Kategoriarkiv: Kultur

Børnelitteraturens dannende kraft

(Artiklen har været bragt i “Børns Hverdag” nr. 2020-2 og kan læses i sit oprindelige layout her, hvor den dog ikke er i en optimal opløsning. Det er også muligt at læse hele bladet (og dermed artiklen) i en bedre opløsning her.)

Gennem skønlitteraturen opdager man sig selv, og man oplever, hvordan noget kan være anderledes, end man kender det fra sine egne umiddelbare omgivelser. Artiklen bringer nedslag i børnelitteratur, som kan være relevant at prioritere, når man arbejder med dannelse i et dagtilbud.

Af Bjarne W. Andresen

”Den, der læser, lever tusinde liv, før han dør. Den, der aldrig læser, lever kun et.” Sådan siger forfatteren George R.R. Martin. God litteratur gør læserens verden større, samtidig med at den viser, at ting kan være anderledes, end vi selv kender dem. Den kan også vise læseren noget om vedkommende selv. Sådanne bøger giver jeg eksempler på i denne artikel. En del af dem er udsolgt fra forlagene, så man må en tur på biblioteket for at få fat i dem, hvis man ikke er så heldig at finde dem antikvarisk.

Vær dig selv

Gamle tanter, der krymper. Hvad vil jeg være, når jeg bliver stor? Hvordan kommer sommerfuglene ned i maven? Blomster med navne som gamle damer. Mælketænder og gebis. Vinter og død. Og alt det, man kan være bange for. Det er en del af Garmanns univers i Garmanns sommer. Stian Holes visuelle udtryk må man enten elske eller hade. Jeg gør det første.

Har man brug for mere præcise forslag til, hvad man kan tale med barnet om, er Spørg mig! Et godt bud. Hvert opslag er en illustration og et spørgsmål, som kan blive udgangspunkt for lange samtaler. ”Har du et ønske, som aldrig går i opfyldelse?”, ”Hvad ville du lave om på, hvis du var konge eller dronning?” eller ”Hvordan kan du se, at du bliver større?”

Man skal kunne sige fra – og til

Kaspers tanter elsker Kasper. ”Hver gang de kom på besøg, dækkede de stakkels Kasper fra top til tå med supersøde hej-kys, glødende læbestift-kys, smask-på-næsen-kys og fedtede farvel-kys. Det drev Kasper til vanvid!” Han prøver mange ting for at undgå de grænseoverskridende kys: Et simpelt nej bliver ikke forstået, og ridderhjelmen yder ikke beskyttelse. Det stopper først, da en af tanterne foreslår at tegne kyssene på papir og give dem til Kasper, så bliver han respekteret. Endda så meget, at han slutter dagen af med at give Mor og Far ”et dejligt helt-almindeligt-smask-på-kinden-godnat-sov-godt-Kasper-kys.”

I Nej sagde lille P møder vi et barn, som er ”ualmindelig stædig” og altid siger nej. Indtil en dag, hvor Lille P og to andre børn selv skal gå hjem fra børnehave. Man fristes til at skrive ”Don’t try this at home”, men den gåtur er af afgørende betydning for historien. Det er nemlig lille P, som siger nej til den fremmede mand, som prøver at lokke de tre børn hjem. I kælderen. Hvor han har kaninunger. Dværg-vædder-kanin-unger, så bliver det ikke mere fristende! Lille P fastholder sit nej og napper Tom og Åse hårdt i armene, så de grædende løber hjem efter at have skreget, at lille P aldrig måtte låne deres monstre eller TV-spil. ”Så løb de hurtigt ind til sig selv. Hurtigt, så deres tårer ikke tørrede. Hurtigt, så deres mor kunne se, hvor slem og dum P havde været i dag.” Hjemme hos sig selv fortæller lille P hele historien, og hun får kram og æbler for sit mod til at stå fast. Også i børnehaven får lille P ros, ”og fra den dag af sagde lille P både JA og NEJ.”

At være individ i et fællesskab

Om børnene holder lige så meget fast i deres første indskydelse, når de læser Se den …, må komme an på en prøve. Den gennemgående figur er en stregtegning, som både kan tolkes som en and og en kanin. Skiftende baggrunde bruges som argument for de to ”læsninger”. Til sidst bliver de to talestemmer i bogen enige om, at det også kan være, den anden har ret. For så at møde en ny stregtegning, som er enten en myresluger eller en brachiosaurus!

Gennem ti små bøger i en samlekasse møder man hverdagssituationer i Venskabsbog. Det er korte historier med en morale. Titlerne taler deres eget sprog: Vent på din tur, Lyt og bliv enige, Sig stop, Arbejd sammen, Tal om det, Fald til ro, Skal vi dele?, Sig undskyld, Vis dine følelser og Spred glæde. Til bøgerne hører aktivitetskort, puslespil og tøjdyr.

Er man til en mere skæv vinkel på de samme emner, skal man have fat i serien om Den dag Leopold blev … Grisen Leopold bliver forelsket, jaloux, bange, sur, ond og misundelig i seriens foreløbig seks bøger, hvor teksten leger med ordene og billederne leger med teksten.

Ikke alle lever som mig

På det første opslag af Tilly som troede at … undrer børnene Tilly og Tage sig over, hvordan det er at bo andre steder. ”Det er sikkert nogenlunde ligesådan, skulle man tro. Det er det nok, siger Tilly. Det er det nok, siger Tage.” I resten af bogen møder de bl.a. den deprimerede mor, tiggeren på avisen på fortovet, at Boris selv må pakke sine ting til svømning og lejligheden, hvor der ikke bliver gjort rent og Tilly må tørre sig med vasketøjet, når hun har været på toilettet.

Det kan også gøres på rim. Makirullen der ikke ville makke ret – og andre lejlighedsrim fortæller om bedemanden Åge, der er helt tosset med toge. Om hr. og fru Bruun, som har en udstoppet ørn som erstatning for det barn, de aldrig fik. Om rugemoren Rikke, som elsker at være gravid, men skal give børnene bort efter fødslen. Frøken Johnna V. Sand, er vist nok egentlig en mand og drømmer om at blive gift med rigmanden Keld, som bor på etagen oven over. Makirullen der ikke ville makke ret er en hyldest til forskelligheden og viser både fordelene og ulemperne ved ikke at være som alle andre.

Tossede naboer fortæller om Gustav, hvis interimistiske hus bliver væltet af stormen. Han søger – og får – husly hos den konforme Kathrine, som lader sig lokke af udsigten til Gustavs hammersuppe. Han leverer hammeren, som ligger i bunden af gryden, og Kathrine spæder til med salt, pølse, gulerødder, tre kartofler, fire bønner og et græskar. Moralen i historien er, at man kan være meget gode venner, også når man er meget forskellige.

Lev i nuet – nuets kraft

Miltons hemmelighed er lykkedes med at ”oversætte” Eckhart Tolles Nuets kraft til et sprog, børn kan forstå. Milton er bange for en stor dreng og for en glubsk hund. Med hjælp fra sin bedstefar og en drøm kommer Milton ud af angsten: ”Du bekymrer dig om den tid, der kommer og tænker på dengang. Glemmer du ikke noget? Den tid, der kommer og dengang er inde i dit hoved. Det er ikke nu, er det?” Illustrationerne ligner noget fra Vagttårnet eller Vågn op!, men kan man abstrahere fra det, kan Miltons hemmelighed bestemt anbefales.

Bøger nævnt i artiklen

Den dag Leopold blev … af Dina Gellert. Bolden 2009-2019.
Garmanns sommer
af Stian Hole. Branner og Korch 2008.
Kaspers kyssefest
af Niki Daly. Hjulet 2011.
Makirullen der ikke ville makke ret
af Kathrine Assels og Jesephine Kynn. Jensen & Dalgaard 2016.
Miltons hemmelighed
af Eckhart Tolle, Robert S. Friedman og Frank Riccio. Borgen 2009.
Nej sagde lille P af Inger og Lasse Sandberg. Sesam 1992.
Se den … af Amy Krouse Rosenthal og Tom Lichtenheld. Lamberth 2009.
Spørg mig!
af Antje Damm. CDR Forlag 2003.
Tilly som troede at …
af Eva Staaf og Emma Adbåge. Gyldendal 2015.
Tossede naboer af Ingrid og Dieter Schubert. Borgen 2004.
Venskabsbog af Linda Plam og Lisa Sollenberg. Alinea 2011.

Om forfatteren:

Bjarne W. Andresen er uddannet lærer, pædagog og master i børnelitteratur. Arbejder som støttepædagog på en folkeskole, er litteraturredaktør og boganmelder på www.paedagogen.dk og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Sidder desuden i redaktionen af Børns Hverdag.

Fra bussemand til julemand

I 2014 modtog Læs for Livet Klods Hans-prisen. Siden har ildsjælene med Rachel Röst i spidsen vokset sig større, og nu har de søsat et nyt projekt: En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn. Projektet henvender sig til familier, som har en aktiv børnesag.

Artiklen har været bragt i Klods Hans 1-2020 og kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark

Læs for livet kendes især for sine indsamlinger af børnebøger, som bliver til skræddersyede biblioteker for udsatte børn. Det drejer sig om ca. 16.000 bøger om året.

Rachel Röst er leder af Læs for Livet. Hun fortæller til Klods Hans: ”Vi er selv ude og spørge, hvad de unge ønsker sig. Derfor er bibliotekerne relevante og personlige. Vi har 50.000 bøger på lager at tage af, og så har vi fonde, som hjælper os med ønskebøger. Det er en svær opgave. Mange af børnene er bogfremmede, mange læser ikke alderssvarende. Læselyst er noget, som skal fremmes, det kommer ikke af sig selv.”

Kurser for biblioteker

Det er muligt at ansøge om et bibliotek. Det kan man læse mere om på www.laesforlivet.dk, og næste ansøgningsfrist er 20. august 2020. Der kommer 25 nye biblioteker om året, og en del af dem er på steder, som Læs for Livet selv kontakter.

”Som noget nyt udvikler vi kurser for dem, som har et bibliotek,” fortæller Rachel Röst. ”A.P. Møller-fonden og TrygFonden har støttet det nye initiativ, så vi kunne komme på kursus om læsningens effekt, og hvorfor det er vigtigt. Nu kan vi formidle det videre.”

Læs for Livet har en stor database med børn og unges ønsker, og det er blevet til over 200 biblioteker siden starten i 2012. Rachel Röst fortæller, at Klods Hans-prisen betød rigtigt meget, fordi hun stod alene med det og overvejede, om det skulle fortsætte. ”Det var et skulderklap at modtage prisen. Jeg kunne skrive det i en ansøgning til Egmont Fonden, og jeg kom også i Go’ morgen Danmark på grund af Klods Hans-prisen.”

Klar til nyt arbejdsområde

Sammen med Lolland, Vordingborg og Horsens kommune har Læs for Livet startet et nyt projekt under navnet En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn. Hvor Læs for Livet hidtil har nået børn fra ca. tolvårsalderen, kommer det nye projekt til at gavne børn i nul- til seksårsalderen.

Familiebehandlerne i kommunerne har et par tusind bøger på lager. De kan tage bøger med ud til familierne. De har modtaget specifik uddannelse i at tale om bøgerne. Der er også bogstavklodser og plastservice med tal på. Men det er bøgerne, som udgør kernen i projektet, ”… og Gurli Gris er meget populær,” som Rachel Röst fortæller. På den måde adskiller børnene sig ikke fra alle andre.En god begyndelse – Bedre historier til udsatte børn er en stor succes, også for forholdet mellem familiebehandlerne og familierne. ”De er gået fra bussemand til julemand,” udtrykker Rachel Röst det. ”Nogle familier har tidligere gruet for at få besøg af familiebehandlerne. Sådan er det ikke mere. Familierne må selv vælge bøgerne, som enten er kommet ved indsamlinger eller er købt til lejligheden. Familiebehandlerne foreslår også selv bøger til forældrene.”

Helt særlige forhold

Rachel Röst fortæller om familierne, som har brug for noget helt særligt. ”Der er familier, som aldrig kommer på et bibliotek. Nogle af dem har ingen bøger i forvejen – i hvert fald ikke børnene. Efter noget tid kan forældrene melde tilbage, at børnene har fået et større ordforråd.”

”Højtlæsning er relationsudviklende, men i mange familier er det ikke nok,” fortæller Rachel Röst. Bøger er gode at falde i søvn til, gode at falde til ro til. Læsning bliver en brugsting, en vej til relationer, selvværd og i sidste ende uddannelse. Socialpædagoger melder tilbage, at børnene slapper af med bøger, når de har haft en hård dag.

Hvilke bøger er der brug for?

Læs for Livet samler alle bøger, som er hele og i orden. En tredjedel bliver dog sorteret fra, inden de når ud til børnene. Bøger, som ikke er egnede til socialpædagogiske institutioner, fx til anbragte børn og unge, ryger som regel ikke ud. De kan i stedet gå til plejehjem og hjemløse.

”Vi følger børnenes ønsker. De vil tit have noget, de kan relatere til i deres eget liv. Der kan litteratur noget særligt. Den kan helbrede og forhindre ensomhed, fordi man læser om, at andre har det ligesom en selv. Der er også nogle, som gerne vil læse om karakterer, som har det endnu værre end dem selv.”

Det kan du gøre

Årets bedste bøger 2019

Kun 8 bøger har opnået seks stjerner af Bjarne W. Andresen i 2019. Her kan du læse, hvilke bøger det drejer sig om.

Hent skemaet som pdf her, lige til at printe.

De otte bøger er:

Den mystiske sag om hunden i natten: Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage har Aspergers syndrom og er meget hårdt ramt af det. Hans hverdag på specialskolen og sammen med sin far rives ud af sine faste rammer, da han finder naboens hund, som ligger på græsset med en havegreb gennem sig. Han nedskriver sine oplevelser med at opklare den mystiske sag, og det er denne tekst, læseren sidder med.

Det vi har mistet: ”Jeg begyndte at lukke øjnene, når jeg hørte de høje plask. Jeg vidste, hvad de betød. Jeg havde været så bange for at drukne. Træbådens hæse knirken og lyden af vandet så tæt på. Med det er ikke havet, der slår ihjel. Det er den brændende sol, sulten og vanviddet.”

Mester Ester: Hjemme hos Ester er morgenerne hektiske. Ikke bare hektiske som i enhver anden børnefamilie. Ester er nemlig ikke som enhver anden. Nogen vil sige, at hun har en livlig fantasi. Men det har hun ikke. Det er nærmere sådan, at Esters fantasi har Ester. Esters fantasi driver Ester til at gøre ting, som meget få andre børn gør. Og Esters fantasi er ved at drive Esters mor til vanvid.

Skovens gåder: Serien om alfepigen Mirja er nået til tredje bind. Hvor de to første bind var stærkest på historien og sproget, har persongalleriet denne gang fået et gevaldigt løft. Det er meget glædeligt, at karaktererne er blevet rundere og mere realistiske: Mirja får også lov at være ondskabsfuld, plageånden Lissa viser en sårbar side, og Lissas mor spiller en større rolle. Mere forudsigeligt er det, at Mirjas bonusfar viser sig som en vigtig forbundsfælle til Mirja, om end det ikke er helt så tydeligt for Mirja selv, som det er for læseren.

Snemanden: I første omgang kan man tro, at det er Raymond Briggs’ historie om Snemanden (kendt fra billedbog og film), som er udgivet som oplæsningsbog. Men tag ikke fejl. Med stor respekt for den originale historie har Michael Morpurgo forfattet fortællingen om Jacob, som bor på en gård med sin mor, sin far og sin hund Bjæf. Jacob giver sin stammen skylden for, at han ingen venner har. Allerhelst vil han være venner med Peter, og det tror han vil lykkes, hvis han får en knaldgrøn mountainbike med store, brede dæk til jul.

Spor af liv: Da Julians søster forsvinder en aften, opdager han sider af både sig selv og sin familie, han ikke tidligere havde kendskab til. Han slår sig sammen med søsterens veninde, som han er lidt lun på. De kan bedre forstå, hvordan det er at være ung og have hemmeligheder for forældrene. Måske hemmeligheder, som har noget med hendes forsvinden at gøre?

Udviklende øjeblikke: Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” Og de øjeblikke får læseren mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. I forhold til førsteudgaven er der tilføjet samtalekort (som kan købes separat) og et meget vigtigt kapitel om trusler mod udviklende øjeblikke. Desuden er grafikken på skemaerne strammet op.

Venus fluefanger: Som mange andre unge er Alex i tvivl om sig selv. ”Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Vil jeg være en del af fællesskabet eller vil jeg være mig selv? Og kan jeg være begge dele samtidig?” For Alex er spørgsmålene nok lidt vanskeligere end for de fleste, men heldigvis er der Isa, som er forstående, rummelig og tålmodig.

Bjarne W. Andresen er master i børnelitteratur, litteraturredaktør og boganmelder på Pædagogen og formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Udviklende øjeblikke er under hårdt pres

Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5-2019. Den kan læses i sit oprindelige layout her.

Af Bjarne W. Andresen, pædagog og boganmelder på paedagogen.dk

Rikke Yde Tordrup er psykolog og har oplevet, at mulighederne for udviklende øjeblikke i dagtilbud er blevet færre. Derfor har hun tilføjet et kapitel i andenudgaven af Udviklende øjeblikke, hvor hun beskriver de trusler, der er mod et godt børneliv.

Udviklende øjeblikke er ”de øjeblikke, der opstår, når to mennesker etablerer en særlig form for mental kontakt.” De øjeblikke giver Rikke Yde Tordrup mange, mange gode eksempler på i bogen af samme navn. Nu også med et kapitel om truslerne mod udviklende øjeblikke, samtalekort (som kan købes separat) og en bedre grafik på skemaerne.

Praksis og teori står stærkt sammen

Da jeg læste førsteudgaven af Udviklende øjeblikke for fire år siden, bemærkede jeg især det lettilgængelige sprog og de genkendelige cases suppleret med praksisnære aktivitetsforslag. Alle disse dele er bevaret, ligesom eksempler på udviklingsplaner for forskellige børn.

Udviklende øjeblikke står på skuldrene af begreber som spejlneuroner og navne som John Bowlby og især Daniel Stern. Sterns oprindelige betegnelser er ændret, men det essentielle er, at de enkelte relationsdomæner ganske vist kommer i en bestemt rækkefølge, men de lægger sig oven på hinanden i modsætning til traditionel faseteori, hvor de enkelte faser ligger i forlængelse af hinanden som afsluttede perioder af (barnets) liv. Efter en grundig beskrivelse af hver enkelt relationsdomæne er der en liste med opmærksomhedspunkter, som ikke skal bruges som en simpel tjekliste. Man må vægte sine observationer, måske skal der reageres på en uligevægt på ét af punkterne, måske kan en række flueben på listen være ubetydelige.

Der er et sandt overflødighedshorn af cases. Jeg hæfter mig særligt ved en meget genkendelig beskrivelse af en indkøring i en vuggestue. Jeg ville ønske, jeg havde haft Udviklende øjeblikke, da jeg i sin tid arbejdede i vuggestue som nyuddannet pædagog. Det er sjældent, at vuggestuealderen får så meget plads. Og det er især sjældent, at det sker uden at give mindre plads til børnehaver og indskoling, som er det aldersspænd, bogen har.

Arbejdsspørgsmål får læseren med

De realistiske cases er suppleret med arbejdsspørgsmål til selvrefleksion. Et eksempel på en case er: ”Anders på 4 år kommer løbende og siger, at Søren har slået ham. Jeg spørger hvor, og Anders peger på sin kind. Jeg spørger Anders, hvordan han har det indeni, når Søren slår ham på kinden. Anders siger, at han bliver ked af det og vred. Jeg siger til Anders, at jeg vil hente Søren, og så kan Anders fortælle Søren, hvordan han har det, når Søren slår. Da jeg kommer sammen med en brødebetynget Søren, fortæller Anders med stor alvor, at han bliver ked af det og vred når Søren slår. Anders tilføjer: ’Og så får jeg lyst til ikke at lege med Søren mere.’ Søren begynder at græde og undskylder, at han slog. Jeg spørger Søren, om han kan forstå, hvordan Anders har det, og det kan Søren godt. Søren tørrer øjnene og fortæller, at sådan har han det også, når nogen slår ham.”

”Invitationer” er et begreb, som går igennem hele bogen, når pædagogen opfordrer barnet til at gøre noget. Det kan være deltagelse i en aktivitet, men det kan også være et spørgsmål om at etablere en relation. Børn har forskellige tilknytningsstile, og ”det er vigtigt at huske, at det er en invitation fra den voksen – ikke et krav, at barnet skal søge kontakt.”

Dion Sommer kalder bogen ”samfundskritisk”

Pædagoger ikke er overmennesker, og bogen har også forståelse for, at det ambivalent tilknyttede barn med sin skiftende afvisning og omklamring kan skabe irritation hos selv den mest professionelle pædagog. Der er også et eksempel, hvor pædagogen og børnene taler så længe om brikkerne i et vendespil, at et af børnene taber lysten til spillet. Praksis er fuld af dilemmaer.

Rikke Yde Tordrups tidligere underviser, Dion Sommer, har skrevet forordet til Udviklende øjeblikke og har kun lovord til bogen, som han bl.a. kalder ”mere samfundskritisk” end førsteudgaven. I det nyskrevne afsluttende kapitel udpeges ”normeringer i institutionerne, læreplaner, tempoet og usikkerheden i børnefamilierne samt den stigende digitalisering” som de største trusler. Teknologien begrænser øjenkontakt og dermed forbundethed, som er forudsætninger for, at udviklende øjeblikke kan opstå.

Her er truslerne

Udviklende øjeblikke anerkender de gode hensigter med læreplanerne, men tvivler på, at det er muligt at føre dem ud i praksis under de vilkår, som er i øjeblikket. Så selv om der er en mere positiv omtale af den styrkede pædagogiske læreplan (som trådte i kraft i 2018) end den oprindelige dagtilbudslov med seks læreplanstemaer (fra 2004), er der plads til store forbedringer.

Normeringer bliver der gjort noget ved med det nylige regeringsskifte. Rikke Yde Tordrup peger ligesom BUPL på Grethe Kragh-Müller og Dion Sommer, som har 1:3 og 1:6 som forslag til en minimumsnormering. ”Uanset tilknytningsstil har alle børnene brug for, at der er en tilgængelig voksen, der kan møde barnets søgen efter et voksent blik eller aktivt tilbyde tilbagemeldinger til de børn, der ikke søger kontakten på eget initiativ.” Ved for lave normeringer vil børn søge at regulere sig efter de andre børn i stedet for efter en voksen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Der er brug for udviklende øjeblikke

Rikke Yde Tordrup argumenterer overbevisende for, hvorfor børn har brug for udviklende øjeblikke. Det er i de øjeblikke, at udviklingen får et løft. Man kan også sige, at der er brug for Udviklende øjeblikke, altså for bogen. Den udmærker sig ved at være både en fagbog om børns udvikling og en debatbog, som sætter fingeren på det ømme punkt: At børn behøver tilstrækkeligt med veluddannede og personligt velfungerende pædagoger.

Truslen mod udviklende øjeblikke er vokset, siden Udviklende øjeblikke udkom første gang for fire år siden. Derfor er det både rigtigt og vigtigt at tilføje et kapitel om, hvor man skal sætte ind for fortsat at kunne tilgodese børns udvikling også på dette felt.

Udviklende øjeblikke
Rikke Yde Tordrup
Akademisk Forlag 2019
272 sider

Børns Hverdag 2019-5

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Næste nummer kommer december 2019.

Indhold (bl.a.):

4 Spring ind i det 21. århundrede
Gode bud på det 21. århundredes kompetencer i relation til den styrkede pædagogiske læreplan.

7 Vi skal gøre politikerne klogere
DLO har mødt den nye børne- og undervisningsminister.

8 Pædagogisk arbejde mellem datadrømme og hverdagstrylleri
Om at bygge bro mellem den forvaltningsmæssige og den praktiske verden og deres kulturer.

12 Børnebøger om naturen og naturglæde
Hvilken børnelitteratur kan man anvende i sit arbejde med naturpædagogik? Mulighederne er mange.

16 Konsulentnyt
Brush over af vedtægterne. Valg til bestyrelsen. Lov om webtilgængelighed.

20 Legekunst
Et projekt, hvor kunst og kultur møder børns leg, kreativitet og dannelse.

22 Lederens rolle for personalets udvikling og læring
Det vigtigste sted at begynde er at skabe et fælles mindset, en fælles kultur i institutionen.

24 Kreativitet i en digital hverdag
Et nyt filmisk værktøj vil koble sanselighed og teknologi.

27 DLO spørger: Hvad betyder vi for jer?
Brug 10 minutter på at udfylde et spørgeskema, og vær med til at skabe et bedre DLO.

28 Hvad skal der ske, når institutionen skal have ny leder?
Få DLOs konsulent Thinne Nielsens gode råd om lederskifte.

Børns Hverdag 2019-4

Børns Hverdag 2019-4.

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.




Indhold:

4 Det bevidste valg ind i et risikofyldt legeunivers

Hvorfor er det vigtigt og hvordan kan vi gøre?

8 Børns perspektiver gør pædagoger bedre

Hvordan laver I børneinterview og hvordan forbedrer det praksis?

10 Udviklende øjeblikke er truede

Hvorfor lave normeringer og digitalisering er problematisk – og hvad du kan gøre.

12 Billedbogen tager barnets perspektiv

Forslag til gode billedbøger til vuggestue og børnehave. Læs også artiklen her.

14 Det ”gode” børneliv

Ole Henrik Hansen udfordrer vores forståelse af “det gode”.

16 Fra børnemiljø til læringsmiljø

Læs om ændringer i lovens begreber.

18 Tryg tilknytning afgørende for børn i daginstitutioner

Barnet skal mødes af voksne med faglig viden, som er følelsesmæssigt velfungerende og evner tilknytning.

22 Giver dokumentation af dagtilbud bedre kvalitet?

Debat på Folkemødet om tretten fokusområder og syv pejlemærker.

24 Børn trives, når de har indflydelse på deres hverdag

Der er kommet en ny antologi om trivsel i daginstitutionen.

26 Vi har så mange blinde vinkler

– når vi bliver fanget i svære situationer.

29 DLO tilbyder

Derfor er et medlemskab af DLO vigtigt for dit dagtilbud.

Børns Hverdag 2019-3

Børns Hverdag 2019-3

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold:

4 Hvor skal jeg rette mine frustrationer hen?

Selv om man gør alt, hvad man kan, er det svært at få enderne til at mødes.

7 Valgkampen – en unik mulighed for at styrke fokus på daginstitutionerne

DLO giver dig mulighed for at deltage aktivt i valgkampen.

8 Gode daginstitutioner har vi glæde af hele livet

Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fortæller, hvad forskningen siger om normeringers betydning for kvalitet.

10 Makerspace og 3D-print møder hammer og søm

To institutionsledere mødes i samtale om deres vidt forskellige pædagogiske udgangspunkter – og finder til enighed.

14 Udviklingsprojekt styrker faglighed og inklusion

Anvendt adfærdsanalyse i almene dagtilbud.

16 Konsulentnyt

Daginstitutionens rolle, når mor og far er skilt.

Dokumentationsmateriale fra EMU.

18 Det handler om børnenes fremtid

Københavns Kommunes børne- og ungeborgmester besøger en børnehave.

21 Det gode forældresamarbejde

Successer fra fire års eksperimenter med at inddrage forældrene på nye måder.

22 Rooftop – growing with af view

 – hvordan man starter en institution på toppen af Danmarks største indkøbscenter.

24 Faglig ledelse af pædagogisk udviklingsarbejde

Hvad kendetegner høj kvalitet i dagtilbud?

26 Selveje sikrer indflydelse og frihed!

Der er mange kvaliteter ved at være selvejende. Både for børn, personale og forældre.

Bøger til de ældste i skolen

Læs mere om Specialpædagogisk månedsblad her.

Der udgives megen god børne- og ungdomslitteratur i disse år. Så meget, at det kan være svært at følge med. Denne artikel giver forslag til titler, som kan erstatte eller give et supplement til Bjarne Reuters 7.a og Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd i udskolingen, deres kvaliteter usagt.

(Artiklen er trykt i Specialpædagogisk månedsblad nr. 189, februar 2019 og kan læses i sit oprindelige layout ved at klikke her.)

Der er store forskelle mellem de unge, vi arbejder specialpædagogisk med i skolen. Mit eget virke er tre dage om ugen på en folkeskole, og her har jeg både arbejdet med deciderede bogorme og med unge, som ikke frivilligt ville åbne en bog.

Alle har krav på litteratur, som de kan genkende sig selv i. Som giver tilpas udfordring. Derfor er den gode historie væsentlig. En god bog er én, hvor man bare lige skal have næste side med.

Men hvad er en god historie så? Det er sværere at sige. Spørg gerne, hvad den sidste bog hedder, som den unge kunne lide. Det fortæller, om du skal gå efter gys, humor, drama, kærlighed eller noget helt femte.

Young Adults: Det nye – og så alligevel ikke

I dag taler man ikke længere om ”ungdomsbøger”, som giver minder fra 1970’ernes socialrealisme og bøger filmatiseret med lydspor af Sebastian. Nu hedder det YA, som står for Young Adults. Bøgerne kan også appellere til tweens og i kraft af deres litterære kvaliteter også til voksne. Hvor min barndoms lærere næppe selv fandt den store glæde ved de bøger, vi blev præsenteret for, kan pædagoger, lærere og forældre for den sags skyld få gode læseoplevelser på linje med den unge.

De berører mange forskellige emner. Kærligheden står stadig stærkt, men identitetsdannelsen fylder også meget. Ofte cirkler temaerne omkring død, sygdom, skilsmisse, homoseksualitet, ensomhed, anderledeshed… listen var lang. Fagudtrykket for en del af temaerne er sick-litt. Tendensen er, at man skriver uden om temaerne, så det ikke handler om f.eks. sygdom. Sygdommen er en præmis, og så tager handlingen afsæt inden for den ramme.

I den genre er Fuglemanden et af de nye uundgåelige. En grafisk roman om indre stemmer, som forlanger mere og mere af sin bærer. Forfatter og illustrator, Sarah Engell og Lilian Brøgger, eksperimenterer med udtryk og giver på den måde en helt særlig læseoplevelse.

Månen er en højtaler sætter aldrig ord på, hvad der er forkert i den lille familie, som består af 9-årige Alvin og hans mor. Men moren har en række tvangstanker, bl.a. den, som gav titel til bogen. Hun er angst for besøg fra ”kommunen”, og det forstår man godt, når man hører om de forhold, Alvin lever under.

Man ved med det samme, at noget er galt, helt galt i Til døden os skiller. Det fortæller hovedpersonen i et alarmopkald i begyndelsen, men man skal 250 sider længere frem, inden man efter adskillige spor og vildspor finder ud af, hvad det er, der er galt, helt galt. Partnervold kan have mange former.

I Dig og mig ved daggry fører forelskelsen til et dobbelt selvmord, og bogen kører i to fortællespor. Det ene fortællespor er Louises historie inden selvmordet, det andet fortællespor følger forældrenes efterfølgende forsøg på at forstå, hvad der er sket, brillant fortalt af én som må være Louises spøgelse.

Der er mange temaer i Provinspis. Der er alkohol og stoffer og sex, som bliver beskrevet meget eksplicit. Men hovedpersonen kæmper med at føle sig hjemme, samtidig med at hun vil noget andet og mere. Hun bor i Ansager, og det kan ikke gå stærkt nok med at komme derfra. Hun har også begavelsen til det, får i hvert fald høje karakterer, men hun har ikke fokus nok, og det bliver derfor ikke rigtigt til noget. Sådan er det med det meste i hendes liv.

Hjertet er 1 organ er en meget stærk fortælling om den 17-årig Lucca, som skærer sig selv og har sex med tilfældige mænd fra forældrenes hotel. Hun styrer sit liv med tal, for ”tal er pålidelige”, som Lucca siger det. Der er ikke meget andet i Luccas liv, hun tør stole på. Heller ikke den jævnaldrende Xu, som tænder en ild i Lucca men måske alligevel ikke er den rette. Hjertet er 1 organ skal anbefales med omtanke. Det er stærk kost.

Hvis man ønsker en bog, som ikke bader i eksplicit vold og sex, så er Hemmeligheder fortællingen om et road trip, som ender på Fyn hos på overfladen rare og lidt kedelige mennesker, som viser sig at bære på hver deres hemmelighed. Ligesom hovedpersonen også gør. Trafficking, stofmisbrug, ødelagte familiebånd osv. dukker op efterhånden, men fortalt uden at forskrække selv følsomme læsere.

Til læseren, som ikke ønsker mere vold og sygdom, er Valget også et godt forslag. I baggrunden lurer miljøkatastrofer og mennesker på flugt fra krig, men det altafgørende tema i bogen er dilemmaet mellem at gøre det ”gode” (hvad det så end er) her-og-nu eller på lang sigt. Kan Xenia afvise et lille flygtningebarn, som bogstaveligt talt flytter ind i hendes hjem, for at sikre sig en politisk karriere, som kan redde endnu flere mennesker?

Billedbøger er også til unge

Billedbogen skal også nævnes. Eller graphic novels, som det kaldes. Fuglemanden er beskrevet ovenfor.

Bare en ond drøm er lavet af far og datter og er både en bog om drømme og viser vej til, hvor man kan lære om drømmetydning. Samtidig er Bare en ond drøm et eksempel på, hvordan også børns billeder kan bruges i en professionel sammenhæng.

Fuglen er også en bog, man kan grave sig ned i. Et poetisk sprog spiller godt op til fine, sarte illustrationer, som tilsættes en knivspids gru, når det er påkrævet. En fugl bliver Albas bedste ven, indtil hun skubber den væk for at få en anden ven. Da hun indser sin fejltagelse, må hun ud på søgen efter fuglen. Her er både tale om litteratur, kunst og en god historie.

Litteraturliste

Bare en ond drøm, Aino og Ville Tietäväinen, Høst & Søn 2016
Dig og mig ved daggry, Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved, Gyldendal 2013
Fuglemanden, Sarah Engell og Lilian Brøgger, Carlsen 2018
Fuglen, Marianne Iben Hansen og Tea Bendix, Gyldendal 2015
Hemmeligheder, Vibeke B. Arildsen, Eudor 2018
Hjertet er 1 organ, Sarah Engell, Carlsen 2016
Månen er en højtaler,Kathrine Assels og Laurenz Rawashdeh, Jensen & Dalgaard 2017
Provinspis, Ditte Wiese, Carlsen 2017
Til døden os skiller, Kit A. Rasmussen, Carlsen 2017
Valget, Sarah Engell, CarlsenPuls 2017

Alle bøger i denne artikel er anmeldt mere udførligt på www.paedagogen.dk. På Bjarne W. Andresens egen hjemmeside www.bjarnewandresen.dk kan man klikke på læserens alder under ”Boganmeldelser: Målgruppe.” Hjemmesiden www.bogbotten.dk er også et godt sted at finde inspiration. Under fanebladet ”Bøger” kan man vælge genrer og/eller aldersgruppe.

Børns Hverdag nr. 1-2019

Jeg er redaktør af Børns Hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

2 Det sker lige om lidt i DLO

Kurser for bestyrelser, ledere, souschefer og personale.

2 Møder politikerne børnene med et skuldertræk?

DLOs landsformand, Peter Grevsen, har seks ønsker til lokalpolitikerne.

4 Mod fejlmodighed fremfor perfekthed

De voksne er rollemodeller, selv om børnene fra fødslen godt tør at fejle.

7 Valgkampen skal bruges til at sætte fokus på daginstitutionerne

DLO har blikket rettet mod den nationale valgkamp, og sekretariatschef Tanja Krabbe stiller skarpt på at få folketingskandidaterne i tale.

8 Bevar roen!

Vi har talt med en børneyogalærer om, hvad yoga kan gøre for børn – og for voksne – i daginstitutionerne.

12 Læreplanstræet – en konkret og visuel tilgang til arbejdet med Den styrkede læreplan

Læreplanstræet er en visuel pædagogisk metode til at få overblik på. Vi anmelder en ny bog om læreplanstræet.

14 DLO anbefaler podcasts

BUPLs podcast fra konferencen ”Børns leg” er et godt sted at begynde. Faglig viden direkte ind i øret.

15 Inspirationskatalog

Læs om alle DLOs tilbud om kurser og konferencer i 2019. Midtersiderne er lige til at hive ud og hænge op på personalestuen.

19 Digitalt forløb – når forældre skal skilles

Der er sket en reform af proceduren ved skilsmisse. Forældre kan få hjælp med et digitalt forløb.

20 Konsulentnyt

Har du de bestyrelsesmedlemmer, du har brug for?

Mulighedserklæringen – hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvad betyder de nye regler om 30% børn fra udsatte boligområder for os?

Rådgivning om printer- og kopimaskinekøb

22 Mobning handler ikke om onde mennesker, men om onde mønstre

Hvordan forebygger man mobning på arbejdspladsen? Hvordan opdager man mobningen, når den sker? Og hvordan kan man begrænse skaden?

26 Pædagogens klumme

Fra fejlfinder og enkeltpræstationer til dannelse og fællesskab. Nye vinde blæser og kan betyde en ændring i kulturen for børn og unge.

30 Fra maskinrummet

DLO har fået ny konsulent, og det blad, du sidder med, har fået nyt design.

BØRNS hverdag 7-2018

BØRNS hverdag nr. 7-2018

Jeg er redaktør af BØRNS hverdag, som udgives af DLO. Man kan være medlem både som enkeltperson og som institution. Priserne for medlemsskab afhænger af flere ting og kan læses her eller læs mere om medlemsskab her.

Læs hele bladet ved at klikke på forsiden eller her. I hvert nummer er der en række spændende artikler om og fra pædagogisk praksis. Desuden opslag om kurser, møder og andet i DLOs foreningsregi. Enkelte numre er temanumre, hvor en større del af artiklerne vedrører et bestemt emne.

Indhold

  • 3 Årsplan
  • 4 Flere fattige børn er et sygdomstegn
    Leder
  • 5 FOLA – en forældreorganisation
    Forældresamarbejdet har en enorm betydning for barnets trivsel
  • 6 Dansk familiepolitik kort fortalt
    Politikken der mistede pusten
  • 8 Er børn virkelig så uopdragne?
    Hvordan bliver forældre en del af pædagogikken fremfor genstand for pædagogikken?
  • 10 Forældresamarbejdet i Tokyo
    En nordisk inspireret japansk børnehave
  • 11 Forældresamarbejde er at investere
    Politisk klumme
  • 12 Konsulentnyt
    Er forældresamarbejdet bestyrelsens ansvar?
    Den svære samtale i forældresamarbejdet
    Må vi lægge billeder på Facebook?
  • 14 De ”besværlige forældre”
    De ord, du bruger, har betydning for din oplevelse af verden
  • 16 Dagtilbuddets kerneopgave
    – er ikke at gøre forældre tilfredse
  • 18 Sæt spor
    Boganmeldelse af Sæt spor. Natur, udeliv og science i børnehøjde
  • 20 Portræt af en leder
    Anna Birgitte Rasmussen
  • 21 Fra maskinrummet
  • 22 Se verden med barnets øjne
    Boganmeldelse af Sunde børns problemer