Kategoriarkiv: Faglitteratur

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteraturBørne- og ungdomslitteratur

(Undertitel: Grundbog for skole- og folkebibliotekarer)
Merete Flensted Laustsen og Kirsten Jordal
196 sider
Høst & Søn 2014

 

De to forfattere deler deres store viden og indsigt i denne grundige og samtidig overskuelige grundbog. For nybegynderen er der meget at hente og for eksperten er det en tur “down memory lane”, for Børne- og ungdomslitteratur er et overflødighedshorn af henvisninger til gode og især aktuelle titler.

Bogen er skrevet til ansatte på skole- og folkebiblioteker men kan bruges af alle, som arbejder med (eller i øvrigt har interesse for) børne- og ungdomslitteratur. Man kan alt efter ståsted vælge at springe enkelte kapitler over. Alle bør dog læse f.eks. de forskellige syn på, hvad børnelitteratur er i forhold til anden litteratur; og hvad litteratur er i forhold til anden kultur og kunst.

Anden væsentlig teori er gengivelsen af Torben Weinreichs liste over kompetencer i forbindelse med litteratur:

  • Læsekompetence
  • Konventionskompetence
  • Encyklopædisk kompetence
  • Intertekstuel kompetence
  • Retorisk kompetence

Især for begynderlæsere er gennemgangen af styrker og svagheder ved lix-tal, let-tal og RR-tal interessante. Især de to første opdelinger bruges meget, så er det godt at vide, hvordan de beregnes; og hvilke fordele og ulemper der ved det.

Alt efter graden af bognørdethed kan man fordybe sig i eller springe over overvejelser forud for bogindkøb og dansk børne- og ungdomslitteraturhistorie. Personligt læste jeg det med stor interesse. Sammen med kapitlet om genrer er det en spændende rejse i en enorm samling af gode titler.

Billedbogen har fået sit eget kapitel, da “En billedbog er et medie, der omfatter adskillige genrer.” Endelig kan man gå ombord i lister over tidsskrifter, hjemmesider, foreninger.

Børne- og ungdomslitteratur slutter af med et leksikon, som indeholder en del gentagelser fra de forrige sider samt henvisninger dertil. Leksikonnet kan tjene som opslagsværk fremover og vil også blive brugt som sådan.

Skal jeg fortælle dig om autisme?

Skal jeg fortælle dig om autismeSkal jeg fortælle dig om autisme?

Jude Welton
Illustrator: Kirsten Gjerding
Oversat af Charlotte Pietsch
54 sider
Dansk Psykologisk Forlag 2014

 

 

 

Her er en hurtig indføring i, hvad autisme kan betyde, fortalt gennem drengen Tom. Sprog og layout gør Skal jeg fortælle dig om autisme? velegnet til både børn og voksne.

Ved at tage fat i hverdagssituationer bliver Toms liv genkendeligt og noget, man kan forholde sig til, uanset om man selv er barn med autisme, er kammerat til én eller er voksen. Illustrationer og tekst følger hinanden godt.

“Der kommer i øjeblikket mange gode titler, som fortæller om livet med et personlighedstræk eller en diagnose. Skal jeg fortælle dig om autisme? giver drengen Tom en stemme. F.eks. fortæller han om sin tidlige barndom, om sin måde at opleve verden på og om sine særlige interesser. Han får også fortalt, at ikke alle er ligesom ham, selv om de også har autisme. Det er en vigtig pointe.

(…)

Skal jeg fortælle dig om autisme? kan anbefales som en første introduktion til alle, som omgås børn med autisme. Jeg vil anbefale, at man supplerer med noget litteratur, som går mere i dybden. Til børn er den meget velegnet. ” (Fra min boganmeldelse på JAGOO.)

Udviklende øjeblikke

Udviklende øjeblikkeUdviklende øjeblikke

(Undertitel: Udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde)

Rikke Yde Tordrup
Forside: Lonnie Hamborg
172 sider
Akademisk Forlag 2015

Med eksempler fra vuggestue, børnehave og indskoling peger Udviklende øjeblikke på tegn på uhensigtsmæssige tilknytningsstile hos børn. Bogens formål er at give indsigt i tegn på udviklingsvanskeligheder, og det lykkes meget godt. Pædagogen får forslag til en målrettet indsats ved hjælp af udviklingsplaner.

Her er virkeligt en bog til praktikeren. Lettilgængeligt sprog. Praksisnære aktivitetsforslag. Genkendelige cases, hvor pædagogen er anerkendende. Eksempler på udviklingsplaner viser, at man ikke nødvendigvis behøver udfylde alle punkter ved alle børn. Bogen kan bruges i vuggestue, børnehave og SFO/indskoling.

I bogen defineres udviklende øjeblikke sådan: “de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.”Daniel Stern kalder det også “nuværende øjeblikke” eller “nuøjeblikke”, og Susan Hart kalder det “mødeøjeblikke”.

Udviklende øjeblikke bliver den sunde tilknytning afbilledet som en stjerne. Barnet bevæger sig ud i spidserne og søger tilbage til midten, hvor pædagogen er (mor eller far, hvis det er i hjemmet). Det vedvarende utrygge barn vil klynge sig til pædagogen i midten. Bliv ikke vred på barnet, det gør kun sagen værre. Det burde være basal pædagogviden, men det pointeres alligevel. Barnet skal snarere lære at afsøge spidserne i stjernen ved at udvikle trygheden gradvist.

I vuggestuer kan pædagogens pauser og arbejdstider være en udfordring, og der er forslag til hjælp.

En anden type utryg tilknytning er den, hvor barnet ikke ser sig tilbage. Det må ikke forveksles med tillid og tryghed, for det er et tegn på tilknytningsvanskeligheder.

Pædagogen har sværere ved at skabe udviklende øjeblikke med utrygt tilknyttede børn. Ofte vil hun også opleve en indefrakommende modstand. Her skal hun forholde sig professionelt, for det utrygt tilknyttede barn har særligt behov for udviklende øjeblikke. En hjælp kan være at kende sin egen tilknytningsstil. Der lægges vægt på evnen til selvrefleksion, og pædagogen bør have en velintegreret kropsbevidsthed.

Udviklende øjeblikke har gengivet Daniel Sterns teorier i et skema, hvor man kan skrive udviklingsplanen. De forskellige selv benævnes det kropslige selv, kerneselvet, selvet med andre, det sproglige selv og det historiske og identitetsskabende selv. Det kropslige selv har fokus på spædbarnets fysiologiske behov, og de senere selv bygger ovenpå. Der er altså ikke taler om faser, som afløser hinanden.

Hvert selv gennemgås med eksempler på vuggestuebørn, børnehavebørn og indskolingsbørn, for en uhensigtsmæssig periode sætter spor. Der er en liste med opmærksomhedspunkter. Virker barnet f.eks. mimikfattigt og har det en forstyrret rytme i søvn og sult?

Pædagogen kan udvikle barnets kropslige selv ved at benævne de sanselige og motoriske oplevelser, barnet får. “Hov, du faldt!” eller “Kilder det?” Det er eksempler på, at pædagogen griber det udviklende øjeblik. Tiden ved puslebordet giver mange muligheder, hvis man har øje for det.

Mod slutningen af bogen er der seks eksempler på, hvordan man kan udfylde udviklingsplanerne på børn i forskellige aldre. Det er ikke så tidskrævende, som man kunne frygte. Udviklingsplanerne vil kunne udfyldes som et led i den almindelige pædagogiske praksis. F.eks. kan man spejle Gustav, som ofte fortæller andre, hvad de skal gøre. “Gustav, tak fordi du tilbyder din hjælp i forhold til, hvordan bålet skal tændes, men det er mit ansvar, og jeg bestemmer, at Gurli skal tænde det, som hun vil.” Efterfølgende kan man socialtolke, dvs. fortælle Gustav, hvad hans adfærd gør ved de andre børn.

Udviklende øjeblikke slutter med en forsvarstale for aktiviteter med lav arousal. Langsomme aktiviteter, som har været planlagt i længere tid. Rikke Yde Tordrup har ikke meget til overs for hektiske ture til forlystelsesparker mm.

Jeg er sikker på, at Udviklende øjeblikke “kan give inspiration til de rigtige pædagoger ude i praksis”, som forfatteren skriver i sine ønsker for bogen.

Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler

Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale reglerAspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler

(Undertitel: En guide til teenagere med Aspergers Syndrom)
Jennifer Cook O’Toole
Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen
Frydenlund 2014

Til alle, som har savnet en bog om sociale spilleregler. En virkeligt velskrevet bog henvendt direkte til den unge med Aspergers – men alle andre må godt læse med.

Der er to slags mennesker i forfatterens optik: Aspierne og NT’erne (de neurotypiske). To stammer med hver sin kultur, hver sit sprog osv. Denne bog hjælper aspierne med at omgås NT’ere. Hvis NT’erne læser mellem linjerne, hjælper bogen også dem med at omgås aspierne.

Der er meget om venskaber, meget om høflighed og meget om selvforståelse. Forfatteren er selv en tidligere aspie-pige, som er vokset op og har fået sin egen aspie-familie. Desuden har hun erfaring fra sit arbejde som socialrådgiver og lærer. Bogen er oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen, som gør bogen meget anvendelig i en dansk kontekst.

Læs min begejstrede boganmeldelse på JAGOO.

Særligt sensitive – børn

SSærlig sensitive - børnærlig sensitive – børn

Susanne Møberg
59 sider
Møbergs Forlag

Der er et stigende fokus på særligt sensitive børn. Det ses også i en række fagbøger. “Særligt sensitive – børn” hører til blandt de allerbedste. Skrevet med stor indsigt og i en meget overskuelig form.

Jeg kaldte den “en rigtigt god begynderbog, som det er realistisk at få læst for de fleste” i min boganmeldelse på www.jagoo.dk, hvor jeg også skrev:

“Forfatteren er pædagog og pointerer, at SÆRLIGT SENSITIVE – BØRN ikke handler om pædagogiske principper og ikke er en fyldestgørende bog. Det gør ikke noget. Bogen giver et godt overblik, og man bør kunne forvente, at den læses af alle, hvis f.eks. en institution tager den hjem. Anbefal den også til forældre til børn, man ”mistænker” for at være særligt sensitive. Da 15 – 20 procent af alle børn er særligt sensitive, vil man ofte møde dem.

Særlig sensitivitet er et karaktertræk og ikke en diagnose. Det er medfødt og arveligt. Susanne Møberg bruger betegnelsen særligt sensitive børn, hvor mange andre kalder det børn med (en) særlig sensitivitet. Der ligger ikke noget fordømmende i det, det er udelukkende en konstatering. Tværtimod beder SÆRLIGT SENSITIVE – BØRN læseren om at forholde sig neutralt til den kendsgerning, at barnet er særligt sensitivt. Børnene er forskellige, og den bedste hjælp er voksne, som forstår, hvad den særlige sensitivitet betyder for den enkelte.”

Sensitive børn

Sensitive børnSensitive børn

Athina Delskov og Lene Sonne
342 sider
Aronsen 2014

 

 

Det er den første bog om sensitive børn, som er skrevet i Danmark. Der er fordomme nok om sensitive børn, og de bliver taget op i bogen, som også refererer, hvordan sensitivitet ses i hjernescanninger. En hel del almenpædagogisk viden bliver overført til arbejdet med sensitive børn. Det samme gælder de tiltag, bogen anbefaler. De er gode for (næsten) alle børn og helt nødvendige for sensitive børns trivsel.

I min boganmeldelse på JAGOO går jeg meget mere i dybden. Her blot et lille udpluk:
Sensitive børn er skrevet med stor kærlighed og indlevelse for en gruppe børn, som bliver misforstået og ikke får mulighed for at udfolde deres potentiale. Bogen er skrevet tæt på børnenes hverdag og har kapitler til såvel forældre som fagpersoner. De mange cases og forslag til tiltag gør den anvendelig for alle, som har med børn mellem 0 år 12 år at gøre. Sproget er let at gå til, selv om det kræver en del af læseren at gennemskue bogens opbygning

(…)

Sensitive børn har en meget bred målgruppe, og en del af kapitlerne vil kun interessere enkelte grupper. Man kommer et godt stykke ind i bogen, inden det bliver klart, hvordan opbygningen er. Der er meget for forældrene. De mere faglige kapitler er hensigtsmæssigt delt ind i sundhedsplejerskernes område, dagpleje og vuggestuer, børnehave, skolestart og indskoling samt skolen (som åbenbart ikke indbefatter indskolingen?). Forældresamarbejdet får også et særligt afsnit.”

Tilføjelse 25. april 2015: Nu er der også kommet en lille bog ved navn Introduktion til Sensitive børn på 102 sider. Den formidler de væsentligste pointer i Sensitive børn. Det er især gået ud over det stof, som er skrevet til professionelle, til gengæld er den blevet både mere overkommelig og overskuelig for f.eks. familiemedlemmer eller kammerater.

Billedbogen i børnehaven

Billedbogen i børnehavenBilledbogen i børnehaven

Caroline Sehested
62 sider
Gyldendal Uddannelse 2014

 

 

Der er kommet to nye bøger om pædagogisk arbejde med billedbøger. Billedbogen i børnehaven er den, som giver flest ideer uden at styre for meget.

Det er også her, man henter mest børnelitterær teori, f.eks. de fem kompetencer, Torben Weinreich beskriver: læserkompetencen (at forstå ordene, afkode bogens budskab), konventionskompetencen (at kende og forstå begreberne bog, bogstav, forside mm.),encyklopædisk kompetence (at have en indsigt i verden), intertekstuel kompetence (at trække tråde til andre bøger og medier) og retorisk kompetence (at kende fortællingens dele og udvikle nuanceret sprog).

Jeg skrev på JAGOO, at “bogen falder i tre dele: En del har inspirationsmateriale om bl.a. dialogisk læsning, en del kommer omkring væsentlige begreber og teori om praksis, en del er meget praksisorienteret. Det er lykkedes at få lettilgængelige aktivitetsforslag til at gå hånd i hånd med en introduktion til pædagogiske overvejelser i forbindelse med arbejdet med børnelitteratur.”

Jeg foreslår, at man supplerer Billedbogen i børnehaven med Filur-materialet.

 

 

 

Filur

FilurFilur

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
80 sider
Gyldendal Uddannelse 2014

 

 

Der er kommet to nye bøger om pædagogisk arbejde med billedbøger. Filur-systemet har færdigpakkede forløb, som kan kopieres direkte.

Forløbene er relateret til de pædagogiske læreplaner, og der er kopiark med forældrebreve mm. Lige til at gå til.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg: “Her er et meget grundigt materiale til at arbejde med fem billedbøger det sidste år i børnehaven. Det er et godt materiale, som når omkring mange emner og får digitale redskaber med. Måske er det lidt for grundigt, så pædagoger fristes til at bruge det som det eneste materiale.”

Jeg foreslår, at man supplerer Filur-materialet med Billedbogen i børnehaven.

Jesper Wung-Sung – et forfatterskab

Jesper Wung-Sung - et forfatterskabJesper Wung-Sung – et forfatterskab

Søren Fanø
272 sider
Høst & Søn 2014

 

Her er en grundig gennemgang af Jesper Wung-Sungs forfatterskab, krydret med biografiske oplysninger om denne meget væsentlige forfatter i nutidig børnelitteratur. Vægten er lagt på hans ungdomsbøger og på deres anvendelighed i skolens ældste klasser.

Pædagoger i udskolingen vil med stort udbytte kunne læse de relevante artikler, hvis klasserne bruger værker af Jesper Wung-Sung. Der er mange konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med bøgerne.

Lejlighedsvis giver “Jesper Wung-Sung – et forfatterskab” appetit til den, som ikke har læst de analyserede bøger. Så er det til gengæld også svært ikke at fare hen og få fat i dem.

Et sidste formål med at læse bogen kunne være, at man på den måde genoplever bøger, man har læst tidligere. Får lagt nye lag på sin egen forståelse af dem.

Mindfulness i skolen

Mindfulness i skolenMindfulness i skolen

Yvonne Terjestam
Oversat af: Else Skytte Christensen
229 sider
Frydenlund 2014

 

 

Mindfulness i skolen giver ikke overraskende mange gode begrundelser for at tilføre mindfulness til den pædagogiske værktøjskasse.

Mindfulness fremmer:

  • “Intelligens, kreativitet, indlæringsevne, hukommelse og dermed studiemæssig succes.”
  • “Sundhed ved blandt andet at reducere stress og angst.”
  • “Social adfærd ved at styrke selvtillid samt forbedre relationer.”

Bogen refererer til det mindfulnessbaserede program Compas, som giver bedre impulskontrol, forbedrer relationer og øger trivsel efter otte uger. Jo mere børnene træner, jo højere effekt.

De syv sider indledning er et resume af de følgende 128 sider. Det er meget. I det hele taget er det en ret omstændig bog, som kredser længe om det væsentlige.

Bogens stærkeste del er de 15 sider med øvelser bagerst.