Kategoriarkiv: Artikel

Børnelitteraturen lige nu

Der udgives meget god børne- og ungdomslitteratur i disse år. Så meget, at det kan være svært at følge med. Jeg har spurgt (dansk)lærere, hvor de er mest udfordrede i valg af litteratur. Denne artikel vil give forslag til titler, som kan erstatte eller give et supplement til Bjarne Reuters 7.a, Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd og Astrid Lindgrens samlede værker. Hovedvægten i artiklen er bøger skrevet af danske forfattere og udgivet de seneste to-tre år.

(Artiklen er oprindeligt trykt i Skolen nr. 2-2017. Se artiklen i sit oprindelige layout her eller hele bladet her.)

Den gode historie er en væsentlig drivkraft for læsningen. En god bog er én, hvor man bare skal lige skal have næste side med. Når læreren siger: ”I slutter, når I har læst til det næste afsnit,” må der gerne lyde et højt suk fra klassen! Det er sværere at sige, hvad ”den gode historie” er. Nogle vil have humor, andre vil have gys.

Eksempler på den gode historie

De yngste læsere vil synes godt om Gustav og Raketbroderskabet, som er en serie med korte gennemillustrerede bøger om en lille gruppe børn, der interesserer sig for rumfart. De bliver indblandet i et intergalaktisk drama, da bl.a. en grøn rumpige, hendes familie og nogle fæle forfølgere lander i den lille Grødby. Der er udkommet seks bind. Muligvis syv, når denne artikel udkommer.

Det har mange kvaliteter at læse serier. Selv relativt store persongallerier som i Gustav og Raketbroderskabet introduceres overskueligt bind for bind. Læseren skal ikke sætte sig ind i et nyt univers, en ny hovedperson eller en ny handling for hver bog. Og så er det så let lige at læse et bind. Og et bind mere. Og et til. Og pludselig har man læst, hvad der svarer til en stor bog!

Serien om Dragepasseren er endnu lettere at gå til: Hvert kapitel består af en email fra drengen Edvard til onkel Oluf (og i sjældnere tilfælde den anden vej), med en illustration vedhæftet. Onkel Oluf er ikke helt så ansvarlig, som man kunne ønske, så Edvard må tage sig af alle de ulykker, onklens drager laver. Vi nævner bare et nedbrændt slot som eksempel. Der er kommet fire bøger, og der er flere på vej. Bøgerne kan bruges som højtlæsning fra dag 1 i skolen.

I Victoria Roses to liv opstår der mange sjove situationer, når Victoria sammen med sin ven flytter ud i bedstefars kolonihave, så det er deleforældrene, som skal skifte adresse hver uge og prøve på at få en hverdag til at fungere sammen med nogen, de ikke selv har valgt. Den vil være velegnet til højtlæsning for klassen fra 3. klasse og kan bruges til selvlæsning et par år senere.

Mig og Dylan Walker har den samme skæve humor som Victoria Roses to liv. Malthes sidste år inden efterskolen er ved at rinde ud, og han tager en chance for at lære det der med at score: Han fortælle, at han er bøsse for på den måde at blive lukket ind i en verden, hvor drenge ellers ingen adgang har. Det lykkes… mere, end han havde forestillet sig, for han ændrer sin opfattelse af mange ting.

Hjertet er 1 organ er en meget stærk fortælling om den 17-årig Lucca, som skærer sig selv og har sex med tilfældige mænd fra forældrenes hotel. Hun styrer sit liv med tal, for ”tal er pålidelige”, som Lucca siger det. Der er ikke meget andet i Luccas liv, hun tør stole på. Heller ikke den jævnaldrende Xu, som tænder en ild i Lucca men måske alligevel ikke er den rette. Hjertet er 1 organ er til udskolingen og skal anbefales med omtanke. Det er stærk kost.

Børnebogen under forandring

En børnebog er ikke bare en bog. Der er en tendens til at eksperimentere med selve det fysiske produkt. Flere af bøgerne har tilhørende hjemmesider, hvor man kan læse mere eller endda få forslag til gør-det-selv-aktiviteter. Igen er Gustav og Raketbroderskabet et godt eksempel.

Her vil jeg også fremhæve Ella er mit navn vil du købe det?, selv om den er fra 2014. Det er er en papæske med løse ark. På arkene har hovedpersonen Ella skrevet med skrivemaskine. Alene det koncept vil være ”nyt land” for flere elever. Ella bor i sin mors antikvarboghandel og hader bøger. Hun bruger en hulmaskine på bøgerne og laver derved det ”poetsne”, som er med i æsken.

Æskerne med Ella er mit navn vil du købe det? kan næppe skaffes som klassesæt, men den findes også som mere traditionel bog, hvor man må undvære poetsne, løsark og den ”Ella-stik”, som holder sammen på papæskeudgaven. Man kan evt. supplere med et enkelt eksemplar af æsken og samtale om forskellene i de to medier.

Billedbogen skal også nævnes. Eller graphic novels, som det kaldes for at vise, at det er nyt. Og nyt er det! Graphic novels er for både børn, unge og voksne. Bare en ond drøm er lavet af far og datter og er både en bog om drømme og viser vej til, hvor man kan lære om drømmetydning. Samtidig er Bare en ond drøm et eksempel på, hvordan også børns billeder kan bruges i en professionel sammenhæng.

En anden oversat billedbog handler (måske) også om drømme. Stakkels monstre er til skolens yngste elever. Den handler om venskab, om at kunne stole på hinanden og om at overvinde sin frygt. Billedsiden er meget anderledes, end vi kender det fra de fleste billedbøger. Alene det er en grund til at tage den ind i undervisningen.

Norske Stian Hole (ham med Garmann-bøgerne) er på det seneste kommet med to bøger i Danmark: Morkels alfabet er fortsættelsen på Annas sommer fra 2013. Morkel er den spændende og mærkelige kammerat til Anna. Da han helt forsvinder, må Anna ud og lede. Hun finder meget mere end Morkel. Den anden billedbog er Den gamle mand og hvalen: historien om Cornelius, som ikke har talt med sin bror siden en uenighed om en kæreste i deres ungdom. Da en hval strander hos Cornelius, ved han, hvor han skal bede om hjælp. Stian Holes bøger har noget til både de yngste og de ældste klassetrin, og hans næsten pertentlige collager er meget rige på detaljer.

Fuglen er også en bog, man kan grave sig ned i. Et poetisk sprog spiller godt op til fine, sarte illustrationer, som tilsættes en knivspids gru, når det er påkrævet. En fugl bliver Albas bedste ven, indtil hun skubber den væk for at få en anden ven. Da hun indser sin fejltagelse, må hun ud på søgen efter fuglen. Her er både tale om litteratur, kunst og en god historie.

Der er også mere traditionelle billedbøger blandt mine nyeste favoritter. Til skolebrug vil jeg især fremhæve Ørnbøls ABC, som giver et udmærket bud på en afløser eller et supplement til Halfdans ABC, som i år fejrer 50 års jubilæum. De to ABC’er har tematikker, rytme og ordvalg til fælles.

Skolens yngste klasser er også målgruppe for Den store ordsprogsbog, hvor 90 danske tegnere har valgt hver sit ordsprog og illustreret det mere eller mindre tekstnært. Ud over at være en rigtig dejlig bog både at røre ved og gå på opdagelse i rummer den et enormt potentiale til at lære om kendte og mindre kendte danske ordsprog. Der er endda forslag til aktiviteter og en kort tekst om, hvad ordsprog er.

Hvad er udfordringen som (dansk)lærer?

Sådan spurgte jeg under researchen til denne artikel. Især drenge synes at have svært ved at finde motivationen. De vil gerne læser noget spændende… Her er mit råd at spørge dem, hvad de har læst tidligere, som var spændende. Og så finde noget lignende. Hvis det er bøger om sport, og man gerne vil have dem til at læse fiktive tekster, så er bøger med en fodboldspillende hovedperson nok et godt sted at starte.

Enkelte lærere vil give de gode læsere på mellemtrinnet et alternativ til ungdomsbøgerne (eller young adults, som det også betegnes). Man kan søge i tween-litteraturen, og jeg vil foreslå Mig og Dylan Walker, som tidligere er nævnt. Der er også kommet fire bøger med Shakespeare for børn: Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet. De giver læseren et indblik i de helt store klassikere på en tilgængelig måde. Samtidig er nogle af de gamle formuleringer bevaret som faktabokse rundt om på siderne, hvis man ønsker at nørde lidt.

To uhyggelige bøger for gruppen over tween-litteraturen skal også næves: Natulv på beskedne 112 sider har et relativt omfattende persongalleri, som kan give udfordring til den gode læser. En ung barnepige på en herregård må tage kampen op med den mystiske ”Den Grå”, som muligvis står bag dødsfald på gården. Varsleren foregår i vores tid. Nikita har evnen til at forudse, at folk dør. Hun kan endda nå at ændre fremtiden og dermed redde dem. Det bliver en forbandelse, især da hun ser en af sine veninder dø på den ene voldsomme måde efter den anden. Både Natulv og Varsleren ender med et lille tvist, hvis man lige troede, man havde regnet det hele ud.

Et sidste ønske var bøger til 6.-7. årgang om død, sygdom, skilsmisse, homoseksualitet, ensomhed, anderledeshed… listen var lang. Fagudtrykket for en del af temaerne er sick-litt. Tendensen er, at man skriver uden om temaerne, så det ikke handler om f.eks. sygdom. Sygdommen er en præmis, og så tager handlingen afsæt inden for den ramme.

En antologi som Jeg vælger uden filter er en gave til enhver dansklærer, fordi den indeholder noveller, digte, matrix, knækprosa og mange andre korttekst-genrer. Persongalleriet vrimler med skæve typer: Specialskoleeleven, som ikke behandles ordentligt på sin fars grillbar. En morder, hvor læseren selv deltager aktivt i jagten (“Lars Peter bryder sammen og tilstår mordet: Gå til stykke 6” eller “Lars Peter nægter alt: Gå til stykke 20.”). En navnløs hovedperson, som brænder sine papirer og har to typer gift i baghånden. En 75-årig, hvis store og måske eneste fornøjelse er at køre en ny rute på sin Vespa hver dag.

Hvis det er en vedholdende læser, så er Den store djævlekrig-serien et godt forslag. Gennem seks bøger gennemgår Filip Engell en udvikling og må sande, at man ikke kan dele verden op i ”godt” og ”ondt”. Ved en fejl udvælges Filip til at være Djævelens lærling for at kunne overtage, når den døende mesteren ikke kan mere. I sin læretid får han øjnene op for den rolle, Helvede, Djævelen og alle djævlene spiller for at opretholde balancen. Djævelen lærer også et par ting af den gode dreng.

Litteraturliste

Aldersangivelserne er absolut vejledende. Kend dine egne elever.

Gustav og Raketbroderskabet (serie):
Den grønne pige
Fluen
Robotter
Beriah
Plan B
Xenia
Tvekamp (planlagt april 2017)
Frank Madsen
Illustrator: Susi Bech
8-12 år
64 sider
Eudor 2014-2017

Dragepasseren (serie):
Dragepasseren
Dragepasseren tager på tur
Dragepasserens ø
Dragepasserens slot
Josh Lacey
Illustrator: Garry Parsons
Oversat af Fanny Bruun
5-11 år
62-68 sider
Bolden 2016

Victoria Roses to liv
Gitte Løkkegaard
Illustrator: Jan Solheim
9-13 år
195 sider
Carlsen 2015

Mig og Dylan Walker
Anne Sofie Hammer
10-15 år
206 sider
Høst & Søn 2016

Hjertet er 1 organ
Sarah Engell
16-17 år
408 sider
Carlsen 2016

Ella er mit navn vil du købe det?
Mette Hegnhøj
5-13 år
139 sider
Jensen & Dalgaard 2014

Bare en ond drøm
Aino og Ville Tietäväinen
Oversat af: Siri Nordborg Møller
5-11 år
47 sider
Høst & Søn 2016

Stakkels monstre
Ivar Da Coll
Oversat af Vagn Plenge
4-8 år
48 sider
Hjulet 2016

Morkels alfabet
Stian Hole
Oversat af Naja Marie Aidt
15-17 år
48 sider
Høst & Søn 2016

Den gamle mand og hvalen
Stian Hole
Oversat af Naja Maria Aidt
4-11 år
48 sider
Høst & Søn 2015

Fuglen
Marianne Iben Hansen
Illustrator: Tea Bendix
6-10 år
69 sider
Gyldendal 2015

Ørnbøls ABC
Brian Ørnbøl
Illustrator: Rune Johansen
4-11 år
66 sider
DreamLitt 2016

Den store ordsprogsbog
90 danske tegnere
Redigeret af Tove Krebs Lange
3-11 år
217 sider
Gyldendal 2016

Shakespeare for børn:
Julius Cæsar
Hamlet
Macbeth
Romeo og Julie
Genfortalt på engelsk af Timoty Knapman og C.A. Plaisted
Illustrator: Yaniv Shimony
Oversat af Allan Poulsen, Vibeke Arildsen og Fanny Bruun
10-15 år
47-48 sider
Bolden 2016.

Natulv
Cecilie Eken
112 sider
10-15
Høst & Søn 2015

Varsleren
Kit A. Rasmussen
13-17 år
192 sider
Høst & Søn 2015

Jeg vælger uden filter
25 danske forfattere
14-17 år
152 sider
Høst & Søn 2015

Den store djævlekrig (serie):
Djævelens lærling
Dødens terning
Den forkerte død
Ondskabens engel
Den faldne engel
Den faldne djævel
Kenneth Bøgh Andersen
10-17 år
295-321 sider
Høst & Søn 2005-2016

Ny app sætter navn på dyrene

Skriv et svar

Ny app sætter navn på dyrene

Den erfarne naturskribent Peter Thisted fik en god ide. Han ville lave en app med de almindelige danske pattedyr. Det skulle vise sig at tage halvandet år. Han har tidligere udviklet FugleApp, som efterhånden er nået ud til 30-35.000, blandt andet mange skoleklasser. App’enp er praktisk: Man har den lige ved hånden, og man behøver ikke være online for at være aktiv.

Artiklen har været bragt i NATUR nr. 1-2017, udgivet af Landsforeningen Natur & Ungdom. Læs artiklen i sit oprindelige layout ved at klikke her.

Det har ikke været helt let at vælge, hvilke dyr der skulle med. ”Hvor går grænsen?” spørger Peter Thisted. Man skulle gerne kunne bruge den til de mest almindelige dyr. Samtidig måtte der ikke komme så mange med, at det bliver uoverskueligt. Resultatet er blevet, at man med få klik kan finde frem til det dyr, man møder i naturen. Eller man kan bestemme dyret ud fra de spor, det har efterladt.

En ekstra lille feature er en ”find tilbage funktion”, hvor man via telefonens GPS kan gemme en position, som man gerne vil kunne finde tilbage til. Det kunne være dér, hvor man har stillet sin cykel.

App’en kan bruges fra 9 år, og der er ingen grænse opad. Formålet er at motivere til at holde øje med dyr og dyrespor, når man bevæger sig i naturen. Samt at lære at se forskel, så man ikke skal sige: ”Det finder vi ud af, når vi kommer hjem.”

Næste projekt er måske en app om træer og buske.

Arbejdet bag

Peter Thisted har selv taget en del af fotografierne, og så har han fået fotos gratis og købt resten, bl.a. af fotografen Michael Sand, som han kendte i forvejen gennem onlinemediet netnatur.dk. Teksten har han haft en ”fræk aftale” med Naturstyrelsen om: Han måtte bruge en del af deres tekster. Som grafisk uddannet har Peter Thisted selv arbejdet med udseendet af DyreApp.

Det med teksterne viste sig at være lidt mere besværligt end ventet. Peter Thisted måtte skrive meget om for at målrette det mod børn.

Friluftsrådet har givet tilskud og anbefalede et samarbejde med andre organisationer. Peter Thisted har været aktiv i Natur og Ungdom, så det var naturligt for ham at vende øjet den vej. Nu er der indgange i app’en til Natur og Ungdoms facebookside og foreningens hjemmeside.

Her begyndte det hele

Peter Thisted fortæller om sin egen naturinteresse, som blev grundlagt i hans barndom på landet. Han fortæller om en lærer, som ”fik os til at stå op kl. 3 om natten og se på fugle”, som var det, der fangede. En anden erindring var, da familien slagtede en påkørt hare. Senere kom medlemskabet af Natur og Ungdom. Han bor nu selv med 8½ ha omkring huset.

FAKTABOKS:

DyreApp findes til både iPhone/iPad og Android/Tablets og er gratis. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

Søg på ”DyreApp” eller find linket på www.netnatur.dk/apps-fra-netnatur-med-dig-overalt.

Hvor er børnebogen i dag?

Skriv et svar

Hvor er børnebogen i dag?

Hvor står børnebogen i dag? Deltagerne på Statusseminar 2017 fik fire veloplagte foredrag med gode bud på tendenser i børnelitteraturen og mange konkrete eksempler på titler, som er værd at holde øje med.

Artiklen er oprindeligt bragt i Klods Hans nr. 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.

En komplet litteraturliste og andet bonusmateriale findes her.

Tre typer børnebøger

Betina Falsing delte billedbøgerne op i tre kategorier: Kunstneriske, pædagogiske og markedsorienterede bøger. Hun havde spurgt en gruppe børn om, hvilken bog de bedst kunne lide.

Stod valget mellem Lili laver cirkus, Hvad og De bedste historier (om Thomas Tog), valgte langt de fleste Hvad, som er en repræsentant for de pædagogiske bøger. Ingen valgte De bedste historier, hvilket undrede Betina Falsing, for som markedsorienteret bog burde den netop appellere til en stor målgruppe.

I anden spørgerunde valgte hun andre titler, og her var det den markedsorienterede De bedste historier (et andet bind), som var favoritten. Forskellen på de to Thomas Tog-titler var sproget. I den første var sproget svært, i den anden flød det.

Dommedagsstemning

Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop, Mørke, Død.

Bodil Christensens lune indlæg om tween-litteraturen blev rammesat af Jeppe Tangs dystre digt fra 1865, ”for så er vi ligesom i gang!” Hun ved, at man alligevel kun kan høre efter i 12 minutter, så hun dem brugte hun på at anbefale Hjertestorm – Stormhjerte. Der er mange genrer på billedsiden, og billeder betyder meget i tween-litteraturen.

Tween-litteratur kan også være god læsning for forældre: ”Nå, er det godt nok så svært?” Mange af bøgerne har referencer til litterære citater, klassikere og filosoffer. ”Det er dejligt at være dansklærer,” kan man sige.

Young Adults er ikke nyt

Erik Blichfeldt og Nanna Foss kunne fortælle, at YA slet ikke er nyt. Begrebet er fra 1802, men blev først en genre med Susan Hintons Outsideren fra 1967 (i USA med titlen The Outsiders, red.). Det store gennembrud for YA kom i 2005 med Twilight-serien.

Der er forskellige opfattelser af, hvad YA er. Nogle genretræk, som går igen, er: Letfordøjelig/fast food (især i avisanmelderes øjne), omhandler emner som LGBT, uden at det dog nødvendigvis er hovedtemaet. Især omkring seksualitet er der en forskel på amerikanske og danske YA-bøger: Herhjemme er vi ikke så bange for eksplicit beskrivelse af sex.

Andre kendetegn er genreblanding, mytologi, nyfortolkning og nye perspektiver (andre folkeslag, religioner, racisme osv.). Den såkaldte sick-litt står også stærkt: Selvskade, handicap, stalking, omsorgssvigt, sygdomme og død. ”En bog som Hjertet er 1 organ var sådan en type bog, jeg (Emil Blichfeldt) hadede som barn.” Nu er der fokus på personerne, mens samfundet træder tilbage, så det ikke bliver socialrealisme.

50 år med faglitteratur

Hans-Christian Uth fortalte om faglitteraturen til børn, som også gennemgik en revolution omkring 1967.

(Fag)bogen kan ikke sige alt om sit emne, men den kan give læseren alle de relevante tilgange til emnet, han/hun har brug for. ”Det er godt at have, inden man begynder at google.”

Med engelskundervisning fra 1. klasse stiger behovet for engelsksprogede bøger til den målgruppe. Også fagbøger. En dansk produktion af bøger på engelsk giver andre bøger end engelske bøger tilpasset det danske marked.

Hans-Christian Uth rundede af med en betragtning om, at drenge ikke elsker at læse bøger. De elsker at læse i bøger, altså springe lidt rundt i bogen, og det kan man netop med fagbøger.

Se mere om Statusseminaret, hvor oplæggene om børnelitteraturen i dag blev holdt.

Festtale: Arven fra 1967

Skriv et svar

Festtale: Arven fra 1967

I anledning af jubilæumsåret holdt Torben Weinreich en festtale over temaet ”Arven fra 1967”. Torben Weinreich er professor i børnelitteratur – Danmarks eneste. Her gengives hovedpunkter i festtalen. Klods Hans har stillet Torben Weinreich nogle opfølgende spørgsmål.

(Artiklen har været bragt i tidsskriftet Klods Hans 1/2017 og kan læses i sin oprindelige opsætning her.)

I tiden op til 1967 var børnelitteraturen degenereret. Der skete ikke meget nyt. Men så fik fem forfattere banebrydende ideer til nye børnebøger, som ikke alene udkom det samme år. De kom alle i en femugers periode omkring oktober til november 1967. Det er forfattere, som stort set ikke havde skrevet for børn før. Med undtagelse af Silas og den sorte hoppe er de alle illustrerede og kan med lidt god vilje kategoriseres som billedbøger.

Det nye er både indhold og sprog. På indholdssiden er det både miljøet og persongalleriet, hvor f.eks. en Silas og en lille Virgil ikke var set før. Sproget var nyt og kraftigt: ”I et hønsehus i en lille by boede der en dreng ved navn lille Virgil. Hønsehuset var bagerens, men lille Virgil havde fået lov at bo der – lige til det en dag faldt sammen. For bageren var en rar mand, som bagte brød, kager og æbletærter hele dagen, og det selv om folk i byen næsten aldrig køber noget. Folk i byen købte kun to eller tre brød om dagen. Alle kagerne, æbletærterne og rosinbrødene spiste bageren selv…” Sådan var der ikke nogen, der havde begyndt en dansk børnebog før.

Silas var opsigtsvækkende ved, at han søgte konfrontationen med de voksne, og det gjorde dem usikre og bange. Lidt højtravende kan man sige, at Silas er det første individ i dansk børnelitteratur.

Ikke alle bøger holder

Tre af bøgerne vil også fortsat stå distancen. Lille Virgil er allerede nævnt. Cykelmyggen Egon bliver omtalt senere på Statusseminaret af forfatteren. Halfdans ABC vil være en af de bøger, som også læses om 20, ja om 50 år. Både ordvalg og miljø er tidløst. ”Bennys bukser brændte…” er et af de bedste digte, som er skrevet på dansk. Det gælder dog ikke Snøvsen og Eigil og katten i sækken. De sproglige formuleringer, Benny Andersen har gjort morsomme, er ikke kendt af børnene i dag. Silas og den sorte hoppe overholder klassiske træk for romaner, men sådan skrives romaner til børn ikke i dag.

KH: Dumrian, levertran og havegærde kender min mobils stavekontrol ikke. Børn anno 2017 ved næppe, hvad et gæstebud er, og hvor ligger Trekroner? Kan man ikke forestille sig, at også Halfdans ABC vil blive fortrængt af nyere ABC’er – og i så fald hvilke?

TW: Det at børn ikke kender alle ord og begreber, betyder ikke noget, når det kun er en endog ganske begrænset del af det samlede ordforråd i teksten. Der er jo kommet en del ABC’er siden Halfdan Rasmussens, og der vil komme yderligere en del. Flere af de udkomne er både gode og originale. Så selve genren lever og har det godt. Det betyder blot, at mængden af tekster indenfor genren udvides hele tiden, også gode tekster. Men Halfdans ABC vil stadig være der – det er jeg sikker på. Den er så original i sin leg med sproget og dettes kobling til indholdet, at den ikke forsvinder i mængden.

Store oplag årene inden 1967

Når man læser børnelitteraturen fra 1950’erne og 1960’erne er det som om, den bare bliver dårligere og dårligere for hvert år, der går. Det bliver kedeligere og kedeligere. Andre har kaldt det ”nøjsomhedsprosa” og ”uden poesi”.

Men det solgte godt: Jan-bøgerne og Puk-bøgerne er alle skrevet af Knud Meister og Carlo Andersen. Ordet ”alle” skal tages helt bogstaveligt. Fra 1943 til 1964 udkom i alt 139 titler i de to serier. Det vil sige, at der i gennemsnit er skrevet en bog hver anden måned. De er alle på 78 sider. Hvis I finder en, som er fire sider længere, så gi’r jeg en omgang (latter blandt publikum). Hvis I finder en, som er fire sider kortere, så gi’r jeg også en omgang (mere latter). Der blev solgt 700.000 Jan-bøger i de kun otte måneder, der gik, fra nr. 1 til nr. 7 udkom.

1976 og 2017

Hvis man skal trække linjer frem i tiden fra 1967, så sker der noget ca. ti år senere. Det er ikke lige så stort, men her kom Bjarne B. Reuter og Bent Haller med hhv. Kidnapning (den første af bøgerne om Bertram, 1975) og Katamaranen (1976).

I dag vil man nok pege på Jakob Martin Striid og Kim Fupz Aakeson som arvtagere, og en forfatter som Mette Hegnhøj har med Ella er mit navn – vil du købe det vist, at man stadig kan lege med børnebogens form på nye måder. I Kim Leines Skovpigen Skærv diskuterer forfatteren med en tænkt læser.

Man kan derfor sige, at 1967 ikke er der længere, men den er der alligevel.

Der er tre væsentlige aktører, som gør en bog mulig: Forfatteren, forlæggeren og formidleren. Og de skal sige det samme: ”Det her nye vil vi!” Det kunne være spændende at vide, om der er sendt bøger til forlag, som er blevet afvist, hvor vi er gået glip af ”det nye skelsættende”. Jeg tror det næppe, forlagsverdenen er så mangfoldig og forfatterne har også muligheden for at selvudgive.

KH: Har du noget bud på, hvordan karaktererne, miljøet og sproget (de tre faktorer, du nævnte i indledningen) bevæger sig hen?

TW: Jeg har ikke noget bud på, i hvilken retning dansk børnelitteratur bevæger sig. Men jeg kan konstatere, at der hele tiden sker noget, også noget nyt, og endda yderst originalt.

Det er Hegnhøj og Leines to bøger gode eksempler på. Det er endog meget originale og anderledes nye bøger, udkommet inden for et års tid.

Læs også om Statusseminaret, hvor Torben Weinreich holdt sin tale.

Pædagoger er stadig mest til Facebook

Skriv et svar

Pædagoger er stadig mest til Facebook

Sociale medier er stedet, hvor man kan udveksle viden, holdninger og aktivitetsforslag. Et Slaraffenland for pædagoger. Eller hvad? Når der er valgkamp eller konflikt, er Twitter hurtigst, men ellers er det Facebook, der vinder kampen om pædagogernes professionelle brug af sociale medier.

(Artiklen har været bragt i Århus Pædagoger 1/2017. Klik på billedet for at læse artiklen i sin oprindelige opsætning eller læs hele bladet her.)

Når pædagoger går på sociale medier med faglige hensigter, er Facebook fortsat det foretrukne valg. Den dominerende gruppe hedder ”Pædagog :o)” og har over 25.000 medlemmer. Det er pædagoger, studerende og pædagogmedhjælpere, som bl.a. bruger gruppen til at stille spørgsmål om aktiviteter, regler, ansættelsesforhold, mm. Alt efter temperament kan man glæde sig over eller beklage, at der også kommer en del opslag fra forældre, som stiller spørgsmål til opdragelse eller til forhold i deres barns institution. Som andre steder er det også på Facebook de aktive, der sætter kursen.

Det har medfødt nogle ”udbrydergrupper”, f.eks. ”De Åbne Pædagoger 🙂”, som er en gruppe på et par tusind medlemmer, hvor man skal være pædagog eller pædagogstuderende for at blive medlem. Her er der længere mellem opslagene, til gengæld er der en pædagogfaglig vinkel på dem alle. BUPL’s egne pædagogiske meningsdannere står bag en facebookgruppe af samme navn, som har samlet små tusind medlemmer. Her er der flere holdninger og ikke så meget udveksling af ideer til pædagogiske aktiviteter.

Andre sociale medier

Jeg havde forventet, at LinkedIn ville blive et populært socialt medie til opslag med stor saglighed. Der ligger helt sikkert et stort potentiale dér, men LinkedIn bliver ikke brugt meget af pædagoger, i hvert fald ikke til pædagogfaglig udveksling af viden, holdninger og aktivitetsforslag.

Jeg har spurgt Lise B. Petersen (pædagog, medlem af Århus Pædagoger redaktionen) om hendes pædagogfaglige brug af Twitter. Hun mener, Twitter kræver en introduktion, som hun selv fik gennem sin uddannelse som pædagogisk meningsdanner. Det gav hende indsigt i, hvad # betyder, og hvem det er godt at følge mm. Når det er sagt, er det et godt forum, hvor man kommer tættere på politikere. Det sker ofte, at politiske tiltag og beslutninger kommer på Twitter før andre steder. Som pædagog har man muligheder for at kommentere på diverse budskaber eller lave retweets, som kan sammenlignes med ’synes godt om’ på Facebook.

Skriv selv!

Et er at følge en facebookgruppe. Noget andet er at skrive selv. Sidste år kom Forfatterens guide til sociale medier (forfatter Abelone Glahn). De mange råd kan bruges af alle, der ønsker at udbrede kendskabet til sine tekster – uanset om man er forfatter eller pædagog. F.eks. forklares forskellen på en profil, en side og en gruppe. Profilen er dit personlige område, en side er god til at formidle fra én pædagog til en gruppe følgere, og en gruppe er god til symmetrisk kommunikation.

Abelone Glahn opfordrer til, at man er sig selv, når man skriver. For pædagoger betyder det at give eksempler fra sit eget hverdagsliv og at skabe billeder hos læseren. Naturligvis under hensynstagen til sin tavshedspligt og fagets etik.

Læs mere:

Abelone Glahn: Forfatterens guide til sociale medier. Amedia 2016.

Peter Hyldgård (red.): Slip din viden løs. Forlaget Ajour & videnskab.dk 2013.

Mikkel Kamp: Pædagog med noget på hjerte: Find inspiration i blogs – og prøv selv at blogge (artikel i Børn&Unge 2/2017 side 34-37).

Den faldne djævel er stærk kost

Skriv et svar

Den faldne djævel er stærk kost

Kenneth Bøgh Andersen lægger hårdt ud i sidste bind af serien om Den Store Djævlekrig: Filip møder afskårne øjenlåg, udødelighed i Helvede og han ser sin elskede Satina får halsen skåret over. Det viser sig at være en drøm, og det er ikke sidste gang, læseren kommer i tvivl om, hvad der er virkelighed. Både Filip og læseren får svært ved at tro, for ”det er farligt, når tro bliver til viden,” som Jahve fortæller Filip.

(Artiklen har også været bragt i LæringsCenteret nr. 6/2016. Læs artiklen i sit oprindelige layout her eller læse hele tidsskriftet her.)

Det er en meget dyster bog, både i tematikker og i fortællingen. For at tage fortællingens gru først: Aziel er vendt tilbage og sætter det norrøne Ragnarok i gang for at få fat i Thors hammer og styrkebælte. Desuden skal han bruge Fenrisulvens lænke til at binde Jahve. Aziel tager selve tiden til hjælp og inddrager Døden i sine planer. Døden er den eneste, som er større end både Jahve og Djævelen.

Det lykkes Aziel at skabe en så magtfuld illusion, at Filip dræber en af sine allerkæreste. Jeg har altid ment, at det største offer, man kan bringe i en kamp, ikke er hverken at dø selv eller at miste. Begge dele er et vilkår i alles liv(!), men Filip må leve videre med mindet om at have dræbt.

Kenneth Bøgh Andersen er en mester i at fortælle disse grusomme historier. Tag bare dette eksempel om Filips prøvelser: ”Han prøver at vende sig om, men hans ben vil ikke som han. Ikke det mindste flytter de sig, og da han kigger ned, ser han, at begge hans fødder er forsvundet. De er sunket ned i det klippestykke, han står på, som om det ikke er lavet af sten, men af mudder. I den tid, det tager ham at begribe, hvad der er sket, synker han i til knæene (…) Han prøver at skrige, men kan ikke mønstre luft til mere end et halvkvalt gisp. Sorte bobler springer for hans blik, og midt i rædslen spekulerer han på, om der også er en verden efter denne…”

Jahve er afhængig af, at mennesker vælger at tro på ham. Derfor greb han ikke ind ved korsfæstelsen, for så havde det ikke længere været menneskets frie vilje. Også andre historier fra Bibelen bliver nyfortalt. Jesus genopstod ikke, og Jobs opgør med Jahve var resultatet af et væddemål mellem Jahve og Djævelen. I en sekvens i Den faldne engel tilbyder Djævelen Filip alt. Som da han fristede Jesus i ørkenen, hvis man kan sine skriftsteder. Filip ønsker sig en dag i Paradis med sin far og sin mor, nok ikke lige den gave, Djævelen havde i tankerne.

Dystre temaer

Den faldne djævel handler i endnu højere grad end sine forgængere om døden. Ikke blot om Mortimer, som er ham med leen, eller om det, som følger efter livet. Karaktererne – og med dem læseren – tvinges til at overveje, om døden er et gode, hvis den betyder en genforening med ens kære. Eller hvis den samler familier. Det er ikke en bog, som opfordrer til selvmord, men den viser både lyse og mørke sider af døden.

På et filosofisk/teologisk plan slås det flere gange fast, at Jahve – og Djævelen – kun kan dræbes ved at miste sin udødelighed. De bliver dødelige, når ingen længere tror på dem. Derfor er Den faldne djævel fuld af døende guder, bl.a. fra nordisk mytologi.

Aziels plan er, at kun han skal være tilbage, og så vil mennesket tro på ham og gøre ham udødelig. Han vil blive ”en djævelsk gud og en guddommelig djævel! Den Eneste Ene i al evighed!”, som han i al ubeskedenhed udtrykker det.

De små humoristiske ordspil, vi kender fra tidligere bind, iblander lysere toner i den mørke fortælling. F.eks. nævnes bogen Bibelen – som Fanden læser den flere gange.

Fakta:

Kenneth Bøgh Andersen: Den faldne djævel. Den Store Djævlekrig del 6.
304 sider. Høst & Søn. ISBN: 978-87-638-4640-0.

Samarbejde på kryds og tværs

Skriv et svar

Samarbejde på kryds og tværs

VelfærdsSkolen var et interessant uddannelsesforløb med deltagelse af mange professioner og mange placeringer i forhold til deres fagforbund. Ud over pædagoger deltog lærere, en socialrådgiver, en SOSU’er og en fra HK-kommunal. Der var fagforeningsformænd, (fælles)tillidsrepræsentanter og deltagere uden tillidshverv. Det gav en stor spredning i synspunkter, erfaring og muligheder.

(Artiklen er udgivet i Århus Pædagoger nr. 5/2016, som kan hentes her. Artiklen kan hentes i mere læsevenlig udgave her.)

Allerede fra første dag opdagede vi, at det var en åben uddannelse, som vi selv var medskabere af. Vi var drevet af et ønske om, at der også fremover er et velfærdssamfund. Gennem vores daglige arbejde bidrager vi på hver sin måde, men ”kan vi ikke gøre det bedre?”, som det hed en gang. Det mente vi godt, at vi kunne.

Det utålelige

Det viste sig, at vi havde mere tilfælles, end der skilte os. Vi besvarede fire spørgsmål: 1) Hvad er det utålelige for dig? 2) Hvad er du kaldet til at ændre? 3) Hvorfor dig? 4) Hvorfor nu. Af svarene kunne man ikke nødvendigvis regne ud, hvem der havde givet dem.

Det var meget nærliggende at pege på faggrænser som en hindring for at udvikle velfærdssamfundet. ”Professionsvælde” eller ”fagsiloer” blev det også kaldt. Der er stadig brug for en høj faglighed indenfor den enkelte profession, men vi må også have blik for, hvornår en anden profession kan give en ny vinkel på arbejdet. Helst inden vi er gået i stå.

Aktionslæring

VelfærdsSkolen hviler en læringsmetode, som kaldes aktionslæring. Kort sagt går det ud på at lære før, mens og efter man gør noget.

En praktisk handling var, at vi i grupper gik rundt i det lokalområde, VelfærdsSkolen ligger i, og delte taknemlighedsgaver ud til andre velfærdsmedarbejdere. ”Tak fordi du hver dag knokler for Danmarks velfærd” var vores indledning. Jeg var med en lærer og en SOSU’er på besøg i et lægehus, et bibliotek og på banegården. Det var grænseoverskridende for mig at gå hen til en vildtfremmed og give dem noget, men vi blev alle steder taget meget pænt imod. I lægehuset var der endda en ventende patient, som spontant blandede sig og ville høre mere. Hun arbejdede selv med velfærd og syntes, det var alle tiders ide at anerkende hinanden.

Læs mere om min tur her.

Der var i alt fire moduler på i alt ti dage, og vi havde hjemmearbejde for! Hjemmearbejdet blev besværliggjort af, at vi også fysisk befandt os forskellige steder. Mange af os har eksperimenteret med forskellige måder at anerkende på. En del af dem er blevet delt i vores Facebook-gruppe, Velfærdsforandring. Der har været chokolade til hospitaler, plejecentre, borgerservice og brandstationer.

Offentligt møde

På sidste modul holdt vi et offentligt møde. Trods kort varsel fik vi samlet ca. 20 personer, som havde mange gode historier om, hvorfor de havde valgt en profession, som støtter velfærden. For mange lå der historier helt fra deres barndom til grund. Harme, solidaritet og måske endda kærlighed var nogle af drivkræfterne. På mødet deltog bl.a. BUPLs forbundsformand, Elisa Bergmann, og hun var meget interesseret i vores initiativ med anerkendelse af andre velfærdsprofessioner end vores egen.

Hør mere og deltag selv

Følg med på Facebook.

Faktaboks:

VelfærdsSkolen er designet af Tænketanken Cevea, som samlede deltagere på kryds og tværs af professioner og placering i fagforeningerne for at gøre dem ”endnu stærkere som faglige spydspidser og ledere af praksisnær faglig udvikling af velfærden” og ”vise i praksis, at velfærden kan udvikles ”nedefra”, hvis det rigtige rum af tillid, mod og faglighed etableres.” Desuden ville VelfærdsSkolen ”finde svar til fremtiden og sammen skabe en positiv fortælling om velfærdssamfundet og velfærdsmedarbejderne.”

Køn i pædagogisk praksis

Skriv et svar

Køn i pædagogisk praksis – inspiration og handlemuligheder

Kristina Avenstrup og Sine Hudecek
207 sider
Dafolo 2016

(Boganmeldelsen er skrevet som artikel til Pædagogisk Extrakt nr. 10 side 37-38 under titlen De to køn som hinandens modsætninger.)

Med udgangspunkt i forståelsen af de to køn som hinandens modsætninger stiller Køn i pædagogisk praksis skarpt på stereotyper i tanke, ord og handling. “Der er ikke kun to måder at være barn på, men mange hundrede” slår forfatterne fast allerede i introduktionen, og den synsvinkel fortsætter som en rød tråd i hele bogen.

Kunne du forestille dig, at afvisningen “vi leger ikke med sorthårede” ville blive accepteret lige så ofte som udsagnet: “vi leger ikke med piger”?

Pædagogisk praksis giver læseren en grundlæggende viden om køn og kønsforståelse. Kristina Avenstrup og Sine Hudecek henvender sig med bogen til pædagoger og studerende, pædagogiske konsulenter og ledere, der gerne vil have faglige perspektiver og metoder til at arbejde med køn i en pædagogisk kontekst.

Flere bud på, hvordan man er dreng eller pige

Ifølge forfatterne er børnehaveørn “i fuld gang med at lære at begå sig i forhold til den omgivende kulturs normer og forventninger (…) Målet er ikke i sig selv at ændre kønsforståelsen så hurtigt som muligt. Derimod er det et mål at give børn erfaringer med, at der ikke kun er ét rigtigt svar, men mange forskellige bud på, hvad der er passende adfærd for piger og drenge.”

Sproget skaber virkeligheden

Dukkekrogen kan fx kaldes andre navne: lejligheden, restauranten, køkkenet. Hvad kalder man drenge, som leger med Barbie, og piger, som leger med actionmænd? Disse spørgsmål rejser bogen.

Undersøgelser viser, at drenge fx får mere hjælp til tøjet og kommer dermed hurtigere ud på legepladsen end piger. Til gengæld bliver piger mere selvhjulpne.

Et senere kapitel behandler ledelse og organisering. Diskussionen er sat ind i en køns- og normkontekst, men der kunne være fokuseret mere på den forforståelse, ledelse og personale har om køn.

Når familier ikke ligner, det vi kender

Der er også råd at hente om familier, som ikke ligner ens egen. Tag ikke noget for givet og undgå at få “andre familiekonstellationer til at fremstå som afvigende, unormale eller mangelfulde.” Forældresamarbejdet er primært pædagogens rolle, mens barnet er et fælles ansvar. Også børn i traditionelle familier kan profitere af en normkritisk tilgang ved ikke at føle sig ”forkerte”, hvis de vælger en anden vej. Ordet ”vælger” undrer her, for tilgangen til normer er ellers, at de ikke er et valg, den enkelte har.

Bogen lever op til sin undertitel om at giv inspiration og handlemuligheder. En normkritisk pædagogik er ikke til debat, men gå man med på den præmis, er Køn i pædagogisk praksis et godt sted at begynde.

Her kan du læse mere

Hent pædagogiske værktøjer fra bogen her.

Uddrag af bogen kan læses på her og her. Det sidste link har forslag til børnebøger.

Shakespeare for børn

Skriv et svar

Shakespeare for børn

400-året for William Shakespeares død har sat fokus på hans værker. Forlaget Bolden har udgivet en serie med genfortællinger på moderne dansk af Julius Cæsar, Romeo og Julie, Macbeth og Hamlet.

(Artiklen er trykt i Dansk 3/2016 og Klods Hans 3/2016. Se den i sin oprindelige opsætning her eller læs hele Dansk her.)

De fire titler fra Forlaget Bolden holder, hvad de lover: De gamle fortællinger er skrevet i et sprog, som kan læses og forstås i 2016 uden at miste det præg af agtværdig ælde, som de fortjener. Læseren får adgang til et flydende sprog i stedet for et forsøg på at ”oversætte” ord for ord til nudansk. Ønsker man lidt mere patina, er der med løs hånd drysset citater ud på siderne, som er hentet fra Johannes Sløks oversættelser fra 1970’erne. Citaterne er sat ind i tegninger af skriftruller og indgår således i de enkle og informative tegninger, som bøgerne er rigt forsynet med.

De gamle fortællinger byder alle ind med temaer, som på mange måder er aktuelle eller kan aktualiseres. Der er masser af drama og spænding. Bøgerne kan læses for børn fra seksårsalderen og kan bruges til selvlæsning på mellemtrinnet.

I Julius Cæsar er et gammelt æresbegreb i spil: Man står ved, hvad man gør. Efter drabet på Julius Cæsar dypper alle drabsmænd deres hænder i hans blod for at markere, at de tager ansvar for deres handling. Cæsar bliver dræbt for at forhindre republikkens fald. Læseren vil kunne spørge sig selv, om formålet kan hellige midlet?

Der stilles også et andet meget aktuelt spørgsmål: Er man bundet af et løfte, som er afgivet under tvang? For at redde livet, lover Marcus Antonius ikke at sige noget ondt om Brutus og co. Er det løfte noget værd? Kan et menneske presses til at love noget?

I Romeo og Julie er temaer som kærlighed, forholdet mellem mand og kvinde, mellem familiens og individets ønsker også genkendelige i dag. Der er meget på spil i Romeo og Julie. Og at to kulturer kan havde svært ved at acceptere kærlighed på tværs, møder vi også i moderne tid. I Romeo og Julie er det mellem to stridende familier og det er en blodig historie, der får katastrofale følger.

De to øvrige Shakespeare-genfortællinger i denne serie er Macbeth og Hamlet, der også begge rummer spænding, store temaer og dramatik.

Timothy Knapman (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Allan Poulsen (oversætter): Julius Cæsar. Forlaget Bolden 2016. Læs min boganmeldelse her.
C.A. Plaisted (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Fanny Bruun (oversætter): Romeo og Julie. Forlaget Bolden 2016. Læs min boganmeldelse her.
C.A. Plaisted (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Allan Poulsen (oversætter): Macbeth. Forlaget Bolden 2016. Læs min boganmeldelse her.
Timothy Knapman (genfortæller), Yaniv Shimony (illustrator) og Vibeke Arildsen (oversætter): Hamlet. Forlaget Bolden 2016. Læs min boganmeldelse her.
Dansklærerforeningen udgav i 2009 Hamlet af Oscar K. (genfortæller) og Dorte Karrebæk (illustrator): Bogen er indlæst på www.dansklf.dk (søg på ”Hamlet”).

Et trygt gys i teateret

Skriv et svar

Et trygt gys i teateret

Bodil Alling modtager mig i det hyggelige åbne kontorlandskab oppe under taget i huset i Mejlgade.

(Artiklen er trykt i Dansk 3/2016 og Klods Hans 3/2016. Se den i sin oprindelige opsætning her eller læs hele bladet her.)

Her holder teatret Gruppe 38 til. I hvert fald noget tid endnu, for næste år rykker de ud på havnefronten i det nye Aarhus Ø. Jeg bliver vist ind i et mødelokale med et råt træbord, som kunne være hentet ud af en af børneteaterets forestillinger: Hjemmelavet, unikt, upoleret og samtidig rummeligt og trygt.

Ud over at være leder af teateret er Bodil Alling eneste fastansatte skuespiller. I 35 år har hun været med til at skabe forestillinger for børn og voksne. Forestillinger, som med deres særpræg er genkendelige Gruppe 38-forestillinger, og som har vundet adskillige priser i ind- og udland. I 2011 modtog de som det første danske teater Assitej International’s Honorary President’s Award for Artistic Excellence, en af verdens mest prestigefyldte teaterpriser.

En del af forestillingerne bygger på kendte eventyr. Men selvom publikum mener at kende eventyret både forfra og bagfra, før de går i teatret, så kan man være sikker på, at både form, indhold og fortolkning rummer overraskelser, som forstærker både gyset og ideen i de klassiske historier. Teatret arbejder minimalistisk med løsninger, som tilsyneladende er ganske enkle, men som er så rummelige, at de giver både barnet og den voksne mulighed for at danne billeder på den indre nethinde, så de evner at forestille sig meget mere end det, de faktisk ser og hører på scenen. Teatret Gruppe 38 er et lille teater, som turnerer i både ind– og udland og har gjort det i 35 år. De mange forskellige spillesteder, ofte med små forhold, har tvunget teatret til at tænke enkelt med meget kreative løsninger. Der er hverken drejescene, faldlemme eller røgmaskiner, men et meget rigt billedsprog og en fortælleform, som er så særegent og fantasiskabende, at ingen sidder og savner de store teatralske effekter.

”En historie skal præsenteres så farlig og sorgfuld, den er. Ingen formildende omstændigheder selvom den skal møde børnepublikummet. At skåne dem for det farlige og ulykkelige er at tale ned til dem. Til gengæld er det afgørende at føre børnene trygt og sikkert igennem de farefulde rejser, vi tager dem med på. Når Hans og Grete bliver forladt af far og mor i en stor, mørk skov og ikke kan finde hjem, så er det nok noget af det værste og farligste, et barn kan forestille sig. Og når der dukker en heks op, som snyder og lokker børnene med slik og kager for derefter at ville stege og æde dem – jamen, så kan det ikke blive grusommere. Men fryden er desto større, når vi sammen når igennem alle farerne og kan styrte ind i fars hus med lommerne fulde af guld og hjerterne fulde af kærlighed – frydefuldt, fordi vi faktisk er gået igennem alle rædslerne og har overlevet dem, sammen. Fordi teatret her er den voksne, som holder børnene i hånden hele vejen,” fortæller Bodil Alling.

Publikum er medskabere af forestillingen

Et besøg i Gruppe 38 er mere end selve forestillingen. Nogle gange kan publikum deltage i en filosofisk samtale bagefter, og udvalgte forestillinger er såkaldt ”suppeteater”, hvor man efter forestillingen spiser varm suppe sammen. Inden forestillingerne venter man i teatercafeen, og man bliver ofte inviteret indenfor af én af karaktererne fra forestillingen. ”Vi er sammen om det her, ” signalerer det. ”Vi leger med, hvad der er teater, og hvad der er virkelighed,” fortæller Bodil Alling. ”Jeg kan lide det miks. At vi kan tale direkte til publikum. Her og nu. At vi kan kommentere historien og selv blive overrasket over dens konsekvenser. Det opløser så skønt bevidstheden om, at der er forskel på teater og virkelighed. De to ting bæres af hinanden. Vi er i et fælles rum. Vi følges ad. Derfor er vi sjældent klædt ud i gængs teaterforstand. Men vi ved, hvad vi vil, og hvor vi skal hen. Vi tager hele ansvaret for, hvad der skal ske. Så I kan roligt følge med.”

Bodil Alling taler om ”den vidunderlige uventede faktor,” når hun taler om publikum. ”Vi ved ikke, hvad den enkelte gæst har med sig af erfaringer, baggrund og livssyn, så vi kan ikke bestemme, hvad publikum skal tænke, erfare, eller hvordan de reagerer på dét, de ser. Og det er da en herlig udfordring for os at have mod og overskud til at tage imod det uventede.

Besøg Teatret Gruppe 38 her eller på Facebook her.