Kategoriarkiv: Kultur

Årets bedste bøger 2019

Kun 8 bøger har opnået seks stjerner af Bjarne W. Andresen i 2019. Her kan du læse, hvilke bøger det drejer sig om.

Hent skemaet som pdf her, lige til at printe.

De otte bøger er:

Den mystiske sag om hunden i natten: Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

Det vi har mistet: ”Jeg begyndte at lukke øjnene, når jeg hørte de høje plask. Jeg vidste, hvad de betød. Jeg havde været så bange for at drukne. Træbådens hæse knirken og lyden af vandet så tæt på. Med det er ikke havet, der slår ihjel. Det er den brændende sol, sulten og vanviddet.”

Mester Ester: Hjemme hos Ester er morgenerne hektiske. Ikke bare hektiske som i enhver anden børnefamilie. Ester er nemlig ikke som enhver anden. Nogen vil sige, at hun har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er nærmere sådan, at Esters fantasi har Ester. Esters fantasi driver Ester til at gøre ting, som meget få andre børn gør. Og Esters fantasi er ved at drive Esters mor til vanvid.

Skovens gåder: Serien om alfepigen Mirja er nået til tredje bind. Hvor de to første bind var stærkest på historien og sproget, har persongalleriet denne gang fået et gevaldigt løft. Det er meget glædeligt, at karaktererne er blevet rundere og mere realistiske: Mirja får også lov at være ondskabsfuld, plageånden Lissa viser en sårbar side, og Lissas mor spiller en større rolle. Mere forudsigeligt er det, at Mirjas bonusfar viser sig som en vigtig forbundsfælle til Mirja, om end det ikke er helt så tydeligt for Mirja selv, som det er for læseren.

Snemanden: I første omgang kan man tro, at det er Raymond Briggs’ historie om Snemanden (kendt fra billedbog og film), som er udgivet som oplæsningsbog. Men tag ikke fejl. Med stor respekt for den originale historie har Michael Morpurgo forfattet fortællingen om Jacob, som bor på en gård med sin mor, sin far og sin hund Bjæf. Jacob giver sin stammen skylden for, at han ingen venner har. Allerhelst vil han være venner med Peter, og det tror han vil lykkes, hvis han får en knaldgrøn mountainbike med store, brede dæk til jul.

Spor af liv: Da Julians søster forsvinder en aften, opdager han sider af både sig selv og sin familie, han ikke tidligere havde kendskab til. Han slår sig sammen med søsterens veninde, som han er lidt lun på. De kan bedre forstå, hvordan det er at være ung og have hemmeligheder for forældrene. Måske hemmeligheder, som har noget med hendes forsvinden at gøre?

Udviklende øjeblikke: Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Og de øjeblikke får læseren mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. I forhold til førsteudgaven er der tilføjet samtalekort (som kan købes separat) og et meget vigtigt kapitel om trusler mod udviklende øjeblikke. Desuden er grafikken på skemaerne strammet op.

Venus fluefanger: Som mange andre unge er Alex i tvivl om sig selv. ”Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Vil jeg være en del af fællesskabet eller vil jeg være mig selv? Og kan jeg være begge dele samtidig?” For Alex er spørgsmålene nok lidt vanskeligere end for de fleste, men heldigvis er der Isa, som er forstående, rummelig og tålmodig.

Bjarne W. Andresen er master i børnelitteratur, litteraturredaktør og boganmelder på Pædagogen og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Udviklende øjeblikke er under hårdt pres

Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og boganmelder på paedagogen.dk

Rikke Yde Tordrup er psykolog og har oplevet, at mulighederne for udviklende øjeblikke i dagtilbud er blevet færre. Derfor har hun tilføjet et kapitel i andenudgaven af Udviklende øjeblikke, hvor hun beskriver de trusler, der er mod et godt børneliv.

Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” De øjeblikke giver Rikke Yde Tordrup mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. Nu også med et kapitel om truslerne mod udviklende øjeblikke, samtalekort (som kan købes separat) og en bedre grafik på skemaerne.

Praksis og teori står stærkt sammen

Da jeg læste førsteudgaven af Udviklende øjeblikke for fire år siden, bemærkede jeg især det lettilgængelige sprog og de genkendelige cases suppleret med praksisnære aktivitetsforslag. Alle disse dele er bevaret, ligesom eksempler på udviklingsplaner for forskellige børn.

Udviklende øjeblikke står på skuldrene af begreber som spejlneuroner og navne som John Bowlby og især Daniel Stern. Sterns oprindelige betegnelser er ændret, men det essentielle er, at de enkelte relationsdomæner ganske vist kommer i en bestemt rækkefølge, men de lægger sig oven på hinanden i modsætning til traditionel faseteori, hvor de enkelte faser ligger i forlængelse af hinanden som afsluttede perioder af (barnets) liv. Efter en grundig beskrivelse af hver enkelt relationsdomæne er der en liste med opmærksomhedspunkter, som ikke skal bruges som en simpel tjekliste. Man må vægte sine observationer, måske skal der reageres på en uligevægt på ét af punkterne, måske kan en række flueben på listen være ubetydelige.

Der er et sandt overflødighedshorn af cases. Jeg hæfter mig særligt ved en meget genkendelig beskrivelse af en indkøring i en vuggestue. Jeg ville ønske, jeg havde haft Udviklende øjeblikke, da jeg i sin tid arbejdede i vuggestue som nyuddannet pædagog. Det er sjældent, at vuggestuealderen får så meget plads. Og det er især sjældent, at det sker uden at give mindre plads til børnehaver og indskoling, som er det aldersspænd, bogen har.

Arbejdsspørgsmål får læseren med

De realistiske cases er suppleret med arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Et eksempel på en case er: ”Anders på 4 år kommer løbende og siger, at Søren har slået ham. Jeg spørger hvor, og Anders peger på sin kind. Jeg spørger Anders, hvordan han har det indeni, når Søren slår ham på kinden. Anders siger, at han bliver ked af det og vred. Jeg siger til Anders, at jeg vil hente Søren, og så kan Anders fortælle Søren, hvordan han har det, når Søren slår. Da jeg kommer sammen med en brødebetynget Søren, fortæller Anders med stor alvor, at han bliver ked af det og vred når Søren slår. Anders tilføjer: ’Og så får jeg lyst til ikke at lege med Søren mere.’ Søren begynder at græde og undskylder, at han slog. Jeg spørger Søren, om han kan forstå, hvordan Anders har det, og det kan Søren godt. Søren tørrer øjnene og fortæller, at sådan har han det også, når nogen slår ham.”

”Invitationer” er et begreb, som går igennem hele bogen, når pædagogen opfordrer barnet til at gøre noget. Det kan være deltagelse i en aktivitet, men det kan også være et spørgsmål om at etablere en relation. Børn har forskellige tilknytningsstile, og ”det er vigtigt at huske, at det er en invitation fra den voksen – ikke et krav, at barnet skal søge kontakt.”

Dion Sommer kalder bogen ”samfundskritisk”

Pædagoger ikke er overmennesker, og bogen har også forståelse for, at det ambivalent tilknyttede barn med sin skiftende afvisning og omklamring kan skabe irritation hos selv den mest professionelle pædagog. Der er også et eksempel, hvor pædagogen og børnene taler så længe om brikkerne i et vendespil, at et af børnene taber lysten til spillet. Praksis er fuld af dilemmaer.

Rikke Yde Tordrups tidligere underviser, Dion Sommer, har skrevet forordet til Udviklende øjeblikke og har kun lovord til bogen, som han bl.a. kalder ”mere samfundskritisk” end førsteudgaven. I det nyskrevne afsluttende kapitel udpeges ”normeringer i institutionerne, læreplaner, tempoet og usikkerheden i børnefamilierne samt den stigende digitalisering” som de største trusler. Teknologien begrænser øjenkontakt og dermed forbundethed, som er forudsætninger for, at udviklende øjeblikke kan opstå.

Her er truslerne

Udviklende øjeblikke anerkender de gode hensigter med læreplanerne, men tvivler på, at det er muligt at føre dem ud i praksis under de vilkår, som er i øjeblikket. Så selv om der er en mere positiv omtale af den styrkede pædagogiske læreplan (som trådte i kraft i 2018) end den oprindelige dagtilbudslov med seks læreplanstemaer (fra 2004), er der plads til store forbedringer.

Normeringer bliver der gjort noget ved med det nylige regeringsskifte. Rikke Yde Tordrup peger ligesom BUPL på Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer, som har 1:3 og 1:6 som forslag til en minimumsnormering. ”Uanset tilknytningsstil har alle børnene brug for, at der er en tilgængelig voksen, der kan møde barnets søgen efter et voksent blik eller aktivt tilbyde tilbagemeldinger til de børn, der ikke søger kontakten på eget initiativ.” Ved for lave normeringer vil børn søge at regulere sig efter de andre børn i stedet for efter en voksen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er brug for udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup argumenterer overbevisende for, hvorfor børn har brug for udviklende øjeblikke. Det er i de øjeblikke, at udviklingen får et løft. Man kan også sige, at der er brug for Udviklende øjeblikke, altså for bogen. Den udmærker sig ved at være både en fagbog om børns udvikling og en debatbog, som sætter fingeren på det ømme punkt: At børn behøver tilstrækkeligt med veluddannede og personligt velfungerende pædagoger.

Truslen mod udviklende øjeblikke er vokset, siden Udviklende øjeblikke udkom første gang for fire år siden. Derfor er det både rigtigt og vigtigt at tilføje et kapitel om, hvor man skal sætte ind for fortsat at kunne tilgodese børns udvikling også på dette felt.

Udviklende øjeblikke
Rikke Yde Tordrup
Akademisk Forlag 2019
272 sider

Børns Hverdag 2019-5

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Næste nummer kommer december 2019.

Indhold (bl.a.):

4 Spring ind i det 21. århundrede
Gode bud på det 21. århundredes kompetencer i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

7 Vi skal gøre politikerne klogere
DLO har mødt den nye børne- og undervisningsminister.

8 Pædagogisk arbejde mellem datadrømme og hverdagstrylleri
Om at bygge bro mellem den forvaltningsmæssige og den praktiske verden og deres kulturer.

12 Børnebøger om naturen og naturglæde
Hvilken børnelitteratur kan man anvende i sit arbejde med naturpædagogik? Mulighederne er mange.

16 Konsulentnyt
Brush over af vedtægterne. Valg til bestyrelsen. Lov om webtilgængelighed.

20 Legekunst
Et projekt, hvor kunst og kultur møder børns leg, kreativitet og dannelse.

22 Lederens rolle for personalets udvikling og læring
Det vigtigste sted at begynde er at skabe et fælles mindset, en fælles kultur i institutionen.

24 Kreativitet i en digital hverdag
Et nyt filmisk værktøj vil koble sanselighed og teknologi.

27 DLO spørger: Hvad betyder vi for jer?
Brug 10 minutter på at udfylde et spørgeskema, og vær med til at skabe et bedre DLO.

28 Hvad skal der ske, når institutionen skal have ny leder?
Få DLOs konsulent Thinne Nielsens gode råd om lederskifte.

Børns Hverdag 2019-4

Børns Hverdag 2019-4.

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.




Indhold:

4 Det bevidste valg ind i et risikofyldt legeunivers

Hvorfor er det vigtigt og hvordan kan vi gøre?

8 Børns perspektiver gør pædagoger bedre

Hvordan laver I børneinterview og hvordan forbedrer det praksis?

10 Udviklende øjeblikke er truede

Hvorfor lave normeringer og digitalisering er problematisk – og hvad du kan gøre.

12 Billedbogen tager barnets perspektiv

Forslag til gode billedbøger til vuggestue og børnehave. Læs også artiklen her.

14 Det ”gode” børneliv

Ole Henrik Hansen udfordrer vores forståelse af “det gode”.

16 Fra børnemiljø til læringsmiljø

Læs om ændringer i lovens begreber.

18 Tryg tilknytning afgørende for børn i daginstitutioner

Barnet skal mødes af voksne med faglig viden, som er følelsesmæssigt velfungerende og evner tilknytning.

22 Giver dokumentation af dagtilbud bedre kvalitet?

Debat på Folkemødet om tretten fokusområder og syv pejlemærker.

24 Børn trives, når de har indflydelse på deres hverdag

Der er kommet en ny antologi om trivsel i daginstitutionen.

26 Vi har så mange blinde vinkler

– når vi bliver fanget i svære situationer.

29 DLO tilbyder

Derfor er et medlemskab af DLO vigtigt for dit dagtilbud.

Børns Hverdag 2019-3

Børns Hverdag 2019-3

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold:

4 Hvor skal jeg rette mine frustrationer hen?

Selv om man gør alt, hvad man kan, er det svært at få enderne til at mødes.

7 Valgkampen – en unik mulighed for at styrke fokus på daginstitutionerne

DLO giver dig mulighed for at deltage aktivt i valgkampen.

8 Gode daginstitutioner har vi glæde af hele livet

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fortæller, hvad forskningen siger om normeringers betydning for kvalitet.

10 Makerspace og 3D-print møder hammer og søm

To institutionsledere mødes i samtale om deres vidt forskellige pædagogiske udgangspunkter – og finder til enighed.

14 Udviklingsprojekt styrker faglighed og inklusion

Anvendt adfærdsanalyse i almene dagtilbud.

16 Konsulentnyt

Daginstitutionens rolle, når mor og far er skilt.

Dokumentationsmateriale fra EMU.

18 Det handler om børnenes fremtid

Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester besøger en børnehave.

21 Det gode forældresamarbejde

Successer fra fire års eksperimenter med at inddrage forældrene på nye måder.

22 Rooftop – growing with af view

 – hvordan man starter en institution på toppen af Danmarks største indkøbscenter.

24 Faglig ledelse af pædagogisk udviklingsarbejde

Hvad kendetegner høj kvalitet i dagtilbud?

26 Selveje sikrer indflydelse og frihed!

Der er mange kvaliteter ved at være selvejende. Både for børn, personale og forældre.

Bøger til de ældste i skolen

Læs mere om Specialpædagogisk månedsblad her.

Der udgives megen god børne- og ungdomslitteratur i disse år. Så meget, at det kan være svært at følge med. Denne artikel giver forslag til titler, som kan erstatte eller give et supplement til Bjarne Reuters 7.a og Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd i udskolingen, deres kvaliteter usagt.

(Artiklen er trykt i Specialpædagogisk månedsblad nr. 189, februar 2019 og kan læses i sit oprindelige layout ved at klikke her.)

Der er store forskelle mellem de unge, vi arbejder specialpædagogisk med i skolen. Mit eget virke er tre dage om ugen på en folkeskole, og her har jeg både arbejdet med deciderede bogorme og med unge, som ikke frivilligt ville åbne en bog.

Alle har krav på litteratur, som de kan genkende sig selv i. Som giver tilpas udfordring. Derfor er den gode historie væsentlig. En god bog er én, hvor man bare lige skal have næste side med.

Men hvad er en god historie så? Det er sværere at sige. Spørg gerne, hvad den sidste bog hedder, som den unge kunne lide. Det fortæller, om du skal gå efter gys, humor, drama, kærlighed eller noget helt femte.

Young Adults: Det nye – og så alligevel ikke

I dag taler man ikke længere om ”ungdomsbøger”, som giver minder fra 1970’ernes socialrealisme og bøger filmatiseret med lydspor af Sebastian. Nu hedder det YA, som står for Young Adults. Bøgerne kan også appellere til tweens og i kraft af deres litterære kvaliteter også til voksne. Hvor min barndoms lærere næppe selv fandt den store glæde ved de bøger, vi blev præsenteret for, kan pædagoger, lærere og forældre for den sags skyld få gode læseoplevelser på linje med den unge.

De berører mange forskellige emner. Kærligheden står stadig stærkt, men identitetsdannelsen fylder også meget. Ofte cirkler temaerne omkring død, sygdom, skilsmisse, homoseksualitet, ensomhed, anderledeshed… listen var lang. Fagudtrykket for en del af temaerne er sick-litt. Tendensen er, at man skriver uden om temaerne, så det ikke handler om f.eks. sygdom. Sygdommen er en præmis, og så tager handlingen afsæt inden for den ramme.

I den genre er Fuglemanden et af de nye uundgåelige. En grafisk roman om indre stemmer, som forlanger mere og mere af sin bærer. Forfatter og illustrator, Sarah Engell og Lilian Brøgger, eksperimenterer med udtryk og giver på den måde en helt særlig læseoplevelse.

Månen er en højtaler sætter aldrig ord på, hvad der er forkert i den lille familie, som består af 9-årige Alvin og hans mor. Men moren har en række tvangstanker, bl.a. den, som gav titel til bogen. Hun er angst for besøg fra ”kommunen”, og det forstår man godt, når man hører om de forhold, Alvin lever under.

Man ved med det samme, at noget er galt, helt galt i Til døden os skiller. Det fortæller hovedpersonen i et alarmopkald i begyndelsen, men man skal 250 sider længere frem, inden man efter adskillige spor og vildspor finder ud af, hvad det er, der er galt, helt galt. Partnervold kan have mange former.

I Dig og mig ved daggry fører forelskelsen til et dobbelt selvmord, og bogen kører i to fortællespor. Det ene fortællespor er Louises historie inden selvmordet, det andet fortællespor følger forældrenes efterfølgende forsøg på at forstå, hvad der er sket, brillant fortalt af én som må være Louises spøgelse.

Der er mange temaer i Provinspis. Der er alkohol og stoffer og sex, som bliver beskrevet meget eksplicit. Men hovedpersonen kæmper med at føle sig hjemme, samtidig med at hun vil noget andet og mere. Hun bor i Ansager, og det kan ikke gå stærkt nok med at komme derfra. Hun har også begavelsen til det, får i hvert fald høje karakterer, men hun har ikke fokus nok, og det bliver derfor ikke rigtigt til noget. Sådan er det med det meste i hendes liv.

Hjertet er 1 organ er en meget stærk fortælling om den 17-årig Lucca, som skærer sig selv og har sex med tilfældige mænd fra forældrenes hotel. Hun styrer sit liv med tal, for ”tal er pålidelige”, som Lucca siger det. Der er ikke meget andet i Luccas liv, hun tør stole på. Heller ikke den jævnaldrende Xu, som tænder en ild i Lucca men måske alligevel ikke er den rette. Hjertet er 1 organ skal anbefales med omtanke. Det er stærk kost.

Hvis man ønsker en bog, som ikke bader i eksplicit vold og sex, så er Hemmeligheder fortællingen om et road trip, som ender på Fyn hos på overfladen rare og lidt kedelige mennesker, som viser sig at bære på hver deres hemmelighed. Ligesom hovedpersonen også gør. Trafficking, stofmisbrug, ødelagte familiebånd osv. dukker op efterhånden, men fortalt uden at forskrække selv følsomme læsere.

Til læseren, som ikke ønsker mere vold og sygdom, er Valget også et godt forslag. I baggrunden lurer miljøkatastrofer og mennesker på flugt fra krig, men det altafgørende tema i bogen er dilemmaet mellem at gøre det ”gode” (hvad det så end er) her-og-nu eller på lang sigt. Kan Xenia afvise et lille flygtningebarn, som bogstaveligt talt flytter ind i hendes hjem, for at sikre sig en politisk karriere, som kan redde endnu flere mennesker?

Billedbøger er også til unge

Billedbogen skal også nævnes. Eller graphic novels, som det kaldes. Fuglemanden er beskrevet ovenfor.

Bare en ond drøm er lavet af far og datter og er både en bog om drømme og viser vej til, hvor man kan lære om drømmetydning. Samtidig er Bare en ond drøm et eksempel på, hvordan også børns billeder kan bruges i en professionel sammenhæng.

Fuglen er også en bog, man kan grave sig ned i. Et poetisk sprog spiller godt op til fine, sarte illustrationer, som tilsættes en knivspids gru, når det er påkrævet. En fugl bliver Albas bedste ven, indtil hun skubber den væk for at få en anden ven. Da hun indser sin fejltagelse, må hun ud på søgen efter fuglen. Her er både tale om litteratur, kunst og en god historie.

Litteraturliste

Bare en ond drøm, Aino og Ville Tietäväinen, Høst & Søn 2016
Dig og mig ved daggry, Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, Gyldendal 2013
Fuglemanden, Sarah Engell og Lilian Brøgger, Carlsen 2018
Fuglen, Marianne Iben Hansen og Tea Bendix, Gyldendal 2015
Hemmeligheder, Vibeke B. Arildsen, Eudor 2018
Hjertet er 1 organ, Sarah Engell, Carlsen 2016
Månen er en højtaler,Kathrine Assels og Laurenz Rawashdeh, Jensen & Dalgaard 2017
Provinspis, Ditte Wiese, Carlsen 2017
Til døden os skiller, Kit A. Rasmussen, Carlsen 2017
Valget, Sarah Engell, CarlsenPuls 2017

Alle bøger i denne artikel er anmeldt mere udførligt på www.paedagogen.dk. På Bjarne W. Andresens egen hjemmeside www.bjarnewandresen.dk kan man klikke på læserens alder under ”Boganmeldelser: Målgruppe.” Hjemmesiden www.bogbotten.dk er også et godt sted at finde inspiration. Under fanebladet ”Bøger” kan man vælge genrer og/eller aldersgruppe.

Børns Hverdag nr. 1-2019

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

2 Det sker lige om lidt i DLO

Kurser for bestyrelser, ledere, souschefer og personale.

2 Møder politikerne børnene med et skuldertræk?

DLOs landsformand, Peter Grevsen, har seks ønsker til lokalpolitikerne.

4 Mod fejlmodighed fremfor perfekthed

De voksne er rollemodeller, selv om børnene fra fødslen godt tør at fejle.

7 Valgkampen skal bruges til at sætte fokus på daginstitutionerne

DLO har blikket rettet mod den nationale valgkamp, og sekretariatschef Tanja Krabbe stiller skarpt på at få folketingskandidaterne i tale.

8 Bevar roen!

Vi har talt med en børneyogalærer om, hvad yoga kan gøre for børn – og for voksne – i daginstitutionerne.

12 Læreplanstræet – en konkret og visuel tilgang til arbejdet med Den styrkede læreplan

Læreplanstræet er en visuel pædagogisk metode til at få overblik på. Vi anmelder en ny bog om læreplanstræet.

14 DLO anbefaler podcasts

BUPLs podcast fra konferencen ”Børns leg” er et godt sted at begynde. Faglig viden direkte ind i øret.

15 Inspirationskatalog

Læs om alle DLOs tilbud om kurser og konferencer i 2019. Midtersiderne er lige til at hive ud og hænge op på personalestuen.

19 Digitalt forløb – når forældre skal skilles

Der er sket en reform af proceduren ved skilsmisse. Forældre kan få hjælp med et digitalt forløb.

20 Konsulentnyt

Har du de bestyrelsesmedlemmer, du har brug for?

Mulighedserklæringen – hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvad betyder de nye regler om 30% børn fra udsatte boligområder for os?

Rådgivning om printer- og kopimaskinekøb

22 Mobning handler ikke om onde mennesker, men om onde mønstre

Hvordan forebygger man mobning på arbejdspladsen? Hvordan opdager man mobningen, når den sker? Og hvordan kan man begrænse skaden?

26 Pædagogens klumme

Fra fejlfinder og enkeltpræstationer til dannelse og fællesskab. Nye vinde blæser og kan betyde en ændring i kulturen for børn og unge.

30 Fra maskinrummet

DLO har fået ny konsulent, og det blad, du sidder med, har fået nyt design.

BØRNS hverdag 7-2018

BØRNS hverdag nr. 7-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

  • 3 Årsplan
  • 4 Flere fattige børn er et sygdomstegn
    Leder
  • 5 FOLA – en forældreorganisation
    Forældresamarbejdet har en enorm betydning for barnets trivsel
  • 6 Dansk familiepolitik kort fortalt
    Politikken der mistede pusten
  • 8 Er børn virkelig så uopdragne?
    Hvordan bliver forældre en del af pædagogikken fremfor genstand for pædagogikken?
  • 10 Forældresamarbejdet i Tokyo
    En nordisk inspireret japansk børnehave
  • 11 Forældresamarbejde er at investere
    Politisk klumme
  • 12 Konsulentnyt
    Er forældresamarbejdet bestyrelsens ansvar?
    Den svære samtale i forældresamarbejdet
    Må vi lægge billeder på Facebook?
  • 14 De ”besværlige forældre”
    De ord, du bruger, har betydning for din oplevelse af verden
  • 16 Dagtilbuddets kerneopgave
    – er ikke at gøre forældre tilfredse
  • 18 Sæt spor
    Boganmeldelse af Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde
  • 20 Portræt af en leder
    Anna Birgitte Rasmussen
  • 21 Fra maskinrummet
  • 22 Se verden med barnets øjne
    Boganmeldelse af Sunde børns problemer

Top ti normkritiske bøger

Top ti normkritiske bøger

Her præsenterer jeg en helt subjektiv, men velbegrundet, top 10 over gode børnebøger set med normkritiske briller. Listen er ikke prioriteret efter kvalitet, men efter alder på læseren.

Lille KvastLille Kvast-serien

Her er en serie uden tekst, som kan bruges helt ned til de treårige. Parateksten fortæller, at Lille Kvast er en “han”, men læseren kan jo selv bestemme.

(Bemærk: Far og Mor er fremstillet ret stereotype, og i Kærlighed på isen er det et ret traditionel kærlighedsdrama, som afspilles.)

Tilly som troede at …

Normkritisk tankegang begynder der, hvor man hører om mennesker forskellige fra én selv. Tilly møder en række måder at leve på og forholder sig til det.

Tillys ven, Tage, er med på rejsen og de to venner taler sammen om de indtryk, de får undervejs.

Niller Pilfinger åbner Bakken

Niller Pilfingerserien

Niller Pilfinger vokser op med to mødre. Bortset fra det oplever han stort set det samme, som alle andre børn i hans alder kan komme ud for. Persongalleriet og illustrationerne indeholder mange detaljer, som man alt efter kontekst kan tale om eller blot lade være en del af Nillers omgivelser uden at fremhæve dem.

Kaspers kyssefest

(Ikke anmeldt på www.bjarnewandresen.dk).

Kasper siger fra overfor sine kysseglade tanter. Bogen viser, at det er i orden at sige fra, når man ikke kan lide noget – også selv om “den anden” mener noget andet.

Af Niki Daly. Udgivet på Forlaget Hjulet 2011.

Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var FridaDen dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida

To bøger i én, som man læser fra hver sin side (Se og Hør-princippet). De to historier mødes i midteropslaget. De to børn, Rikke og Frederik, vågner op en dag og oplever, hvordan det er at blive behandlet anderledes, end de er vant til.

Udgivet af Ligestillingsministeriet og sendt til alle daginstitutioner i Danmark.

Makirullen der ikke ville makke retMakirullen der ikke ville makke ret

I de tolv lejligheder bor der mange forskellige mennesker. Fra det barnløse par over rugemoren og “frøken Johnna V. Sand, som vist nok egentlig er en mand” til enkemanden, som nu trøster sig med en full size-dukke, når han vil kramme og kysse.

Igen en bog, som viser mangfoldigheden.

PssstPssst!

Viola på 12 år gør sig mange tanker om livet, døden og kærligheden.

Pssst! er blevet taget godt imod af både drenge og piger og har på den måde gjort den fordom til skamme, at drenge ikke læser bøger med kvindelige hovedpersoner.

Karla-serien

(Ikke anmeldt på www.bjarnewandresen.dk).

Renée Toft Simonsens serie om Karla har – berettiget – haft stor succes som bog og andre medier. Især Karla Superstjerne og Karlas Kamp, viser en selvstændig Karla, som danner sig sin egen mening, når et dilemma opstår, og tager konsekvensen.

Mig og Dylan WalkerMig og Dylan Walker

En meget morsom historie om Malthe, som får den vanvittige ide at spille bøsse for at komme tæt på piger og lære noget om dem, så han kan score, når han næste år skal på efterskole.

Det går naturligvis helt anderledes, og Malthe bliver klogere på meget andet end piger …

ValgetValget

Xenia er smuk, intelligent, handlekraftig … og må alligevel se sig fanget i et dilemma, da hun må vælge mellem sin egen politiske karriere og at hjælpe en flygtningepige, hun har mødt.

Det er godt, at der også er mulighed for identifikation for de unge, som har et godt forhold til forældre og klarer sig fint i skolen!

Listen med Top ti normkritiske bøger er lavet på opfordring efter mit oplæg på Uddannelsesdebatten om netop normkritisk børnelitteratur. Til brug for mit oplæg og den efterfølgende debat havde jeg en bruttoliste, som bringes ukommenteret her:

  • Julie Aigner-Clark og Nadeem Zaidi: Violet på strandtur (i serien Baby Einstein), Lademann
  • Katrine Assels og Josephine Kyhn: Makkirullen, der ikke ville makke ret, Jensen & Dalgaard
  • Gunvor Ganer Krejbjerg: Mirja (foreløbig to bind), Gyldendal
  • Ole Lund Kirkegaard: Lille Virgil, Gyldendal
  • Stian Hole: Annas Himmel, Høst & Søn
  • Annette Herzog og Katrine Clante: Pssst!, Høst & Søn
  • Annette Herzog, Katrine Clante og Rasmus Bregnhøi: Hjertestorm, Høst & Søn
  • Anne Sofie Hammer: Mig og Dylan Walker, Høst & Søn
  • Jostein Gaarder: Sofies Verden, Høst & Søn
  • Frank Madsen og Susi Bech: Snus Mus (serie med to bind)
  • Gitte Løkkegaard: Victoria Roses to liv, Carlsen
  • Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter, Gyldendal
  • Sarah Engell: Valget, Carlsen/CarlsenPuls
  • Julia Donaldson og Axel Scheffler: Hjælp den lille abe, Klematis
  • Stine Josefine Dige og Maria Tran Larsen: Niller Pilfinger (serie med to bind), Indblik og Egolibris
  • Antje Damm: Spørg mig!, CDR Forlag
  • Anne Bredahl: Min mor og Skovkrokodillen, Damgaard
  • Niki Daly: Kaspers Kyssefest, Hjulet
  • Karen Leggett Abouraya og L.C. Wheatley: Malala – pigen som kæmper med ord, Hjulet
  • Pierre Bailly: Lille Kvast, Forlæns
  • Kit A. Rasmussen: Til døden os skiller, Carlsen
  • Jon Ranheimsætter: Lars og Lone alene hjemme, Gyldendal
  • Delphine Perret: Mig og ulven, Damgaard
  • Andreas Palmaer og Ingela P. Arrhenius: Hamsteren er væk, Gyldendal
  • Pia Olsen: Karla (serie på to bind), Siesta
  • Eva Staaf og Emma Adbåge: Tilly, som troede at …, Gyldendal
  • Ditte Wiese: Provinspis, Sonar/Carlsen/CarlsenPuls
  • Camilla Wandahl og Kirsten Wandahl: Tvillingefuglene, Høst & Søn
  • Renée Toft Simonsen: Karla (seks bind), Politiken
  • Stine Josefine Dige og Thomas Hjorthaab: Ulveungen Urd, Calibat
  • Sarah Engell og Lilian Brøgger: Fuglemanden, Carlsen
  • Elena Favilli og Francesca Cavallo: Godnathistorier for rebelske piger, People’s Press

BØRNS hverdag 4-2018

Jeg er redaktør på BØRNS hverdag, som udgives af DLO.

Læs nr. 4-2018 her.

Man kan være medlem både som institution og som personligt medlem. Det sidste koster 385 kr. om året. Institutioner betaler forskelligt kontingent afhængigt af institutionstype. Læs mere her.

Hvis man er interesseret i at bidrage til bladet kan man kontakte mig på boernshverdag@bjarnewandresen.dk.

Indhold

2 Leder

Styrkede læreplaner – fuld metodefrihed, tak!

3 Årsplan

4 Børn gør det rigtige – hvis de kan

Interview med Ross W. Greene

6 Ledelse af selvledelse

Anmeldelse

8 Hvordan forstår og hjælper vi

barnet i trivselsvanskeligheder

10 Mindeord

Joan Lundfordt

10 Kursus

Personalejura for ledere i private institutioner

11 Klumme

Vi skal gøre dagtilbud til politikernes darling

12 Konsulentnyt

Syg under ferien?

Lukkedage

Persondatabehandling

14 Strategisk selvledelse og teamsamarbejde

ind i daginstitutionerne

15 DLO uddeler små tilskud

til sociale formål

16 Mulit Math

18 Hvordan inkluderer man

forældre til forældrearrangementer?

21 Fra maskinrummet

Ny kommunikationskonsulent

22 Portræt af en leder

Lise Lorentzen