Kategoriarkiv: Litteratur

Rapport fra Statusseminariet

StatusseminarRapport fra Statusseminariet

22. januar holdt Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark et stort seminar om året 2015’s børnelitteratur. Jeg skrev denne artikel, som blev bragt i Selskabets medlemsblad, Klods Hans.

”Kig dig ikke tilbage” lyder et gammelt ordsprog. Det råd fulgte Selskabet for Børnelitteratur ikke, da vi sammen med Københavns Hovedbibliotek inviterede til statusseminar om årets udgivelser 2015. De ca. 150 deltagere fik en række bud på tendenser i tiden og eksempler på de bedste bøger. Trine May sørgede for, at vi holdt tiden, samtidig med at hun leverede bonusinfo, som bandt oplæggene sammen.

Eline Mørch Jensen fra bestyrelsen bød særligt velkommen til de mange nye medlemmer af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og fortalte om det internationale IBBY, som nu har 77 medlemslande.

Caroline SehestedDe yngste talte for alle

Caroline Sehested lagde ud med bøger til de to- til seksårige: ”Der er filosofi for børn, der er en leg med sproget, og der er en leg med fortælling og illustrationer, som gør læsningen af billedbogen til en litterær oplevelse både for børn og voksne.”

Præsentationen af bøger blev suppleret med viden om, hvordan børn læser. Det toårige barn er f.eks. mest optaget af at kigge på den voksne læser.”Den litterære kvalitet findes der, hvor forfatteren tager barnet alvorligt og udfordrer barnet, men hvor forfatteren samtidig formidler i et indhold, i en form og i et sprog, der møder barnet i børnehøjde.”

Caroline Sehested gav disse bud på tendenser, som viste sig at dække alle aldersgrupper.

  • Bøger med filosofi for børn.
  • Det lyriske er i centrum.
  • Bekymringsbøger synes mest at være skrevet til de bekymrede forældre.
  • Mødet på tværs af generationer.
  • Hverdagslivet og forholdet mellem forældre og børn.
  • Naturvidenskab, opfindelser og rejser.
  • Farvevalget: især douche og sarte farver samt brune, grå og grønne nuancer.

Der er rigtig meget interessant på spil i billedbøger fra 2015, men stadigvæk skrives mange bøger af voksne, der synes, at der skal være en meget eksplicit morale i billedbøger for børn. Det borger ikke altid for den litterære kvalitet.

Da Gud var dreng

Bodil Christensen læste Da Gud var dreng højt, ledsaget af illustrationerne og kommentarer. Hvis man kun skulle læse én bog fra 2015, Bodil Christensenville hun pege på netop den bog. Der er mange intertekstuelle referencer. ”Så man kan føle sig rigtigt, rigtigt klog, når nu man kan gennemskue, at det er dér, der bliver refereret”, som Bodil Christensen spøgefuldt kommenterede. I det hele taget blev der grinet meget på grund af den morsomme bog og på grund af Bodil Christensens nordjyske lune.

Bodil Christensen deler bøger op i tre grupper. Bøger kan godt spænde over flere grupper. Der er bøger, man får viden af. Der er bøger, som giver erkendelse. Der er bøger, som giver underholdning og oplevelser.

I det hele taget går Bodil Christensen ikke så meget op i bogens litterære kvalitet. Det er lige så vigtigt, at læseren får lyst til at læse videre, at læse mere og i det hele taget at læse. I skolen er der brug for mange af de sjove bøger, for at begynderlæseren læser uden at være tvunget til det.

Baggrunden for sit oplæg har Bodil Christensen skrevet artiklen Tusinde forskellige liv om, som vi bringer her i bladet.

Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn BjerrumHvad er YA-litteratur for noget?

Bøger til de såkaldte young adults er det, som tidligere blev kaldt ungdomsbøger, om end både form, sprog og temaer ligger langt fra den litteratur, Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn Bjerrum selv læste som unge i 1980’erne. En væsentlig forskel ligger i, at læseren i dag udveksler meninger og bogtips, f.eks. på sociale medier og via blogs.

Bøgerne er realistiske i deres verdensbillede. Man bliver klogere på sig selv ved at læse et YA-værk. Både blandt hovedpersoner og bipersoner er runde karakterer. Bøgerne kan bruges i danskundervisningen i de ældste klasser og til den frie læsning.

Lisa Gardum Andersen og Maria Louise Bjørn Bjerrum læste udvalgte passager op fra flere af de bøger, de har på litteraturlisten. Oplæsningerne kan høres eller genhøres via podcast (se faktaboksen). Her hører man også, hvordan leg med sproget bidrager til bøgerne. Et sted skrives et kapitel uden de tre bogstaver v, i og c, som danner navnet på fortællestemmens kæreste. En anden bog bruger det greb at markere med kursiv, når fortælleren parafraserer over kendte eventyr. Tekstdele, som bruges til at samle trådene senere i bogen.

Marianne Eskebæk og Mads BluhmTegneserier på tværs af alder

Marianne Eskebæk og Mads Bluhm leverede formiddagens sidste oplæg. 1970’ernes marked med primært belgiske tegneserier er blevet afløst af en ny eksperimenterende bølge med f.eks. grafiske romaner over tidligere udgivne (bog)titler. Hvor det dengang var all age-udgivelser, findes der nu en del tegneserier henvendt primært til voksne.

I morgen bliver alting bedre er slået stærkt igennem især blandt de kvindelige læsere blandt børn. Det er en historisk tegneserie om Caroline Mathilde og hendes forhold til Struense. Danmarkshistorien når et nyt publikum via dette medie. Det lover godt for de kommende bind i serien.

Marianne Eskebæk og Mads Bluhm spillede op til hinanden ved at afbryde hinanden og tænke højt undervejs. Det gjorde oplægget meget levende. De havde fået den utaknemlige opgave at komme på, lige før deltagerne kunne rejse sig og gå ud i workshops for at ”græsse” blandt de udstillede bøger og gå i dialog med oplægsholderne og med hinanden.

Mads Bluhm nåede at tage hul på året 2016 med Den her sommer, som han kaldte ”årets bedste læseoplevelse indtil videre, og jeg tror også, den vil stå stærkt sidst på året.”

Workshops

Inden frokostpausen havde deltagerne mulighed for at møde oplægsholderne og bladre i de mange udstillede bøger. De fleste benyttede lejligheden til at netværke, hvilket jo også er en stor del af Selskabet for Børnelitteraturs formål. Snakken fortsatte langt ind i frokostpausen. Vi kunne synke og fordøje både oplæg og mad samtidig!

Mette Hegnhøj, Eline Mørch Jensen og Trine MayInterview med Mette Hegnhøj

Kulturministeriets prisvinder 2015 Ella er mit navn, vil du købe det? kom først som papæske med løsblade og poetsne, senere som bog. Eline Mørch Jensen tog udgangspunkt i den i sit interview med Mette Hegnhøj. Med en baggrund som pædagog og elev fra Forfatterskolen for børnelitteratur skriver Mette Hegnhøj skæve bøger om skæve personer.

Hun fortalte, at hun fik den første spirende ide, da hun omkring årtusindskiftet talte med en indehaver i et antikvariat. Indehaveren fortalte om at vokse op i et antikvariat. Skrivemaskinen kom ind i billedet, fordi Mette Hegnhøj selv skrev på skrivemaskine, da hun var på Ellas alder. Desuden var skrivemaskinen det værktøj, hun greb til, da hun gik i stå på computeren. Hun afslørede også, at hun skriver meget, som er dårligt. ”Altså virkeligt dårligt,” som hun udtrykte det til publikums store morskab. ”Så jeg tænkte, at hvis jeg skriver hurtigt, så går det hurtigere med at komme fra det ene gode til næste gang, der kommer noget, som dur.”

Mette Hegnhøj er ikke maskinstormer. Skrivemaskinen er blot et værktøj på linje med andre skriveredskaber. Det handler om at finde det rigtige værktøj i værktøjskassen til den opgave, man er i gang med. Ella er mit navn, vil du købe det? kunne f.eks. ikke være skrevet på andet.

Hvad beskæftiger forskningen sig med?

Nina ChristensenNina Christensen lagde ud med et tilbageblik på, hvad forskningen tidligere har beskæftiget sig med. Først fra 00’erne bredte forskningen sig til faglitteratur og det visuelle. Børnelitteratur er ikke længere kun de tekster, voksne producerer. I dag må man sige, at børnelitteratur ikke kun er bøger.

Nina Christensen brugte et citat af Niels Brügger, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab, til at vise forholdet mellem litteratur og bog: ”Imidlertid har relationen medie/litteratur i mange år været selvfølgelig og uproblematisk, idet litteraturens mest anvendte medie var den trykte bog – vi har så at sige ikke set mediet (bogen) for bare litteratur.” Hvis det er en bog, er det litteratur. Og hvis det er litteratur, er det også i en bog. Det har f.eks. iPads vendt op og ned på, og det må påvirke forskningen.

Både den digitale og den fysiske bog optager forskerne.”Bogen er også et medie,” slog Nina Christensen fast. Den skal undersøges på samme måde som tekst, der også er lyd, bevægelse og musik. I dag arbejder børnelitteraturforskeren sammen med forskere indenfor en lang række andre områder.

Nina Christensen talte om, at man kan kigge på ligheder mellem barn og voksen i højere grad end forskelle. I stedet for at se barn og voksen som to forskellige kasser, man kan sætte mennesker i, så kan man se det som et kontinuum. Interesserede kan få en gennemgang af de få forskere, som i Danmark forsker i børnelitteratur, via podcast (se faktaboksen).

Billedbøger er håStian Holendværk

Sidst på dagen fik vi besøg af Stian Hole, som begyndte med at læse op fra sin nyeste billedbog Morkels alfabet og rose Naja Marie Aidts oversættelse, som han kaldte bedre end den norske originaltekst.

Mens Stian Hole fortalte, kørte billedsporet på væggen bag ham med eksempler på hans omfangsrige produktion, som bl.a. omfatter syv billedbøger med illustrationer af Stian Hole, heraf er de seks skrevet af ham selv.

Stian Hole beskrev det at lave billedbøger som et håndværk. Han arbejder med digitale collager i Photoshop. Her manipulerer han med fotos og illustrationer, som han bygger op lag på lag. Han laver også selv layout, for ”så har jeg fuld kontrol. Jeg er kontrolfreak”, sagde han med et smil.

”Hvad skal vi med billedbøger i dag?” spurgte Stian Hole. ”Vi lever i en tid med 1000 måder at modtage fortællingen på,” fortsatte han og nævnte som eksempel et bibliotek fra Norge, som bliver lejet ud for at få økonomien til at hænge sammen.

Heldigvis havde han også gode svar på, hvad vi skal med bøger. Blandt andet kan litteraturen være et spejl, hvor man ser sig selv, og det kan være en dør til en anden verden.

”Jeg skriver om mig, og du læser om dig,” sagde Stian Hole.

Faktaboks:

Hvem var på scenen?

  • Bodil Christensen, lektor i dansk på Læreruddannelsen i Aalborg, Master i Børnelitteratur og medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturprisudvalg.
  • Caroline Sehested, lektor i dansk, Campus Nordsjælland, og Master i Børnelitteratur.
  • Eline Mørch Jensen, cand.mag og Master i Børnelitteratur.
  • Lisa Gardum Andersen, folkeskolelærer, skolebibliotekar og blogger på www.bogertilborn.dk.
  • Mads Bluhm, bibliotekar og Master i børne- og ungdomskultur.
  • Maria Louise Bjørn Bjerrum, folkeskolelærer, skolebibliotekar og blogger på www.bogertilborn.dk.
  • Marianne Eskebæk, lektor i UCC, tegneserieaktivist og freelanceanmelder på Information.
  • Mette Hegnhøj, forfatter og vinder af Kulturstyrelsens forfatterpris.
  • Nina Christensen, lektor og leder af Center for Børnelitteratur, Aarhus Universitet.
  • Stian Hole, prisbelønnet norsk børnebogsforfatter og –illustrator, som bl.a. har skabt Garmann-trilogien.
  • Trine May, lærebogsforfatter og kursusinstruktør (som konferencier).

Gå ind på www.ibby.dk under fanebladet ”Statusseminar” og hør podcast fra dagens oplæg. Nærværende artikel giver kun et kort indblik i en hel dags oplevelser.

Under samme faneblad findes også litteraturlister med de bedste bøger fra 2015 og meget andet spændende.

Gratis pakker med tidsskrifter

Gratis pakker med tidsskrifter

Jeg vil gerne have flere abonnenter på mit nyhedsbrev. Jeg har en kasse med tidsskrifter, jeg vil forære gratis væk. Derfor har jeg lavet et tilbud, som løser begge “problemer”. Alle abonnenter kan ønske en eller flere pakker. Fredag d. 5. februar 2016 trækker jeg lod blandt de ønsker, som er kommet ind senest kl. 6 om morgenen og sender pakkerne til de heldige vindere. Gratis.

Skriv i kommentarsporet nederst i opslaget, hvilke pakker du ønsker. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, hvis du ikke allerede har gjort det. Nyhedsbrevet kan når som helst afmeldes igen. Du skal også skrive din mailadresse, så jeg kan kontakte dig for at få postadressen, hvis du vinder.

Se pakkerne her:


PraksispakkenPraksispakken

Tidsskrifter til pædagogen om hverdagen i daginstitutioner og andre pædagogiske arbejdspladser.

  • 21 numre af Børn&Unge, udgivet af BUPL.
  • 5 numre af Århus Pædagoger, udgivet af BUPL Århus.
  • 9 numre af Børns hverdag, udgivet af Daginstitutionernes Landsorganisation.

 

 


UddannelsespakkenUddannelsespakken

Tidsskrifter om forskning og om efter/videreuddannelse.

  • 5 numre af Asterisk, udgivet af DPU.
  • 6 numre af Forskning, udgivet af BUPL.
  • 1 nummer af UCC magasin, udgivet af UCC.
  • 1 nummer af Bakspejlet, udgivet af Danmarks Evalueringsinstitut.

 

 


BogpakkenBogpakken

Tidsskrifter med omtale af pædagogisk faglitteratur og (børne)bøger.

  • 4 medlemsblade fra Frydenlunds bogklub.
  • 14 medlemsblade fra Pædagogisk Bogklub.
  • 3 medlemsblade fra Gyldendals Børnebogklub.
  • 1 medlemsblad fra Lærerbogklubben.
  • 2 numre af Børn & Bøger fra Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
  • 4 numre af Nyt for bogvenner fra Foreningen for Boghåndværk.

NaturpakkenNaturpakken

Tidsskrifter om natur, miljø og dyr.

  • 4 numre af Natur & miljø, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 1 nummer af Avisen, udgivet af Danmarks Naturfredningsforening.
  • 5 numre af Natur, udgivet af Natur og Ungdom.
  • 3 numre af Zoonyt, udgivet af Zoologisk Have i København.
  • 1 nummer af Naturli, udgivet af Mediegruppen.

CyklistpakkenCyklistpakken

Til dig, som cykler.

  • 12 numre af Cyklister, udgivet af Cyklistforbundet.
  • 3 numre af Cyklister i Aarhus, udgivet af Cyklistforbundet i Aarhus.

 

 

 


Blandede bolsjerBlandede bolsjer

“Blandede bolsjer” er ikke en samlet pakke. Skriv i kommentarsporet, hvilke tidsskrifter du ønsker.

  • 5 numre af Ressource, udgivet af Bedre psykiatri.
  • 5 numre af Pengevirke, udgivet af Merkur Andelskasse.
  • 4 numre af Social forskning, udgivet af SFI.
  • 1 nummer af UD & Se, udgivet af DSB.
  • 1 nummer af Journalisten, udgivet af Dansk Journalistforbund.

Bøgerne ud til børnene

Bøgerne ud til børneneBøgerne ud til børnene

2200 Godnathistorier er en sammenslutning af frivillige højtlæsere, som har taget litteraturformidlingen helt derud, hvor deres målgruppe er. Det vil sige udenfor på pladser og i parker, baggårde og folkekøkkener, hvor mange børn og unge færdes, også om aftenen.

Som navnet antyder, har 2200 Godnathistorier sine rødder på Nørrebro i København, nærmere bestemt de socialt belastede boligområder på ydre Nørrebro. Her er læsning ikke en del af mange familiers hverdag, fortæller Stine Josefine Dige, der har besøgt i hundredevis af hjem som bogstartsmedarbejder. Fællesskabet lider under bandekonflikter, terrorsagen, sproglige og sociale skel og deraf følgende utryghed. Bogudlånet og bogsalget er tilsvarende lavt. Det er ikke nok at slå et arrangement op på biblioteket og forvente, at publikum kommer. Til gengæld har det vist sig nemt at rekruttere frivillige, der ønsker at gøre en forskel.

Aktiviteterne foregår sjældent i de kommunale bygninger. Tværtimod er det et kendetegn for 2200 Godnathistorier, at de fleste aktiviteter foregår i badeanstalten, på plejehjemmet, i beboerforeningen og sportshallen. En sidegevinst har været at få de lokale aktører til at arbejde sammen på nye måder.

Kultur af og med børn

Eksempelvis afviklede 2200 Godnathistorier et stort arrangement i Nørrebroparken i 2015 i forbindelse med skabelsen af deres findebog med arbejdstitlen Find Finn & Fatima. Ud over oplæsning af bøger for børn i et telt med ægte tæpper på ”gulvet” blev deltagerne budt på en kinesisk drage, trommespil, vandkamp, dance hall og indisk dans. Sidst på dagen kom en kran, så der kunne tages et billede af alle deltagerne siddende i en hjerteform i parken. Billedet bliver forsiden på børnebogen, som udkommer til september 2016 og laves sammen med børn, familier og etniske foreninger på Nørrebro.

De utraditionelle arrangementer afstedkommer nogle ret specielle opfordringer. Forud for en Halloween-fest kunne man bl.a. læse: ”Kunstnere søges til at skære 100 græskar ud med børnene på lørdag”. En anden gang efterlyste de en kamel til en tredages oplæsning af 1001 nats eventyr i forbindelse med Nørrebro Kulturfestival, hvis der lige var en, som havde sådan en. ”Det lykkedes faktisk at skaffe hele to kameler,” fortæller Stine Josefine Dige.

Da Vitello bygger en monsterfælde blev læst op, kunne børnene bagefter selv være med til at bygge en monsterfælde og fange en af de frivillige forklædt som monster og give ham buksevand. Når Alfons og Mille binder sløjfer, skal børnene naturligvis selv i gang med snørebåndene. Kroppen lærer, og 2200 Godnathistorier bruger kroppen og byrummet, når børnelitteraturen formidles, og historierne bliver bragt til live med børnenes hjælp.

Små fælleskaber i fællesskabet

Frivilligheden bærer initiativet. Da 2200 Godnathistorier modtog Klods Hans-prisen af Selskabet for Børnelitteratur ved BogForum 2015, blev der lagt vægt på, at de med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen. I begrundelsen hed det bl.a., at det ”lykkedes at mobilisere både de læse- og fortællestemmer, vi ellers ikke hører, og kendte stemmer, som kan være med til at skabe opmærksomhed omkring projektet.” Det er ikke kultur for børn, det er kultur af og med børn.

Der er mange forskellige måder at gøre mennesker aktive omkring bøger og fortællinger på. Det er en form for formidling ud over det sædvanlige. På den måde ”fanger” man de læsere, som tilfældigt kommer forbi på en tur i parken. Aktive er også de, som har meldt sig til at læse for børn (og i øvrigt også voksne og ældre, som andre arrangementer retter sig mod). Ikke mindst er der den faste gruppe frivillige, som står med planlægningen.

2200 Godnathistorier modtog også Fællesskabsprisen i 2014. I begrundelsen hedder det bl.a., at ”2200 Godnathistorier skaber meget konkrete små fællesskaber i fællesskaberne. Det er helt forskellige mennesker, fra ældre på plejehjem til unge i baggårde og børn på lektiecaféer, der sidder og lytter til en god historie. Det er så dansk og det er så typisk for fællesskabet, at folk på tværs af alt, er sammen, og derfor modtager 2200 Godnathistorier Fællesskabsprisen 2014.”

Frivillige bærer

Tovholderen i 2200 Godnathistorier er ildsjælen Stine Josefine Dige, som læser på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har selv skrevet børnebøger om en marginaliseret gruppe børn: Hendes billedbøger om Niller Pilfinger giver et indblik i en hverdag for de børn, som lever i regnbuefamilier. Niller er en nysgerrig dreng, en Emil fra Lønneberg i en moderne kontekst. At han har to mødre er ikke noget hovedtema i bøgerne. Hans oplevelser kunne lige så godt beskrive et barn i en kernefamilie og normaliserer derfor det at være medlem af en regnbuefamilie. Bøgerne er oversat til engelsk, tysk, svensk og norsk, og den oversatte tekst kan gratis hentes på www.nillerpilfinger.dk, ligesom der er udarbejdet pædagogisk materiale til daginstitutioner.

Erfaringerne fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og sine tidligere udgivelser bruger Stine Josefine Dige også i 2200 Godnathistorier. Der er som sagt en farverig og mangfoldig billedbog på vej, som viser børn, der er blevet væk i rodet på deres værelser. I detaljefyldte fotocollager skal læseren finde ting på samme måde som i Holger-bøger og andre myldre-bøger. Teksten og opgaverne forfattes i samarbejde med elever fra den lokale folkeskole.

Ud over fotobogen ligger der mange gode ideer og venter på at blive til virkelighed, fortæller Stine Josefine Dige. Hun lægger stor vægt på, at uden de mange frivillige ville 2000 Godnathistorier ikke eksistere. Hun ser sig selv som blot en af mange. Stine Josefine Dige måtte modtage Klods Hans-prisen alene, selv om hun havde ønsket, at alle de frivillige kunne være med på scenen. Man kan så sige, at de heldigvis gør et stort arbejde ”i felten” med formidlingen af fortællingerne i stedet.

Læs mere om 2200 Godnathistorier på www.facebook.com/2200godnathistorier.

(Denne artikel er bragt i LæringsCenteret nr. 1:2016.)

BogForum 2015

20151106-20151108 BogForum (14)BogForum 2015

Her er nogle fotografiske indtryk fra årets BogForum i Bellacenteret 6. – 8. november.

20151106-20151108 BogForum (28)

Foto Signe VisnekPå vegne af Selskabet for Børnelitteratur uddelte jeg årets Klods Hans-pris til 2200 Godnathistorier, repræsenteret ved Stine Josefine Dige. Forud for selve overrækkelsen læste Hella Joof op af eventyret om Klods Hans.20151106-20151108 BogForum (31)

Nærbilledet af Suzanne Ulrikka Pedersens tegning er taget af Signe Visnek. De øvrige fotos fra prisoverrækkelsen er taget af Hanne Matthiesen.

Fotos herunder er taget af Bjarne W. Andresen.
20151106-20151108 BogForum (141)

 

20151106-20151108 BogForum (142)20151106-20151108 BogForum (138)

Kenneth Bøgh Andersen trak som forventet et stort publikum ved flere arrangementer med interview (ved Bent Rasmussen), foredrag, oplæsning og bogsignering.20151106-20151108 BogForum (59)

 

 

 

20151106-20151108 BogForum (137)

Anita Brask Rasmussen (Information)20151106-20151108 BogForum (136)
interviewer Morten Dürr.

 

 

20151106-20151108 BogForum (123)
20151106-20151108 BogForum (126)20151106-20151108 BogForum (118)

Manu Sareen på scenen med skuespillere fra den kommende Iqbal Farooq-film, Iqbal Farooq og den hemmelige opskrift. På scenen også redaktør Lotte Lykke Simonsen.

 

20151106-20151108 BogForum (112)

 

 

 

 

 

Hr. Skæg underholder.

20151106-20151108 BogForum (92)

 

 

Josefine Ottesen fortæller og synger fra Havenisserne flytter 20151106-20151108 BogForum (104)ind. Bagefter den obligatoriske bogsignering.

 

20151106-20151108 BogForum (97)   
20151106-20151108 BogForum (69)

 

 

Ulrikke Juul Bondo holder Leopold bliver
jaloux
, mens Jan Mogensen  læser.

 

 

 

20151106-20151108 BogForum (85)

 

Fucking Flink/Lars AP.

 

 

 

20151106-20151108 BogForum (134)


20151106-20151108 BogForum (43)20151106-20151108 BogForum (52) 
20151106-20151108 BogForum (61)20151106-20151108 BogForum (65)20151106-20151108 BogForum (78)20151106-20151108 BogForum (73)Marianne Kølle, Didde og Nikolaj Flor Rotne.

 

Gitte Løkkegaard læser op af Viola Roses to liv.

 

 

Luca Coker, Frederik og Anne Sofie Hammer på Børnescenen. Bagefter signererede de bøger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak til Hans Reitzels Forlag og Dansk Psykologisk Forlag for gæstekort til BogForum.

Det man husker

Det man huskerDet man husker

Bent Haller
323 sider
Lindhardt og Ringhof 2015

 

 

Bogen kan læses som en tre-i-en: En børnebog, en ungdomsbog og en bog for voksne. Det er i hvert fald ikke udelukkende en selvbiografi, Bent Haller har skrevet. På forsiden kaldes Det man husker “et portræt”. Det er det også, men vennen Uffe portrætteres lige så meget som Bent Haller selv.

Uffe og Bent er en moderne udgave af Tom Sawyer og Huck Finn. Uffe har to udearbejdende forældre, hvilket var helt uforståeligt, da Bent Haller mødte ham i deres fælles barndom. Uffe har penge, barnepige, spændende familie og virker på alle måder dragende på Bent Haller, som med en maskinmesterfar og en hjemmegående mor havde set verden som noget mindre end det, der åbner sig gennem deres venskab. Bent Haller beskriver Uffe som en ven, ”som jeg har beholdt hele livet, selv om han ikke har beholdt mig”.

Bent Hallers forfatterskab er ikke et tema i Det man husker. Naturligvis kommer han ikke udenom at fortælle om 1976, hvor Katamaranen blev solgt i 20.000 eksemplarer, og tiden efter, hvor debatten rasede i en styrke, som næppe er set hverken før eller siden. Til gengæld giver han plads til en rigtig fin og virkeligt velfortalt historie om det store venskab, som dog svækkes, netop som Bent Haller får sine store successer som forfatter med Katamaranen og Sabotage.

Måske er det netop et barne- og ungdomsvenskab, som ikke overlever, at i hvert fald den ene part bliver voksen og mister sin uskyldige tilgang til livet. Et forsøg på at genvitalisere venskabet slår fejl: De to tager på telttur, men det er allerede for sent. ”Måske havde han alligevel ret, Uffe. Jeg havde glædet mig til at komme hjem,” fortæller Bent Haller ved ankomsten til Agger, turens mål.

Bent Haller mener selv, at han ikke er godt til at blive portrætteret. I hvert fald af fotografer. Måske derfor har Det man husker underteksten et portræt. Måske derfor finder man kun Bent Hallers portræt(billede) ved at fjerne smudsbindet.

I min boganmeldelse på JAGOO beskrev jeg fortælleformen på denne måde: “Bent Haller viser, at han behersker sprogets mange nuancer. F.eks. bliver hans barndom fortalt, så det kunne være en børnebog, hans ungdom skildres som i en ungdomsbog, og den voksne Bent Haller beskrives som i andre velfortalte erindringer. Samlet set er Det man husker i lige så høj grad en roman som en selvbiografi. Der er nok også hugget en hæl og klippet en tå undervejs, selv om det er Uffes Onkel Willys historie, om hvem Bent Haller siger: ”Tror du ikke, det er noget, han har fundet på?” Uffe svarer tvetydigt, at ”Onkel Willy hader digtning…”, og romanen bliver da heller aldrig til noget. Willys altså. Det man husker skal læses, fordi den fortæller om en vigtig person i dansk børnelitteratur. Den skal også læses, fordi det er en velfortalt beretning om et menneske, beskrevet i en børneungdomsvoksenbog.”

Børnebøger blogger man da om

Børnebøger blogger man da omBørnebøger blogger man da om

Af Merete Flensted Laustsen, master i børnelitteratur, bibliotekar og redaktør på Bogbotten og Bjarne W. Andresen, lærer, pædagog, master i børnelitteratur og redaktør på JAGOO.

Artiklen har tidligere været bragt i Klods Hans nr. 3/2015 og i Dansk nr. 3/2015.

Læs den også side 20-21 her.

Bogelskerne har indtaget bloguniverset. Man kan let og billigt – eller gratis – formidle gode læseoplevelser til et stort publikum. Det tiltaler både professionelle aktører og den almindelige læser hjemme ved sofabordet. Bloguniverset et broget område. Der er meget godt at hente, når man læser bogomtalerne og anmeldelserne med lidt kritisk sans. Artiklen giver et overblik over forskellige typer blogs om børne- og ungdomsbøger.

Private blogs

I den lettere ende skriver helt private bloggere skriver bøger for deres fornøjelses skyld. Det er ofte forældre, som omtaler bøger, de har læst for deres børn. Målgruppen er primært andre forældre. Det kan være en blandet fornøjelse, for ofte mangler bloggerne et bredt kendskab til børnelitteraturen. Der er sjældent analyser, og der er mange ’synsninger’. Hvad bloggeren mangler af teoretisk baggrund kan opvejes af den begejstring, der lægges for dagen. Private blogs kan bruges til at give et indblik i, hvad de enkelte bloggere og deres børn er faldet for.

Private blogs skriver oftest om bøger til de helt små. Når børnene kan læse selv, falder mange forældre fra som højtlæsere, og børnene har ikke deres egne blogs. Derfor er der et ”hul” hvad angår bøger til begynderlæsere. De største ildsjæle blandt unge læsere har egne blogs, men de er få. Man er henvist til f.eks. skolernes netværk, hvis man ønsker at læse børnenes egne omtaler af bøger.

Enkelte private fagfolk har egne blogs, hvor man kan finde bogomtaler blandt indlæg om andre emner. Ønsker at følge deres blogs og dermed også deres øvrige virkefelter, kan det være undervisning, pædagogik og kultur generelt. F.eks. skriver Anette Øster af og til om bøger på www.anetteoster.wordpress.com og en af denne artikels forfattere skriver på www.bjarnewandresen.dk.

Forlagene er også på banen

Forlagene spiller en stigende rolle i formidlingen af bøger. De tre store forlag (Carlsen/Lindhardt og Ringhof, Gyldendal og Rosinante/Høst og Søn) har profiler på Facebook, som korresponderer med hjemmesider, som henvender sig til unge og med målgruppen selv som anmeldere.

Forlagshuset Rosinante&Co står bag www.bog-vlog.dk. Her kan alle være med, og hvor det er uden betydning, hvilket forlag der har udgivet den pågældende titel. Det gælder om at dele sin læseglæde og -lyst med andre via vlogs, som er en lille kort video, hvor anmelderen mundtligt fremlægger sin anmeldelse til et videokamera. Vlogs er blevet populære i målgruppen. Facebook-siden ”Unge læser med Rosinante&Co” efterspørges indimellem anmeldere  – især til ikke boghandlertitler. Ellers linkes ofte til andre bloggere. Rosinante er i kontakt med en del private bloggere, som de sender eksemplarer af bøgerne til på lige fod med avisernes anmeldere

Gyldendals bud på formidling af YA-litteratur (Young Adult-litteratur) hedder www.weloveya.net, som endnu ikke indeholder anmeldelser. Bloggen indeholder bl.a. nye udgivelser og interviews, og målgruppen er de unge læsere selv. Weloveya korresponderer med Facebook-siden Gyldendal UNG, som indimellem annoncerer efter anmeldere. Der udvælges typisk fem anmeldere, der laver en anmeldelse, som bliver lagt på siden uredigeret. Weloveya er begyndt at samarbejde med læsersitet www.goodreads.com, hvor de mest engagerede læsere indimellem bliver tilbudt et forhåndseksemplar af en titel, de har på deres ”want to read”-liste mod at skrive en anmeldelse.

Forlagshuset Lindhardt og Ringhof står bag sitet www.lovebooks.dk. Formålet er at samle læsere af alle slags kærlighedshistorier til at dele læseoplevelser med hinanden. Sitet har en gæsteblog, hvor har læserne ordet, og indholdet leveres af frivillige. På redaktionens blog kan man læse nyheder om kommende udgivelser. LOVEBOOKS kan også følges på Facebook eller Instagram. LOVEBOOKS har taget konsekvensen af, at meget litteratur i dag ikke har en veldefineret målgruppe. Den har derimod en interessebestemt læserskare, hvori også indgår de unge og deres litteratur.

De uafhængige professionelle

Der er kommet en række blogs, som redigeres af fagfolk uden tilknytning til forlag eller andre kommercielle interesser.

Bogbotten

Bogbotten.dk henvender sig mest til fagfolk, der arbejder med formidling, indkøb og anvendelse af litteratur for børn, unge og unge voksne, men også forfattere og andre professionelle indenfor det børne- og ungdomslitterære felt anvender bogbotten. Bogbotten.dk har fokus på en titels brugsværdi og der anmeldes alle typer skønlitteratur inklusiv billed- og pegebøger. Anmelderne er frivillige med en baggrund i at arbejde professionelt med børne- og ungdomslitteratur f.eks. undervisere på professionshøjskolerne, pædagoger, dansklærere, litteraturstuderende og bibliotekarer. Hjemmesiden har en korresponderende Facebook-side.

JAGOO

Boganmeldelserne er kun en del af www.jagoo.dk, som primært henvender sig til institutioner, pædagoger og studerende. En halv snes anmeldere med forskellig faglig baggrund anmelder bøger til målgruppen, herunder børnebøger. JAGOOs niche er, at den er henvendt til det pædagogiske praksisfelt, hvilket både påvirker udvalget af anmeldte bøger og den vinkel, der er lagt i anmeldelserne.

Aslan

Bibliotekar Gunhild Lindstrøm modtog i Klods Hans-prisen i 2008 for sit site www.aslan.dk, som er et overflødighedshorn af viden om børnelitteratur. Gunhild Lindstrøm fortæller, at hun dagligt arbejder på Aslan, som begyndte som et fysisk tidsskrift i december 1989. Der ligger altså et enormt arbejde og en ildsjæl bag bloggen. Siden kan derfor være lidt svært at finde rundt, men tiden er givet godt ud og der er mange links til andre sider.

Bøger til børn

Denne blog skrives af Maria Louise Bjørn Bjerrum og Lisa Gardum Andersen, som begge er dansklærere og mastere i børnelitteratur. www.bogertilborn.dk har en afdeling for hhv. børnebøger, ungdomsbøger og billedbøger. Bloggen omtaler både billedbøger til de yngste læsere og billedbøger til brug i f.eks. Folkeskolen. Der hører en facebookside til bloggen. Bøger til børn er en blog, som kræser for både indhold og indpakning.

De offentlige

Pallesgavebod.dk er ikke en egentlig blog men en vigtig hjemmeside at tage med her. Pallesgavebod.dk er de danske børnebibliotekers internetunivers, og her findes bl.a. anmeldelser og anbefalinger til målgruppen mellem 8 og 12 år. Hjemmesiden er blevet til i et samarbejde mellem Kulturstyrelsen – Center for Bibliotek, Medier og Digitalisering under Kulturministeriet og fortællevirksomheden Copenhagen Bombay.

Sidst, men ikke mindst er der Bookeater.dk (før boggnasker.dk) for unge, som interesserer sig for bøger, forfattere og læsning. Det drives og finansieres af Odense Centralbibliotek, og der er tilknyttet en Facebook-side. De er også på Twitter. BOOKEATER indeholder mange anmeldelser fra læser til læser. Sidens grundlægger Finn Wraae er lige blevet vinder af årets BØFA-pris 2015.

Bogen om Rasmus Klump (2014)

Bogen om Rasmus Klump 2014Bogen om Rasmus Klump

Undertitel: om avisstriben og folkene bag
3. udgave
Ole Damgaard
53 sider
Damgaard 2014

 

Der er kommet meget nyt siden førsteudgaven af Bogen om Rasmus Klump. Den mest umiddelbare er layoutet, men også teksten har fået en tur med hammer og maling. Den er derfor også et bud til den unge læser, som vil vide detaljer om seriens tilblivelse og om navnene bag, uanset om det er parret Vilhelm og Carla Hansen eller om det er de forlagsfolk, uden hvem Rasmus Klump ikke havde fået den verdensberømmelse, han har.

Heldigvis er der bevaret mange fotos og gamle tegninger, for Bogen om Rasmus Klump vrimler ikke med klip fra Rasmus Klump-bøgerne. Derimod er der på alle opslag andre illustrationer: Folkene bag serien, Vilhelm Hansens andre tegninger eller illustrationer fra hans samtid. Desværre er det hele i sort/hvid, men det er en del af originalerne alligevel.

En sjov detalje er den sidste stribe, Jørgen Clevin tegnede med Strudsen Rasmus som avisserie. Her dukker Vilhelm Hansens Rasmus Klump op og annoncerer dermed sin egen ankomst i avisen.

Læseren får også meget at vide om Vilhelm og Carla Hansen. Først og fremmest om Vilhelm Hansen, bl.a. hvad han lavede, inden han skabte sin figur. Inspirationen til de sjove bipersoner i det klumpske univers er også spændende. Vi hører naturligvis også, hvorfor Rasmus Klump stoppede igen som serie og hvordan figurerne har fået nyt liv i andre formater som Pixibøger, film, restaurant osv.

I min boganmeldelse på JAGOO skrev jeg bl.a.: “Sidste del af Bogen om Rasmus Klump er en spændende gennemgang af de mere tekniske sider af at producere illustrationer til aviser. Måske er denne anmelder forudindtaget qua sin fortid som typograf, men det er ikke uvæsentligt at forstå den tid, Rasmus Klump blev skabt i. En tid uden den lette adgang til at mangfoldiggøre serier, uanset om det er på papir eller på nettet. Her falder den yngre læser nok fra, men det er vel også ok.”

Den store Djævlekrig (serie)

 

Den store Djævlekrig 1-5Den store Djævlekrig (serie)

I morgen udkommer Den faldne engel, som er femte bind af Kenneth Bøgh Andersens serie Den store Djævlekrig.

Serien har med rette fanget mange læsere, for undervejs både gyser og griner man. Den er velskrevet, så man liiige skal læse næste kapitel.

Mit første møde med serien var faktisk, da jeg skulle læse de to allerførste kapitler til en undervisningsgang på masterstudiet i børnelitteratur. Jeg havde travlt og havde en rejsedag dagen efter, så jeg havde ikke rigtigt tid. Alligevel endte det med, at jeg læste hele bogen.

Filip Engel forlader livet som underdog på en skole, hvor Orla Frøsnapper-typen Søren er efter ham. Filip kommer i Helvedet, hvor Djævelen har besluttet at få en lærling. Ved en fejl bliver det dydsmønsteret Filip, som får opgaven i stedet for Søren, som ellers var den udvalgte. Det viser sig hurtigt, at begreber som godt og ondt ikke giver samme mening i Helvede som på Jorden.

Både Helvede, Djævelen (ham med stort D) og djævlene er med til at opretholde den orden, som er i Universet. Det er et tema gennem hele serien: Alt er ikke nødvendigvis, som det ser ud til. Filip påvirker Underverden med sine moralbegreber, men opholdet i Underverden påvirker også Filip. Nietzsche sagde det sådan: ”Ser du længe nok ned i afgrunden, ser afgrunden også ind i dig.”

Nietzsche er der ikke direkte refereret til, men Den store Djævlekrig henter meget af sit stof i kristen, jødisk, græsk og nordisk mytologi såvel som blandt historiske personer, hvoraf en del er havnet blandt de forbandede, som må gennemgå Helvedes kvaler, helt bogstaveligt. De ofte humoristiske referencer til historiske begivenheder eller personer er et ekstra lag i serien. Det vil ikke ødelægge oplevelsen, hvis læseren ikke får øje på dem.

Den store djævlekrig er på en måde tro mod Bibelens univers og den kristne kirkes udlægning: Jahve er den store skaber og mange af de bibelske fortællinger indgår i Kenneth Bøgh Andersens univers. Det er bare ikke alt, som står i Bibelen, og nogle af hullerne udfylder Den store Djævlekrig for os. Særligt genialt skrevet er et kapitel midt i Ondskabens engel (bind 4), som genfortæller syndefaldsmyten. Det viser, hvordan de to ærkeengle Mikael og Lucifer vælger hver forskelligt med et evigt fjendskab til følge.

På den anden side er det en hel anden verden, Kenneth Bøgh Andersen udfolder. Et multivers, hvor de forskellige religioners myter og dødsriger indgår. De ligger i indbyrdes konkurrence men har også respekt for hinandens forskellige opgaver. En respekt, som tager skade, da de usynlige grænser overskrides og de uskrevne regler brydes.

Især i bind to og fem, Dødens Terning og Den faldne Engel, er fortælletempoet lidt langsomt i begyndelsen, men det rådes der til fulde bod på, når man er kommet et stykke ind i bøgerne. Da jeg præsenterede bøgerne for en 7. klasse og beskrev, at ”der er både uhygge, spænding og humor”, konkluderede et af børnene, at ”der er altså det hele”, og det er ikke helt ved siden af. Da jeg blev spurgt til det, måtte jeg dog benægte, at der er en egentlig kærlighedshistorie i Den store Djævlekrig. Der er forelskelse og lidt jalousi, men er det kærlighed, man går efter, så skal man nok gå et andet sted hen.

Filips egen historie spiller også ind i den store fortælling. Hans far døde før Filips fødsel, og han håber at finde faren på sine vandringer, som fører ham til Himlen. Her bor den længe savnede far da også, men Filip må ændre sin opfattelse af forholdet mellem de døde og de levende: Tiden går anderledes end på jorden, og da faren ikke har mulighed for at følge med i menneskenes gøren og laden, aner han ikke, hvor gammel Filip, hvordan han ser ud eller hvordan han har det.

Filips mor er også syg, og han stilles i det store dilemma om, hvor meget (og hvem!) han er parat til at ofre for at redde moren. Livet er fuldt af dilemmaer. Det er døden også. Ligesom Den store Djævlekrig.

Glæd jer til i morgen, hvor jeg bringer en anmeldelse af Den store Djævlekrig. Med Kenneth Bøgh Andersens sans for detaljen (det er jo her, Djævelen ofte gemmer sig) udkommer den d. 15.9.15. Hvis man vender 9-tallet om og finder tværsummen af de to 15-tal (altså lægger 1 og 5 sammen), får man 666 = Djævelens tal.

Seriebøger til børn

Seriebøger til børnSeriebøger til børn

Denne sommer har jeg holdt foredrag om seriebøger til børn. Hele foredraget kan naturligvis ikke komme med i et opslag, men jeg kan kort fortælle, at en fordel ved seriebøger er, at man kommer længere ind i et univers og i karaktererne, end det ellers er muligt i en enkeltstående bog.

F.eks. er William og Athena-serien på 885 sider, som for mange ville virke uoverskueligt, hvis det var én bog. Derimod er det lettere at gå til seks bøger på under 150 sider hver.

Nogle serier kan læses i vilkårlig rækkefølge, fordi hver bog repræsenterer en fritstående episode i karakterernes liv. De bliver pudsigt nok ikke klogere og i reglen heller ikke ældre. Vi kender det f.eks. fra Anders And-blade.

I andre serier udvikler karaktererne sig undervejs. Bind to bygger videre på bind et osv. Det kendes f.eks. fra Den store Djævlekrig. De serier skal læses i rækkefølge, men man kan principielt afbryde efter et bind, hvis man ikke ønsker at læse seriens slutning.

Jeg havde taget seks serier med for at illustrere mit foredrag:

Den dag, Leopold blev…
Billedbøger, som beskriver fire følelser på en rigtigt fin måde (også “ond”, som jeg har det lidt dårligt med). Barnet kan let identificere sig med grisen Leopold.

Snus Mus
En detektivserie i krimi noir-stil, så der både er noget for børn og voksne. Bagerst kan man læse fakta om det tema, den enkelte bog handler om: månen og sommerfugle.

Gustav og Raketbroderskabet
Også til selvlæsning. Fakta bliver flettet ind i handlingen. Til raket-/rum-/astronomi-nørder. Der er planlagt 10 bøger, og de kommer med ret korte mellemrum.

Sebastian
Hver bog har to temaer: en handling og et tilknyttet mere filosofisk emne. Bind et kan ligne “Sofies Verden” i lightudgave. Forfatteren har arbejdet på et femte bind om tro >< videnskab, men har mange andre projekter i gang.

William og Athena
Arkæologi og gamle kulturer er rammen om en spændingsserie, som også har et gennemgående mysterium: Hvad er der sket med Athenas mor, som forsvandt under en udgravning og efterlod sig en dagbog?

✘ Den sidste serie adskiller sig fra de andre ved ikke at have samme forfatter og i øvrigt være den eneste, som ikke er oprindelig dansk. Det er serien om Einstein, Descartes og Marx, hvis teorier behandles lettilgængeligt uden at give køb på fagligheden.

Jeg gik udenom de kendteste serier om Harry Potter, Skammeren(s datter) og Den store Djævlekrig, fordi jeg ønskede at præsentere publikum for nyt materiale. Der var stor spørgelyst, og efter foredraget kunne publikum bladre bøgerne igennem og høre mere.

Forlaget Eudor havde velvilligt stillet uudgivet materiale til rådighed. Dels skitser til bind 4, som udkommer efter sommeren, dels udkast til tidligere bind, som gav et indblik i arbejdsprocessen.

Endelig kunne jeg afsløre (for de, som ikke allerede vidste det), at der kommer et femte bind af den ellers afsluttede serie Den store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen. Den faldne Engel udkommer 15. september 2015.

Alle bøgerne er nærmere beskrevet her på bjarnewandresen.dk. Benyt søgefunktionen.

De rigtige redskaber

De rigtige redskaberDe rigtige redskaber

I god pædagogik er det som med god madlavning. Du skal have de rigtige redskaber. Men du skal også vide, hvordan og hvornår du skal bruge de forskellige redskaber. Endelig spiller øvelsen ind, for ingen har håndelaget fra første dag. En god kok kan få et festmåltid frem, også selv om råvarerne ikke er helt friske.

Jeg holder meget af lave mad og forleden stod jeg med mine knive og sammenlignede madlavning med at være pædagog. Uden min kokkekniv og mit mandolinjern kan jeg ikke skære papirstynde skiver og uden min pande kan jeg ikke lave forårsruller fra bunden. På samme måde har jeg det med de pædagogiske teorier: De giver mig muligheden for at vide, hvordan jeg kan agere i min pædagogiske praksis.

Men jeg kan jo ikke skære tomater med min pande og næppe stege forårsruller på en varm kniv. Derfor er det lige så vigtigt at vide, hvornår og hvordan jeg bruger teorierne. Hvordan kan jeg overføre min vuggestue-viden til mit nuværende arbejde på en folkeskole? Og hvornår skal jeg lade være?

Endelig er det jo vigtigt, at jeg øver mig. Igen og igen. Med erfaring kommer både sikkerhed og en kortere reaktionstid – to elementer, som vi har brug for. Når en pædagog tager fejl eller handler for langsomt, går det ud over rigtige menneskeskæbner. Det er sjældent noget uopretteligt, men det skal ikke være en undskyldning.

Så er der det med råvarerne. Det er børnene, der er vore råvarer. Nu vil jeg ikke påstå, at mine tomater er forudbestemt til at blive et lækkert måltid. De har næppe heller en (under)bevidst trang til at blive menneskeføde. Så helt holder sammenligningen ikke. Derimod er jeg overbevist om, at børn i deres udvikling kan støttes eller begrænses så meget, at det gør en stor forskel.

Som støttepædagog er en af mine første opgaver at vise børnene og deres omgivelser, hvilke kvaliteter de har i sig. At de kan bruge deres styrkesider og nedtone deres svage sider under de rigtige forhold. Som når man blander de rigtige råvarer, tilbereder dem på den rigtige måde og serverer dem med en ledsagende anerkendelse. Det er muligt, at karry ikke gør sig godt til risengrød (jeg har ærligt talt ikke prøvet), men den gør sig rigtigt godt til kylling.

Giv derfor pædagogerne de rigtige redskaber, viden om at bruge dem og tid til at lære håndværket. Så vil vi få det bedste frem i enhver råvare.