinger.dk, ligesom der er udarbejdet pædagogisk materiale til daginstitutioner.

Erfaringerne fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og sine tidligere udgivelser bruger Stine Josefine Dige også i 2200 Godnathistorier. Der er som sagt en farverig og mangfoldig billedbog på vej, som viser børn, der er blevet væk i rodet på deres værelser. I detaljefyldte fotocollager skal læseren finde ting på samme måde som i Holger-bøger og andre myldre-bøger. Teksten og opgaverne forfattes i samarbejde med elever fra den lokale folkeskole.

Ud over fotobogen ligger der mange gode ideer og venter på at blive til virkelighed, fortæller Stine Josefine Dige. Hun lægger stor vægt på, at uden de mange frivillige ville 2000 Godnathistorier ikke eksistere. Hun ser sig selv som blot en af mange. Stine Josefine Dige måtte modtage Klods Hans-prisen alene, selv om hun havde ønsket, at alle de frivillige kunne være med på scenen. Man kan så sige, at de heldigvis gør et stort arbejde ”i felten” med formidlingen af fortællingerne i stedet.

Læs mere om 2200 Godnathistorier på www.facebook.com/2200godnathistorier.

(Denne artikel er bragt i LæringsCenteret nr. 1:2016.)